Power-to-X (PtX) forventes at udgøre en central brik i opfyldelsen af regeringens klimamål om at blive hhv. delvist og helt klimaneutrale i 2030 og 2045. PtX er endvidere et centralt element i investeringscasen for havvind, og dermed i grundlaget for de kommende bud på Energistyrelsens udbud af havvind.
Rundt omkring i Danmark er en række PtX-projekter derfor også på tegnebrættet. Nogle projekter er ved at blive modnet, mens andre allerede er sat i søen.
Flere projekter er dog stadig langt fra en endelig investeringsbeslutning, og her er finansiering af projekterne afgørende. Men for at PtX kan blive til en stor-skala industri og bidrage til at nedbringe Danmarks CO2-udledninger, er det også nødvendigt at få eksterne investorer og långivere på banen.
PwC og Green Power Denmark inviterede derfor til konference, hvor PtX-producenter og projektudviklere kan netværke med eksisterende og potentielle investorer.
På konferencen satte vi fokus på, hvilke finansielle udfordringer, der er for projekterne, og hvordan projektudviklere kan positionere sig bedst muligt for at skaffe kapital til sine projekter.
Førende PtX-eksperter diskuteredeudfordringer, muligheder og løsninger - med udgangspunkt i en dugfrisk rapport, der tager temperaturen på både producenter og investorer, når det kommer til Power-to-X i dag og i fremtiden.
Deltagerne hørte inspirerende indlæg fra bl.a.