Vinderne i region Nordjylland er fundet

Årets Ejerleder 2023

Trekløver bag Shaping New Tomorrow vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland

Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak fra Shaping New Tomorrow vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland. De tre ejerledere og barndomsvenner driver en ekstraordinær succesfuld virksomhed og har siden opstarten i 2013 leveret høj vækst og bemærkelsesværdige flotte resultater. Prisen fik de overrakt ved en velbesøgt regionskåring på Comwell Hvide Hus i Aalborg.

Læs pressemeddelelse

Årets Regionale Temaprisvinder er Henrik Hagens og Johnny Brejner Hansen fra Hagens Fjedre

Henrik Hagens og Johnny Brejner Hansen fra Hagens Fjedre har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Region Nordjylland ved Årets Ejerleder 2023. Ejerlederne modtager prisen for deres arbejde med bæredygtighed og fokus på at blive en grønnere virksomhed. De to ejerledere fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved kåringen på Comwell Hvide Hus i Aalborg.

Læs pressemeddelelse

Årets Helt(inde) i Region Nordjylland er Sonja Christensen

Vinderen af Årets Heltinde i Region Nordjylland går til Sonja Christensen. Sonja er en ildsjæl og har sammen med sin mand, Eigild Christensen, gjort en forskel for rigtig mange mennesker både lokalt, nationalt og internationalt. Hun bruger de fleste af sine vågne timer til velgørende formål og har bl.a. stiftet foreningen Raise for Kids, der laver aktiviteter for at skabe bedre vilkår for udsatte familier og børn i Nordjylland. Hun har hjulpet med at bygge en hel landsby med huse, børnehave, butikstorv, fritidscenter og skole i Nicaragua. Sonja har formået at gøre en stor forskel for rigtig mange udsatte i samfundet og er en inspirerende ambassadør for Nordjylland. Derfor er hun vinder af Årets Heltinde i Nordjylland 2023.

Mød de tre finalister i region Nordjylland

Playback of this video is not currently available

2:29

Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak fra Shaping New Tomorrow (Aalborg)

Historien om tøjvirksomheden, Shaping New Tomorrow, begyndte i 2013. Her grundlagde tre barndomsvenner Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak virksomheden, Short Neck Turtle, som senere er blevet til Shaping New Tomorrow. Shaping New Tomorrow er et velkendt brand og en virksomhed, der er garant for stilfuldt og komfortabelt herre- og dametøj. Koncernen beskæftiger over 200 ansatte. Kasper Ulrich er adm. direktør, Christian Aachmann har ansvar for brand og markedsføring, og Christoffer Bak har ansvar for produktudvikling og detailhandel.

Playback of this video is not currently available

2:09

Morten Hovaldt fra Complea (Nørresundby)

I 2010 grundlagde Morten Hovaldt it-virksomheden Complea, som leverer IT- og digitaliseringsløsninger. Kort tid efter opstarten voksede virksomheden markant i både omsætning og antal medarbejdere. Siden 2010 er antallet af ansatte hos Complea vokset fra én til over 60 ansatte, hvilket understreger den udvikling, som Morten har taget Complea igennem.

Playback of this video is not currently available

2:35

Lars Juhl Frandsen og Peter Helmer Larsen fra Nordic Computer (Nørresundby)

De to ejerledere overtog it-leverandørvirksomheden, Nordic Computer, tilbage i 2018 og har siden da skabt en turnaround med flotte resultater og med medarbejderne i fokus. De to ejerledere har fokus på åbenhed, ærlighed og respekt for omgivelserne. Lars og Peter lægger desuden stor vægt på medarbejderaspektet i deres virksomhed, og deres engagement i medarbejdernes trivsel er bemærkelsesværdigt. De ønsker således ikke at drive virksomheden selv, men derimod i samarbejde med deres medarbejdere.

Se hvem der vinder Årets Ejerleder 2023

Tilmeld dig landskåringen

Kontakt os

Torben Toft Kristensen

Partner, statsautoriseret revisor, Aalborg, PwC Denmark

9635 4024

E-mail

Nikoline Staal Asbjerg

Manager, København, PwC Denmark

3945 9637

E-mail

Kristine Kristensen

Associate, Aalborg, PwC Denmark

9635 4019

E-mail

Følg PwC