Øget fokus på MIFID II-omkostninger

14/02/22

EU’s tilsynsmyndighed på kapitalmarkedsområdet (ESMA) vil i samarbejde med Finanstilsynet (og andre lokale tilsyn) i løbet af 2022 se nærmere på håndhævelsen af MIFID II omkostnings- og gebyr oplysningspligten på tværs af den Europæiske Union (EU).

Lanceringen af en fælleseuropæisk handling giver myndighederne mulighed for at foretage en evaluering af MiFID II-kravene til omkostnings- og gebyransøgninger, leveret af virksomheder som er underlagt disse reguleringer. Fokus vil i denne sammenhæng være på den information, som er videreleveret til detailkunder. Finanstilsynet vil derfor særligt skulle gennemgå, hvordan virksomheder sikrer, at disse oplysninger:

  • Leveres til kunderne rettidigt
  • Er fair, tydelige og ikke vildledende
  • Er baseret på nøjagtig og korrekt data som reflekterer alle eksplicitte og implicitte omkostninger
  • Oplyser tilstrækkeligt om incitamenter.

Ifølge ESMA vil dette initiativ, såvel som den relaterede deling af praksis på tværs af nationale myndigheder, bidrage til at sikre ensartet implementering og anvendelse af EU-regler og forbedre beskyttelsen af investorer i overensstemmelse med ESMA’s målsætninger.

ESMA har offentliggjort en række Q&A’s om dette emne. Disse spørgsmål vil fungere som input til denne fælles tilsynshandling. Q&A forummet kan tilgås her.

Kontakt os

Følg PwC