Skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn - nye lovregler vedtaget

Den 19. april 2022 vedtog folketinget lovforslaget fra 19. november 2021 om en skærpelse af kravene for måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.

En undersøgelse fra PwC og Axcelfuture i efteråret 2021 viste, at kun hver fjerde virksomhed har måltal for at få flere kvinder i ledelsen til trods for en bred enighed om, at en kønsbalanceret topledelse har en positiv indvirkning på virksomhedens udvikling og bundlinje. Erhvervsstyrelsen har tillige undersøgt status på kønsfordelingen i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2021, hvor andelen af kvinder i bestyrelserne er steget fra 15,8 % i 2016 til 19,6 % i 2021.

Loven træder i kraft pr. 1. januar 2023, hvorved dele af kravene skal iagttages allerede fra denne dato, mens fx forøgede rapporteringskrav først gælder, når årsrapporten 2023 skal udarbejdes.

Hvem er omfattet af reglerne?

Der er ikke ændret på reglerne for, hvem der er omfattet af kravene for opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn samt oplysninger om redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. 

Reglerne gælder for kapitalselskaber omfattet af selskabsloven, erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Reglerne finder anvendelse på store virksomheder, statslige virksomheder og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D). 

Store virksomheder er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, og omfatter virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af følgende størrelseskrav:

• En balancesum på 156 mio. kr.
• en nettoomsætning på 313 mio. kr. 
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 personer.

Forpligtelsen til at opstille måltal og politikker angår som udgangspunkt virksomheden og ikke koncernen. Imidlertid har Erhvervsstyrelsen hidtil haft den praksis, at såfremt koncernen som helhed – altså virksomheden selv med tillæg af alle dennes dattervirksomheder – tilsammen overskrider størrelsesgrænserne, og modervirksomheden er forpligtet til at udarbejde koncernregnskab, omfattes den pågældende modervirksomhed af kravet om at fastsætte måltal og politikker – og tilsvarende omfattes de af rapporteringskravet. 

Som det er nu, er det ligeledes muligt, at opstille måltal og udarbejde politikker for koncernen som helhed - forudsat at det enkelte selskabs måltal og politik fremgår heraf. Det betyder i praksis, at samtlige selskaber i koncernen omfattes af kravet.

Det er derfor nu præciseret i loven, at modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal foretage beregningen på baggrund af koncernregnskabet. Det betyder, at der skal opstilles måltal og udarbejdes en redegørelse for politikker for modervirksomheder, uagtet at modervirksomheden ikke selv opfylder størrelseskravene. Derfor kan situationen opstå, hvor fx et tomt holdingselskab aflægger koncernregnskab og dermed falder ind under reglerne.

Muligheden for koncerner for at opstille måltal og udarbejde en redegørelse for koncernen som helhed bortfalder i den nye lov. 

Det betyder endvidere, at mellemholdingselskaber, der ikke aflægger koncernregnskab, skal foretage beregningen på selskabsregnskabet i lighed med datterselskaber og enkeltstående virksomheder. 

Den såkaldte "bagatelgrænse" videreføres med de nye regler: Virksomheder, som i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan således undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Denne bagatelgrænse gælder derfor også for ovennævnte tomme holdingselskaber, der aflægger koncernregnskab, hvorved de blot skal opstille måltal og udarbejde politik for det øverste ledelsesorgan.

To sæt måltal

Som det er i dag, er det blot det øverste ledelseslag (bestyrelsen), der skal opstilles måltal for.

Fremadrettet skal ledelsen opstille særskilte måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i henholdsvis den øverste ledelse (bestyrelsen) og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer (direktion og niveauet umiddelbart under). Derved er der nu krav om to måltal mod tidligere kun ét.

For det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) er det den generalforsamlingsvalgte (for erhvervsdrivende fonde: vedtægtsudpegede) ledelse, der skal opstilles måltal for. Det betyder, at fx medarbejderrepræsentanter ikke indgår i det opstillede måltal. 

Det øvrige ledelsesniveau har ikke tidligere være defineret i loven. Det har betydet, at nogle selskaber har defineret “ledelse” til at omfatte mange lag i virksomheden og på den måde måske lettere har opnået “ligestilling” mellem kønnene. Nu ændres dette, så det bliver præcist, hvem der må tælles med, når man taler “ledelse” og måltal/politikker:

De øvrige ledelsesniveauer præciseres som de to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen):

• Det første ledelsesniveau vil sædvanligvis omfatte direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. 
• Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. 

I mange tilfælde vil det første ledelsesniveau omfatte direktionen, eftersom der ofte ikke er andre på samme ledelsesniveau som direktionen. 

I de selskaber, der alene har en direktion, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer. For aktieselskaber med et tilsynsråd, vil tilsynsrådet være det øverste ledelsesorgan. De øvrige ledelsesniveauer vil bestå af direktionen som første ledelsesniveau og personer med personaleansvar som andet ledelsesniveau. Såfremt et ApS ikke har et tilsynsråd, vil direktionen i dette tilfælde udgøre det øverste ledelsesorgan. I disse selskaber vil persongruppen, der kan sidestilles med direktionen, ikke være omfattet af oplysningskravet, de ikke er del af det øverste ledelsesorgan, og samtidig heller ikke kan være del af de øvrige ledelsesniveauer pga. den hierarkiske referenceramme.