11/03/22
Den 23. februar 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om bæredygtig due diligence. Direktivet skal fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd samt sikre, at menneskerettigheder og miljøhensyn forankres i virksomheders drift og ledelse ved at pålægge større virksomheder krav til bl.a. undersøgelser i deres forsyningskæder.
Virksomheders adfærd, på tværs af sektorer, er essentiel for at lykkes med overgangen til en klimaneutral og grøn økonomi. Overgangen kræver en omfattende indsats for at identificere og begrænse negative virkninger på menneskerettigheder og miljø i virksomheders værdi- og forsyningskæder.
Virksomheder i EU opererer med komplekse og globale værdikæder og kan derfor opleve begrænset mulighed for at identificere og mindske negative virkninger på menneskerettigheder og miljø. Det foreslåede direktiv har til formål at øge datamængden på området og gøre værdikæder mere transparente ved at skabe ensartede forpligtelser til at udføre due diligence.
For virksomheder i den Europæiske Union skal direktivet skabe ensartede regulatoriske rammer omkring due diligence. Direktivet skal også skabe bedre forudsætninger for risikostyring og opbygning af tilpasningsevne. For borgere i og udenfor unionen skal direktivet sikre beskyttelse af menneskerettigheder, beskyttelse af arbejdsmiljø, samt øget datatilgængelighed for investorer og dermed rette finansielle ressourcer mod bæredygtige aktiviteter. Direktivet er en del af EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering og er en videreudvikling af corporate governance initiativet i planen.
Direktivet finder anvendelse for fire grupper af virksomheder:
Det nuværende forslag finder kun anvendelse for en lille del af unionens virksomheder. Det skyldes, at omkostningerne i forbindelse med opsætning af due diligence processer vil være relativt høje for små og mellemstore virksomheder (SMEs). Omsætningstærsklerne har således til formål at skabe en balance mellem interessen i at nå direktivets mål og interessen i at minimere den økonomiske og administrative byrde for mindre virksomhederne. Det betyder, at SME’er ekskluderes fra diligence-pligten, og at denne forenkles for gruppe 2 og 4 ved kun at fokusere på alvorlige negative påvirkninger, der er relevante for deres sektor. Desuden foreslås det, at due diligence-forpligtelsen kun skal gælde for gruppe 3 og 4 to år efter udløbet af gennemførelsesperioden.
Direktivet forpligter virksomheder til at udføre behørig due diligence. Det indbefatter at identificere, bringe til ophør, forebygge, mindske og redegøre for negative virkninger på menneskerettigheder og miljø. Forpligtelsen omfatter virksomheders egen drift, deres datterselskaber og deres værdikæder. Derudover skal visse store virksomheder have en plan for at sikre, at deres strategi er forenelig med at begrænse global opvarmning til 1,5°C jævnfør Paris-aftalen.
Direktivet introducerer også nye forpligter til virksomhedernes direktion, hvor denne tilskyndes til at bidrage til mål for bæredygtighed og klimaændringer. Forpligtelserne inkluderer opsætning af due diligence processer samt at føre tilsyn med implementeringen af disse i virksomhedens strategi. Endeligt skal direktionen, i forbindelse med varetagelse af virksomhedens interesser, tage hensyn til menneskerettigheder, klimaændringerne og de miljømæssige konsekvenser af deres beslutninger.
Reglerne i direktivet skal håndhæves gennem de tre følgende foranstaltninger:
Hos PwC følger vi den regulatoriske udvikling tæt, og du er velkommen til en uforpligtende snak om, hvordan du kan forberede dig på direktivet om bæredygtig due diligence. Hos PwC samarbejder vi med vores kunder og står klar til at hjælpe din virksomhed med at omstille sig.
Læs direktivet her: Proposal for a Directive on corporate sustainability due diligence