Politisk flertal for en aftale om ”En ny reformpakke for dansk økonomi”

Fredag den 21. januar 2022 offentliggjorde regeringen og dets støttepartier, at der var indgået en politisk aftale, som bl.a. skulle hjælpe erhvervslivet med det aktuelle problem vedrørende mangel på arbejdskraft. Det nærmere indhold af aftalen forekommer at være i tråd med regeringens tidligere udspil ”Danmark kan mere 1” – dog med to væsentlige undtagelser vedrørende beskatning af aktie- og kapitalindkomst. Aftalen er særegen ved, at den fastlægger de tiltag, som regeringen og aftalepartierne ønsker gennemført, men finansieringen heraf bliver ikke præcist fastlagt. 

Finansieringen er således i høj grad lagt an på, at der sker en besparelse på 3,5 mia. kr. på det nuværende erhvervsstøtteområde, og det bliver et særligt ekspertudvalg, der skal finde de konkrete besparelser. Læs mere her om de skatte- og afgiftsmæssige tiltag, som aftalen indeholder. Regeringen indgik herudover en anden aftale om styrkelse af international rekruttering, men her opnåedes ikke det nødvendige flertal, hvorfor gennemførelsen af tiltagene i denne aftale vil bero på kommende politiske drøftelser. Det nærmere indhold af denne anden aftale omtales også nedenfor.

Kort efter årets finanslov blev fremsat i september 2021, barslede regeringen med et reformudspil, der bar titlen ”Danmark kan mere”. Se udspillet her. Udspillet indeholdt flere tiltag, men det, som nok vakte størst interesse, var, at regeringen foreslog, at beskatningen af personers aktieindkomst skulle sættes op fra 42 % til 45 %, og at loftet for beskatning af personers kapitalindkomst ligeledes skulle sættes op fra 42 % til 45 %. Ingen af disse tiltag er nævnt i den aftale, som regeringen og dens støttepartier offentliggjorde fredag den 21. januar 2022.

Mange af de andre tiltag i regeringens reformudspil fra september er derimod med i den nu offentliggjorte aftale, og regeringen og aftalepartierne forpligter sig ifølge aftalen til at afsætte i alt 4,3 mia. kr. årligt til tiltagene. Heraf skal 3,5 mio. kr. finansieres ved at sanere den eksisterende erhvervsstøtte, men det er overladt til et særligt nedsat ekspertudvalg konkret at tage stilling til, hvilke erhvervsstøttemuligheder, som det efter de gældende regler, kan anbefales at spare væk/sanere. Aftalen omfatter følgende tiltag:

Tiltag med relevans for virksomheder:

Forskning og udvikling: Det forhøjede skattemæssige fradrag på 130 % for udgifter til forskning og udvikling gøres permanent, såfremt der findes finansiering hertil. Det forhøjede fradrag ville ellers efter de nugældende regler ophøre ved udgangen af indkomståret 2022. Den nugældende maksimering af fradraget til en skatteværdi på 50 mio. kr. skal ligeledes fortsætte. Finansieringen af det permanente fradrag skal findes via de saneringsforslag vedrørende erhvervsstøtten, som et ekspertudvalg ifølge aftalen får til opgave at komme med (se mere om ekspertudvalg nedenfor).

Bygningsafskrivninger: I forhold til den nugældende afskrivningssats på 4 % for forretningslokaler, lager- og produktionslokaler samt installationer er der med aftalen opnået enighed om en nedsættelse til 3 %. En bygning, der efter de nugældende regler er fuldt ud afskrevet efter ca. 25 år, vil med nedsættelsen først være fuldt ud afskrevet efter ca. 33 år, hvilket ifølge aftalen findes at være i bedre overensstemmelse med den faktiske værdiforringelse af bygningen.

Den eksisterende særregel, hvorefter bygninger mv. med en forventet kortere levetid end 25 år kan afskrives med en sats, der er sat efter levetiden, ændres til at omfatte bygninger med en forventet levetid på mindre end 33 år. Tillægget på 3 procentpoint, som afskrivningssatsen fastsat efter levetiden kan forhøjes med, skal ifølge aftalen bortfalde.

Lettelse af SMV’ers administration: Med aftalen skal der ske et mærkbart løft i SMV’ers digitalisering og automatisering. Aftalepartierne er derfor blevet enige om at gennemføre to initiativer, nemlig dels en automatisk erhvervsrapportering med henblik på at lette SMV’ers bogføring og indberetning til myndighederne via brugen af digitale og automatiserede bogføringssystemer og dels en udvikling af et SMV-venligt digitalt udbudssystem, der skal mindske barriererne for, at virksomheder kan sælge til det offentlige. Det angives ikke i aftalen, hvilken tidshorisont der knytter sig til de to initiativer.

Tiltag med relevans for personer:

Beskæftigelsesfradraget: Beskæftigelsesfradraget udgør for 2022 41.600 kr., og aftalen giver mulighed for, at det kan forhøjes, således at det maksimale fradrag i 2025 vil kunne øges med 4.900 kr. Forhøjelsen indfases i 2023-2024, ved at der prioriteres ca. 0,3 mia. kr. til forhøjelse af fradraget, mens der fra 2025 og fremefter prioriteres 0,5 mia. kr. årligt. Når tiltagene vedrørende ”hurtigere i job" og "stærkere arbejdsmarked" samt "stærke og innovative virksomheder” medtages, prioriteres der samlet 1,2 mia. kr. til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

Private lønsikringer: Fradrag for private lønsikringer skal med virkning fra den 1. januar 2023 gøres betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr.

Fagforeningskontingenter: Det maksimale fradrag forhøjes med virkning fra den 1. januar 2023 fra 6.000 kr. til 7.000 kr. årligt.

Grøn check: Den grønne check for ikke-pensionister halveres i 2022 og falder helt væk med virkning for indkomståret 2023. Satserne vedrørende børn forhøjes. Den grønne check for pensionister fastholdes uændret.

Tiltag vedrørende afgifter:

Elafgiften: Aftalepartierne er blevet enige om, at elafgiften skal lempes yderligere end det allerede aftalte frem til 2030.

I 2022 er elafgiften p.t. aftalt til at være 90,3 øre pr. kWh, men ifølge aftalen forventes elafgiften nu at falde med 14 øre pr. kWh fra den 1. juli 2022. Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre pr. kWh fra den 1. juli 2022. I perioden 2024-2029 forventes elafgiften at falde med yderligere 2 øre pr. kWh og igen i 2030 at falde med 1 øre pr. kWh. I 2030 vil elafgiften derfor udgøre 62,6 øre pr. kWh. Dette er inklusive nedsættelsen fra energireformen i 2018.

Dog vil dette betyde, at der vil være tale om en lavere lempelse end den, der blev lagt op til i reformen ”Danmark kan mere 1” i september 2021, hvor man forventede, at afgiften i 2030 ville udgøre ca. 57 øre pr. kWh i 2030. Vi har været i dialog med Skatteministeriet, som har bekræftet, at reformen ”Danmark kan mere 1” ikke blev til noget. Derudover, har Skatteministeriet bekræftet, at lempelsen i denne reform er lavere end den, der blev lagt op til i ”Danmark kan mere 1”.

Elafgiften foreslås nedsat på al elektricitet, uanset om den er grøn, blå eller sort, da det ikke er muligt at sondre imellem de tre typer.

Lempelsen begrundes i, at de stigende varmeudgifter (som blandt andet skyldes stigende elpriser) presser familiers privatøkonomi samt et ønske om, at det danske afgiftssystem i højere grad understøtter den grønne omstilling.

Afgiftsnedsættelsen kommer til at kunne mærkes i de private husstande samt i virksomheder, der ikke får elafgiften godtgjort. Virksomheder, som får afgiften godtgjort, vil have en uændret og fortsat lav elafgiftsbetaling på bundlinjen.

Med aftalen ønsker man at fjerne noget af presset på private familiers udgifter til varme. Dette er ikke nødvendigvis den effekt, der vil komme. Det er nemlig allerede attraktivt at skifte gasfyret ud med et elvarmealternativ, da afgiften på elvarme i private hjem (dvs. elforbrug over de 4.000 kWh) er 0,8 øre pr. kWh, hvis boligen er registreret som elopvarmet i BBR. Dette ændres ikke med forslaget. Det bliver således ikke mere attraktivt at skrifte gasfyret ud med elvarme. Dog vil det blive billigere i afgift at anvende elektricitet som et supplement til varmen.

Nedsættelse af ekspertgrupper:

Foruden de tiltag, der er af relevans for virksomheder og personer mv., følger det af den offentliggjorte afgørelse, at der skal nedsættes forskellige ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til regeringen.

Værdiansættelse: Der skal nedsættes en uafhængig ekspertgruppe, som skal have til opgave at se på, om der kan udarbejdes skematiske modeller for værdiansættelse, som er fuldt og helt provenuneutrale inden for rammerne af beskatning ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Gruppen skal afrapportere ved udgangen af 2023.

Erhvervsstøtte: Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal gentænke erhvervsstøtten ud fra et langsigtet perspektiv og udarbejde principper for den fremtidige indretning af erhvervsstøttesystemet samt pege på modeller for sanering af erhvervsstøtten for mindst 3,5 mia. kr.

Erhvervsstøtten udgør i dag 42 mia. kr. om året og fordeler sig over mere end 200 forskellige støtteordninger. Aftalepartierne er enige om at nedsætte en ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte, som skal gentænke erhvervsstøtten i et langsigtet perspektiv og udarbejde principper for den fremadrettede indretning af erhvervsstøttesystemet. Ekspertgruppen skal endvidere pege på modeller for sanering af erhvervsstøtten for mindst 3,5 mia. kr. årligt. Af denne besparelse skal 0,8 mia. kr. udgøre finansieringen af det forhøjede fradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Ekspertgruppen skal aflevere sine anbefalinger primo oktober 2022. Regeringen vil på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger indkalde aftalepartierne til forhandlinger om sanering af erhvervsstøtten og den konkrete udmøntning til fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter, nye investeringer i uddannelse og grøn omstilling samt forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

Partnerskab for Viden og Vækst: Aftalepartierne noterer sig, at regeringen nedsætter et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan viden og forskning i højere grad kan bredes ud til virksomhederne, så flest mulige får gavn af den offentlige forskning og af det permanent forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter. Regeringen vil, når anbefalingerne foreligger, drøfte disse med folketingets partier.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond: Med henblik på at styrke og fremtidssikre indsatsen er aftalepartierne enige om, at de eksisterende tre statslige institutioner (Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond) sammenlægges i en ny enhed med navnet ”Danmarks Eksport- og Investeringsfond”, der har til formål at få de statslige finansieringsmuligheder til at følges med den internationale udvikling og sikre, at Danmark fortsætter med at skille sig ud i forhold til innovative og agile finansieringsløsninger.

Den anden aftale – om styrket international rekruttering

Udover aftalen omtalt ovenfor indgik regeringen også en aftale med SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om at styrke muligheden for at tiltrække international arbejdskraft til Danmark. Da Dansk Folkeparti imidlertid ikke støttede op om denne aftale, opnåedes der ikke det nødvendige politiske flertal til at gennemføre aftalen. Det må dog formodes, at regeringen og støttepartierne i aftalen vil fortsætte de politiske drøftelser og måske ad den vej skaffe det nødvendige flertal andet steds fra.

Aftalen indeholder bestemmelser om, at der skal etableres en midlertidig supplerende beløbsordning, hvor beløbsgrænsen er mindre end i den gældende forskerskatteordning. Ifølge aftalen skal beløbsgrænsen således være på 375.000 kr. i en afgrænset periode på 2 år fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2024. Herudover indeholder aftalen bestemmelser om bl.a. udvidelse af fast track-ordningen, udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse samt etablering af rekrutteringscentre i udlandet.