Grøn skattereform – nu offentliggøres første fase
23/11/20
Regeringen har i dag, mandag den 23. november 2020, fremlagt første fase i sit udspil til en grøn skattereform, der tager afsæt i ønsket om et grønnere Danmark. Med den ene hånd vil Regeringen derfor indføre betydelige afgiftsmæssige ændringer for erhvervslivet og med den anden hånd give erhvervspolitiske lempelser, der angives at være større end de foreslåede ændringer på afgiftsområdet.
Regeringen fastslår, at omlægningerne skal være gennemtænkte, og at alle skal kunne følge med. Derfor vil den grønne skatteomlægning ske over de kommende år og i etaper, hvor et grønnere Danmark er målet. En omlægning af CO2-afgiften allerede nu vil være forhastet og ikke gennemudviklet, hvorfor der ikke arbejdes videre med denne løsning i første fase. Første fase forventes således kun at bidrage med en nedsættelse af CO2-udledningen på 0,5 mio. ton frem til slutningen af 2025.
Virksomhedernes omkostninger til afgifter øges - brugen af brændsler straffes
Regeringen har netop offentliggjort første del af skattereformen - ”på vej mod et grønnere Danmark”. Den nye CO2-afgift er sat på pause, mens virksomheders brug af brændsler afgiftsbelægges hårdere fra januar 2023.
Regeringen lægger i sit udspil op til, at virksomheder, der anvender brændsler, kan få godtgjort mindre i afgift heraf fra januar 2023. Minimumsafgiften (som er den afgift virksomhederne ikke kan få godtgjort) øges med 6 kr. pr. GJ fra og med 1. januar 2023. For særlige processer øges afgiftsniveauet først fra januar 2025.
PwC’s tal viser, at mellem 25.000 – 30.000 virksomheder vil blive berørt af ændringen i minimumsafgiften.
 Alm. processer (industri) |
 Landbrug og gartneri |
 Særlige processer* |
|
|---|---|---|---|
| Regeringens udspil | 10,5 kr. pr. GJ |
7,5 kr. pr. GJ |
6 kr. pr. GJ |
| Gældende regler | 4,5 kr. pr. GJ |
1,5 kr. pr. GJ |
0 kr. pr. GJ |
*) Processer nævnt under afsnittet Brændsler anvendt til "særlige processer" i PwC's Afgiftsvejledning.
I dag udgør minimumsafgiften (den andel, som virksomhederne ikke kan få godtgjort) 4,5 kr. pr. GJ af brændsler, der anvendes ved produktion af varer mv. Hvis ændringerne gennemføres, vil minimumsafgiften, og dermed den andel som ikke kan godtgøres, stige til 10,5 kr. pr. GJ, den 1. januar 2023.
For landbrug og gartnerier vil der ske en stigning fra 1,5 kr. pr. GJ til 7,5 kr. pr. GJ, den 1. januar 2023.
Først fra januar 2025 vil virksomhederne inden for de særlige processer opleve en stigning i minimumsafgiften fra 0 kr. pr. GJ til 6 kr. pr. GJ.
Du kan løbende følge med i PwC’s beregninger af den grønne skattereforms konsekvenser for dansk erhvervsliv her:
Beregninger af grøn skattereform
Virksomheder der ikke får godtgjort afgift af brændsler og private er allerede ramt
Der er allerede et lovforslag i behandling, som omfatter en ændring af afgiften på brændsler til opvarmningsformål. Denne stigning vil primært ramme private samt virksomheder, der anvender brændsler til opvarmning og ikke produktion. Afgiftsstigningen vil ikke ramme anvendelsen af fossile brændsler til fx produktion af varer på samme måde.
Erhvervspolitiske lempelser
Der foreslås erhvervspolitiske lempelser for samlet ca. 5,2 mia. kr. i perioden 2021-2025, og dette beløb skulle overstige afgiftsændringerne, som medfører en stigning i afgiftsbelastningen på 0,7 mia. kr., som den foreslåede skattereform også byder på. Finansieringen af nettolempelsen på 4,5 mia. kr. sker via det ”grønne råderum”.
Overordnet nævnes det, at lempelserne skal gælde fra 2021, mens afgiftsændringerne først er gældende fra 2023. Som en fodnote i forbindelse med angivelsen af provenuvirkningen angives det dog, at det er meningen, at lempelserne nedenfor skal gælde allerede fra ”udspilsdatoen”, hvilket må forstås som i dag, mandag den 23. november 2020, dog under forudsætning af, at der opnås det nødvendige parlamentariske flertal for at gennemføre regeringens forslag.
Efter 2025 – hvor de foreslåede lempelser ophører – vil der fortsat være et merprovenu fra de foreslåede afgiftsændringer. Hvorvidt dette merprovenu – i tråd med det, som angives om lempelserne nedenfor - også vil blive forsøgt ført tilbage til erhvervslivet, vil ifølge forslaget afhænge af de politiske drøftelser om de næste faser af den grønne skattereform.
Foreslåede lempelser
- Forhøjelse af småaktivgrænsen
- Indførelse af et ”Investeringsvindue”
Forhøjelse af småaktivgrænsen
I dag kan ”småaktiver” (driftsmidler) op til en købesum på 14.100 kr. (2020) straksafskrives efter afskrivningsloven. Er købesummen for aktivet større end 14.100 kr., skal hele anskaffelsessummen i stedet tilføjes driftsmiddelsaldoen, hvorpå der kan afskrives med 25 % om året. I disse tilfælde tager det således flere år at få fradrag for hele anskaffelsessummen for aktivet.
I forslaget til skattereform foreslås grænsen for ”småaktiver” sat op til 30.000 kr. Ved køb af driftsmidler op til 30.000 kr. skal det kunne vælges at fradrage hele købesummen i købsåret ved at foretage straksafskrivning, i stedet for at fordele fradraget for købesummen over flere indkomstår via afskrivninger på driftsmiddelsaldoen.
En tabel i forslaget viser, at forhøjelsen af ”småaktiv”-grænsen skal gælde for årene 2021-2025. Det må antages at være indkomstår, der henvises til. Det må formodentlig også forstås sådan, at den forhøjede ”småaktiv”-grænse ikke bliver en fast regel fremadrettet, men derimod kun gælder frem til og med indkomståret 2025.
Som nævnt ovenfor fremgår det dog også, at forslaget lægger op til, at lempelserne skal gælde allerede fra ”udspilsdatoen” den 23. november 2020. Så længe de politiske drøftelser ikke er tilendebragt, er det selvfølgelig usikkert, om forslaget gennemføres, og dermed også fra hvilken dato køb af aktiver eventuelt vil blive omfattet. At lade lempelsen gælde allerede fra i dag den 23. november 2020 fremfor først med virkning for indkomståret 2021, har dog den fordel, set i forhold til at man gerne vil fremme vækst, at det muligvis hindrer, at nødvendige køb af aktiver udskydes med henblik på at de kan omfattes af lempelsen.
Forslaget giver kun en meget overordnet beskrivelse af de foreslåede lempelser, og rejser derfor en del tvivlsspørgsmål. Et af disse er, om den foreslåede lempelse vil komme til at gælde for alle typer af erhvervsdrivende. I forslagets eksempler nævnes virksomheder og selskaber, men ikke personligt erhvervsdrivende. Et andet tvivlsspørgsmål er, om lempelsen vil gælde alle aktiver (driftsmidler), eller om der kommer til at gælde et særligt krav om, at det skal være ”grønne” aktiver. De politiske drøftelser, der starter nu, vil måske kaste lidt lys over disse spørgsmål.
Indførelse af et ”Investeringsvindue”
Som nævnt indgår købesummen for et driftsmiddel, der ikke straksafskrives, i dag på en driftsmiddelsaldo, hvorpå der kan afskrives med op til 25 % om året. Der har tidligere været regler, der skulle motivere til indkøb af driftsmidler, ved at der blev givet et ”tillæg” til anskaffelsessummen, når den indgik på driftsmiddelsaldoen. For aktiver anskaffet senest 31. december 2013 blev anskaffelsessummen således under visse betingelser forhøjet med 15 %, når den gik ind på driftsmiddelsaldoen, sådan at der efterfølgende kunne afskrives på en anskaffelsessum på 115 %.
En sådan model arbejdes der også med i forslaget til skattereform, idet der dog foreslås et ”tillæg” på 16 %. Ved køb af et driftsmiddel, der ikke straksafskrives, skal anskaffelsessummen for et driftsmiddel således kunne tilføjes driftsmiddelsaldoen med 116 %, hvorefter der hvert år kan tages fradrag for afskrivning op til 25 %.
Dette skal dog kun gælde i årene 2021 og 2022, hvilket nok må forstås som indkomstår. Ligesom nævnt ovenfor vedrørende ”småaktiv”-grænsen fremgår det bl.a. af en fodnote, at ”tillægget” skal have virkning fra ”udspilsdatoen”, hvilket umiddelbart må forstås sådan, at hvis forslaget bliver vedtaget, da vil aktiver købt den 23. november 2020 eller senere kunne indgå på driftsmiddelsaloen med 116 %.
Også for ”investeringsvinduet” fremgår det ikke helt klart af forslaget til skattereform, om tiltaget vil omfatte alle erhvervsdrivende og alle typer af aktiver (driftsmidler), eller om der kommer til at gælde et særligt krav om, at det skal være ”grønne” aktiver.
Related Content
Kontakt os
Følg PwC
