Højere skat til banker og fradragsloft over lønninger

Siden præsentationen af Arne-pensionen har vi vidst, at bankerne ville komme til at betale en højere skat, og at der ville komme en begrænsning for, hvor store lønninger virksomheder kan fradrage. Hvordan det skulle ske, var dog ikke nærmere angivet. Nu har Skatteministeriet offentliggjort et lovudkast med titlen ”Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger”, der viser det nærmere indhold af de to finansieringselementer i Arne-pensionen.

Kort fortalt forhøjes beskatningen af banker (finansielle selskaber) reelt fra 22 % til 25,2 % (i 2023) og 26 % i (2024 og fremefter). Teknisk gennemføres det ikke ved en forhøjelse af skattesatserne, men derimod ved, at de finansielle selskabers skattepligtige indkomst forhøjes med en faktor, inden der beregnes almindelig selskabsskat med 22 %. Faktoren er for indkomstår, der starter i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 på 25,2/22, mens den for indkomstår, der starter den 1. januar 2024 eller senere er 26/22.

Loftet over fradraget for høje lønninger skal have virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2023 eller senere. Loftet reguleres hvert år.

Læs nærmere om indholdet af lovudkastet nedenfor. Selve lovudkastet kan du se her.

Den nye bankskat

Hvilke finansielle selskaber mv. skal betale den nye skat?

Den nye bankskat rammer ifølge lovudkastet finansielle selskaber, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel virksomhed eller de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle virksomheder, og som udøves i enheder, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens almindelige regler, når disse har nogle nærmere definerede tilladelser mv. Det drejer sig ifølge lovudkastet om følgende enheder, når de har visse tilladelser efter de enkelte love, der gælder for enhederne:

• Pengeinstitutter
• Realkreditinstitutter
• Investeringsforvaltningsselskaber
• Forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber
• Fondsmæglerselskaber
• E-pengeinstitutter
• Betalingsinstitutter
• Virksomheder, der har eller skal have begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester
• Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse fra Finanstilsynet
• Ejendomskreditselskaber
• Virksomheder omfattet af lov om skibsfinansieringsinstitut
• Forbrugslånsvirksomheder
• Udenlandske selskaber, der har et fast driftssted i Danmark, og som udøver virksomhed svarende til de ovennævnte enheder.

Juridiske personer, som nok har finansielle aktiviteter, men som ikke er selskabsskattepligtige, bliver ikke omfattet. Således er pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, som betaler pensionsafkastskat, ikke opfattet af lovudkastet. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som alene er registreret hos Finanstilsynet, er ikke omfattet af bankskatten. Det samme gælder selvforvaltende alternative investeringsfonde, uanset om fonden har en registrering eller en tilladelse fra Finanstilsynet. Ifølge lovudkastet er omfattes leasingselskaber heller ikke af den forhøjede selskabsskat.

Hvordan opgøres den nye skat?

De finansielle virksomheder skal ifølge lovudkastet fortsætte med at opgøre deres skattepligtige indkomst efter de almindelige regler for selskabsbeskatning.

For indkomstår, der er påbegyndt i kalenderåret 2023, skal den opgjorte skattepligtige indkomst forhøjes med faktoren 25,2/22, mens den for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere, forhøjes med faktoren 26/22. Faktorforhøjelsen medfører, at de finansielle virksomheder reelt vil blive beskattet med 25,2 % henholdsvis 26 %.

Faktorforhøjelsen sker både i forhold til selskabets finansielle som dets ikke-finansielle indkomst. Ikke-finansiel indkomst bliver dermed også højere beskattet. Det kan ifølge lovudkastet undgås, hvis det finansielle selskab fx udskiller den ikke-finansielle aktivitet til et datterselskab. Ifølge lovudkastet kan det finansielle selskab dog ikke undgå den højere bankskat ved at udskille de finansielle aktiviteter i et datterselskab, hvis dette selskab får status som CFC-selskab, så det finansielle selskab alligevel skal medregne datterselskabets indkomst, som derefter også bliver faktorforhøjet.

Der sker faktorforhøjelse, uanset om det finansielle selskabs opgjorte skattepligtige indkomst udviser en positiv indkomst eller et underskud. Et skattemæssigt underskud bliver dermed også forhøjet med den nævnte faktor. Det er det år, hvori underskuddet realiseres, der afgør, om det skal faktorforhøjes, og om det skal ske med faktoren 25,2/22 i 2023 eller 26/22 i følgende år.

De faktorforhøjede underskud skal også medregnes efter renteloftsreglen i SEL § 11 B, fordi den skattepligtige indkomst fortsat skal opgøres efter de almindelige regler. De faktorforhøjede underskud vil dermed øge renteloftet og nedsætte eller fjerne en eventuel rentefradragsbegrænsning.
Der skal foretages en delårsopgørelse, hvis det finansielle selskab ændrer status midt i indkomståret. Opnår et selskab fx først den nødvendige tilladelse midt i år, er det alene indkomst opnået, efter tilladelsen forelå, der skal undergives den nye bankskat.

Når det finansielle selskab deltager i en sambeskatning

Når det finansielle selskab deltager i en sambeskatning – national eller international – er det fortsat kun det finansielle selskab, hvis indkomst faktorforhøjes. Ikke forhøjede skattemæssige underskud fra de øvrige ikke-finansielle selskaber i sambeskatningen kan modregnes i den faktorforhøjede indkomst hos det finansielle selskab, og det faktorforhøjede skattemæssige underskud hos det finansielle selskab kan modregnes hos de øvrige selskaber i sambeskatningen efter de gældende regler. Et sambeskattet selskab, der gør brug af det faktorforhøjede underskud, skal refundere dette ved at betale skatteværdien opgjort som 22 % af det faktorforhøjede underskud til det finansielle selskab (evt. via et administrationsselskab for sambeskatningen).

Indebærer sambeskatningen, at der betales skat af den samme indkomst i både Danmark og i udlandet, kan der opnås creditlempelse for den betalte udenlandske skat. Efter lovudkastet ændres der ikke i, hvordan lempelsesbrøken opstilles. Det er dermed fortsat indkomsterne før faktorforhøjelsen, som indgår i lempelsesbrøken.

Også i relation til genbeskatning af underskud fra udenlandske selskaber nødvendiggør faktormodellen en ændring. Genbeskatning sker ved, at administrationsselskabets skattepligtige indkomst forhøjes med en genbeskatningssaldo, der kort fortalt indeholder de tidligere fratrukne udenlandske skattemæssige underskud, som ikke i sambeskatningen er blevet modsvaret af efterfølgende positiv indkomst. På den måde sikres det, at sambeskatningen med de udenlandske selskaber alene udgør en skattekredit.

De udenlandske selskabers skattemæssige underskud bliver i sambeskatningen modregnet med en skatteværdi svarende til den almindelige selskabsskattesats på 22 %. Hvis genbeskatningssaldoen umiddelbart blev faktorforhøjet ligesom det finansielle administrationsselskabs øvrige indkomst, ville genbeskatningen blive større end nødvendigt for at udligne de tidligere fratrukne underskud. Efter lovudkastet skal en genbeskatningssaldo derfor nedsættes med en faktor, der i 2023 udgør 22/25,2 og fra 2024 og frem 22/26. Ved denne øvelse sikres det således, at genbeskatningen sker til en skattesats på 22 % svarende til skattesatsen, som underskuddene tidligere er blevet modregnet med.

CFC-beskatning

Har det finansielle selskab et datterselskab mv., der er omfattet af CFC-reglerne, skal det finansielle selskab (hvis det er et moderselskab) ved indkomstopgørelsen medregne datterselskabets indkomst (alternativt datterselskabets CFC-indkomst). Efter lovudkastet skal denne medregning ske, før den samlede indkomst i det finansielle selskab faktorforhøjes. Den øgede beskatning af finansielle selskaber rammer således også eventuel CFC-indkomst. Der indføres en særregel, hvorefter et finansielt selskab – selvom det ikke er ultimativt moderselskab i en sambeskatning – altid skal medregne sin andel af CFC-indkomsten, hvis denne ellers ville blive medregnet hos et selskab, der ikke er undergivet den nye bankskat.

Ud fra at der ikke må ske diskrimination af danske og udenlandske selskaber er CFC-reglerne udformet sådan, at danske datterselskaber også kan udløse CFC-skattepligt. Det har ofte ikke betydning, idet CFC-beskatningen er neutral, når selskaberne er danske, og de beskattes på samme måde.

Det ændrer sig med den nye bankskat. Her vil det finansielle selskab skulle medregne det danske datterselskabs CFC-indkomst til den skattepligtige indkomst, hvormed CFC-indkomsten også faktorforhøjes. Den reelle beskatning af CFC-indkomsten bliver således i det finansielle selskab på 26 % (hhv. 25,2 % i 2023). Da det danske CFC-selskab alene har betalt 22 % i skat af sin skattepligtige indkomst, er det alene denne skat, der kan opnås lempelse for i det finansielle selskab.

Særlig TP-regel og skattelister

Med virkning for 2021 blev reglerne for, hvornår der skal udarbejdes TP-dokumentation for rent danske transaktioner, indsnævret til kun at omfatte transaktioner, som er kendetegnet ved, at en forskellig beskatning af parterne muliggjorde en skattefordel. Pligten til at udarbejde og indsende TP-dokumentation bliver med lovudkastet udvidet til også at omfatte danske transaktioner, hvor den ene af parterne er omfattet af den nye bankskat.

Skatteforvaltningen får ifølge lovudkastet adgang til at angive den forhøjede selskabsskat i de skattelister, der offentliggøres, dvs. at oplysninger om de finansielle selskabers ”samfundsbidrag” da vil blive frit tilgængelige.

Loft over fradrag for høje lønninger

Et loft over, hvor stor en lønudgift til en enkelt person, som en virksomhed kan fradrage, er også en del af det offentliggjorte lovudkast. Fradragsbegrænsningen (loftet) sættes til 6.339.800 kr. (2010-niveau), hvilket i 2022-niveau svarer til 7,5 mio. kr. Beløbet reguleres årligt og vil derfor være en smule højere i 2023. Fradragsloftet skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

Fradragsloftet omfatter erhvervsmæssige lønudgifter og betalinger omfattet af LL § 8 N, der indgår i den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse hos modtageren. Købe-tegningsretter omfattes også. Her gælder, at værdien af aktieløn omfattet af LL § 28 skal medregnes til fradragsloftet på udnyttelsestidspunktet, mens anden aktieløn skal indgå i fradragsloftet på tidspunktet for modtagerens retserhvervelse. For ordninger omfattet af LL § 7 P kan arbejdsgiveren ikke fradrage udgiften, og disse ordninger er derfor ikke relevante i forhold til fradragsloftet.

Fradragsloftet gælder samlet for alle selskaber mv., som er interesseforbundne, jf. LL § 2. Ifølge LL § 2 indbefatter begrebet interesseforbundne parter tillige juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere eller deres nærtstående har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Mellem de koncernforbundne selskaber fordeles fradragsloftet forholdsmæssigt.

Ifølge lovudkastet gælder fradragsloftet fx også for et partnerselskab (P/S) og dets koncernforbundne datterselskaber. Da partnerselskabet er skattemæssigt transparent, skal fradragsloftet fordeles forholdsmæssigt mellem ejerne.