Hold dig opdateret på de aktuelle lovkrav for erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde
Fondshåndbogen er et værk om fondsret, fondsregnskab, fondsbeskatning og fondsafgifter, opbygget gennem mange år. Håndbogen giver dig et klart og anvendeligt overblik over de lovkrav, som erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde er underlagt. Det giver dig et solidt grundlag for at træffe beslutninger – både i det daglige arbejde med fonde og i det mere strategiske. Den seneste udgave er bl.a. opdateret med de lovændringer i erhvervsfondsloven, der netop er vedtaget.
Fondshåndbogen giver dig også konkrete værktøjer til, hvordan du omsætter viden til praksis – fx gennem modelregnskaber og bilag, som hjælper med at forstå reglerne i dybden.
Som noget nyt er det i år kun den digitale version af Fondshåndbogen, der indeholder bilag og modelregnskaber. Det er med til at sikre, at du altid har adgang til den senest opdaterede information. Bilag og modelregnskaber kan også tilgås og downloades særskilt længere nede på siden.
I Fondshåndbogen 2027 opdaterer vi dig på nye regler, lovændringer og aktuelle fokusområder, der har betydning for danske fonde. Vi gennemgår bl.a.:
de forventede ændringer af lov om fonde og visse foreninger for ikke-erhvervsdrivende fonde baseret på den udsendte betænkning
de netop vedtagne ændringer af erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven
de justerede krav til bæredygtighedsrapportering – herunder de regler, som er på vej
fondsmyndighedernes aktuelle fokusområder, herunder habilitet og uafhængighed
Erhvervsstyrelsens nye vejledning om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde
Samlet set giver årets udgave et opdateret og praksisnært afsæt for arbejdet med fondes regler, ledelse og rapportering.
Bliv opdateret på aktuelle lovændringer, regler og centrale fokusområder for både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde
Hvad skal du være særlig opmærksom på som bestyrelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond?