Morgenmøder om effektiv brug af AI med PwC og Microsoft

Deltag i ét eller flere af vores morgenmøder, hvor vi sammen med Microsoft dykker ned i, hvordan AI kan bruges mest effektivt på tværs af organisationen.

Fremmarchen af nye teknologier – særligt AI – forandrer måden, vi driver forretning på, hvilket stiller nye krav til virksomheder. PwC og Microsoft arbejder sammen for at hjælpe organisationer med at udnytte potentialet i disse teknologier – fra innovation og effektivisering til at styrke it-sikkerheden og sikre compliance med komplekse regulativer såsom NIS2, DORA og AI Act.

PwC’s strategiske tilgang, kombineret med Microsofts førende digitale løsninger, gør det muligt for jeres virksomhed at accelerere den digitale transformation. Sammen sikrer vi, at teknologierne ikke kun implementeres, men også skaber reel værdi og gør virksomheder robuste i mødet med nutidens og fremtidens udfordringer.

Tilmeld dig ét eller flere af vores morgenmøder om effektiv brug af AI og få konkrete indsigter, inspiration og værktøjer til at realisere potentialet i jeres virksomhed.

Styrket digital sikkerhed
Konkrete tiltag der beskytter jeres forretning

Fra strategi til drift
Bliv klar til arbejdet med strategi, implementering og drift

Plan for eksekvering
Skab en konkret AI-plan tilpasset din virksomhed

  

Accelerér jeres innovation og vækst med Cloud og AI-teknologier

Dato: Onsdag den 5. marts 2025 kl. 08.00 - 10:00
Lokation: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Anna Kathrine Skjøtskift, Head of Consulting Cloud Team i PwC Danmark, og Jacob Vestergaard, Cloud Specialist i PwC Danmark, vil sammen med eksperter fra Microsoft, udforske cloud-teknologiens centrale rolle i at accelerere forretningsvækst og drive AI-innovationer. Morgenmødet giver værdifuld indsigt i, hvordan I kan udvikle og tilpasse en data- og cloudstrategi, der er skræddersyet til jeres forretningsmål – og dermed effektivt fremskynde jeres cloud-rejse.

Gennem praktiske kundecases og bedste praksis fra PwC og Microsoft viser vi, hvordan cloud-teknologi kan udnyttes optimalt. Du får viden om, hvorfor en robust cloud-infrastruktur er afgørende som fundament for AI-applikationer, og hvordan cloud-løsninger kan øge fleksibiliteten, skalerbarheden og effektiviteten i jeres organisation.

  

Udnyt AI's potentiale til at skabe værdi og drive transformation

Dato: Onsdag den 9. april 2025 kl. 08.00 - 10:00
Lokation: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

På dette morgenmøde udforsker eksperter fra Microsoft og Bo Svejstrup, partner og AI-lead i PwC Danmark, hvordan AI kan skabe værdi og drive innovation på tværs af industrier. Gennem inspirerende casestudier viser vi nogle af de muligheder, som AI åbner op for, og diskuterer, hvordan forandringsledelse er nøglen til en succesfuld implementering.

Vi præsenterer de nyeste fremskridt inden for AI-teknologier fra Microsoft og giver konkrete anbefalinger til, hvordan jeres organisation kan udnytte AI til at styrke innovation, øge effektiviteten og håndtere de organisatoriske ændringer, der følger med en AI-transformation.

  


  

Derfor spiller cybersikkerhed en afgørende rolle i AI-implementering

Dato: Onsdag den 28. maj 2025 kl. 08.00 - 10:00
Lokation: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

På dette morgenmøde sætter Christian Kjær, partner i PwC Danmark og medlem af PwC Globals Cyber Management Team, og Peter Brock Madsen, partner i PwC Danmark og cybersikkerhedsspecialist, sammen med eksperter fra Microsoft fokus på cybersikkerheds afgørende rolle i at beskytte data og sikre en succesfuld AI-implementering. Vi udforsker strategier for sikker AI-adoption, deler inspirerende kundecases og præsenterer bedste praksis fra branchen. Bliv klogere på, hvordan I kan beskytte følsomme oplysninger, mindske risici og implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger, der kan understøtte AI-initiativer.

Du vil samtidig få indsigt i de nyeste cybersikkerhedsstrategier til at beskytte data og AI-systemer, høre om virksomheders erfaringer med succesfulde cybersikkerheds- og AI-tiltag samt anbefalinger til at navigere i det komplekse landskab af cybersikkerhed og AI. Derudover får du konkrete værktøjer til at reducere risici, sikre jeres AI-indsatser og beskytte data mod cybertrusler, samtidig med at I sikrer compliance med lovgivning som NIS2, DORA og AI Act.

  

Kontakt os

Anders Balslev

Director, Technology og Security, Hellerup, PwC Denmark

3093 4549

E-mail

Torben Søgaard

Event Manager, Hellerup, PwC Denmark

3945 3002

E-mail

Følg PwC