En høj og ensartet CO2-afgift er en realitet fra 2025

En bred politisk aftale afklarer Danmarks fremtidige energibeskatning. CO₂-afgiften indfases fra 2025, mens de nuværende energiafgifter tilsvarende vil blive omlagt. 

Det har hele tiden stået klart, at aftalepartierne finder, at en høj og mere ensartet CO₂-afgift er et helt centralt værktøj til at nå klimamålet i 2030. Nu er de blevet enige om en konkret model, der medfører en grundlæggende omlægning af den nuværende energibeskatning i Danmark. 

Omlægningen indfases fra 2025, samtidig med at der bl.a. indføres et grønt investeringsvindue for grønne investeringer og en fond til grøn omstilling, hvis konkrete udmøntning af midler fastsættes politisk efter oplæg fra regeringen. 

Høj og mere ensartet CO₂-afgift.

I det nuværende afgiftssystem varierer afgifterne både på tværs af sektorer og på tværs af brændsler. For brændsler til rumvarme og vejtransport er afgifterne relativt høje, mens industrien omvendt har relativt lave afgifter. En række områder er i dag helt fritaget for både CO₂- og energiafgifter. 

Aftalen om en grøn skattereform indeholder en lang række elementer, herunder:

• Høj og mere ensartet CO₂-afgift
  • Særlig afgiftssats for mineralogiske processer mv.
  • Bundpris for CO₂-afgiften
  • Omlægning af energiafgifter
  • Afskaffelse af eksisterende bundfradrag i CO₂-afgiften
• Lempelse af den almindelige elafgift
• Grønt investeringsvindue
• Fond til grøn omstilling
  • Omstillingsstøtte til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig
  • Målrettet støtte til fiskerierhvervet
  • Målrettet støtte til gartnerier
  • Pulje til fangst og lagring af CO₂ (CCS)
  • Klimasyn

Når der tales om en afgift per udledt ton CO₂, så er det ikke tiltænkt, at vi alle skal til at måle vores udledning af CO₂, men at der vil blive beregnet en forventet udledning af CO₂ per enhed naturgas, olie, kul mm. (herefter omtalt som fossile brændsler). Der vil således, for mange virksomheder, blot blive tale om en højere afgift på fakturaen fra forsyningsselskabet.

PwC’s afgiftsteam forventer snarest at være klar med beregninger på, hvordan afgiften vil se ud per. energienhed på de enkelte brændsler. I kan følge med på vores side om grøn skattereform.

CO₂-afgiften

Aftalepartierne ligger sig tæt op ad ekspertgruppens delrapport om en grøn skattereform og er enige om at indføre en CO₂-afgiftssats på 750 kr. per ton udledt CO₂ i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. per ton udledt CO₂ i 2030 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (2022-satser). Mineralogiske processer mv. får en afgift på 125 kr. per ton udledt CO₂ i 2030 (gælder både udledninger forbundet med anvendelse af energiprodukter og ikke-energirelaterede udledninger fra produktionsprocesser).

^{*kvoteprisen er svingende og kan variere. Da den konkrete kvotepris endnu er ukendt, er der taget udgangspunkt i 750 kr. per ton CO₂.}

Aftalepartierne er desuden enige om, at afgiften indfases fra 2025 til 2030. Det betyder, at afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder udgør 350 kr. per ton CO₂ i 2025, og den stiger med 80 kr. per ton CO₂ årligt til 750 kr. per ton CO₂ i 2030 (2022-satser). Afgiften for kvoteomfattede virksomheder udgør 75 kr. per ton CO₂ i 2025, og den stiger med 60 kr. årligt til 375 kr. per ton CO₂ i 2030 (2022-satser). Afgiften for mineralogiske processer mv. udgør 100 kr. per ton udledt CO₂ i 2025, og den stiger med 5 kr. årligt til 125 kr. per ton udledt CO₂ i 2030 (2022-satser).

For de virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, svarer afgiften på 375 kr. til, at der gives et 50 % nedslag i afgiften i forhold til den forventede kvotepris på 750 kr. i 2030. Under forudsætning af en kvotepris på 750 kr. per ton CO₂ i 2030, vil den samlede pris dermed blive 1.125 kr. per ton CO₂ (2022-satser) for virksomheder omfattet af EU's kvotehandelssystem. Heraf betales de 375 kr. til den danske stat, mens kvoteprisen betales til EU (i de tilfælde hvor der ikke er tale om gratiskvoter).

Det samme gør sig gældende for virksomheder med mineralogiske processer mv., hvor den samlede pris derved bliver 875 kr. per ton udledt CO₂ i 2030 (2022-satser) i denne sektor, under forudsætning af en kvotepris på 750 kr. per ton CO₂. 

Aftalepartierne er endvidere enige om, at de veldefinerede områder, der i dag er afgiftsfritaget, skal omfattes af de ovennævnte CO₂-afgiftssatser. Det drejer sig konkret om CO₂-udledende elproduktion omfattet af EU’s kvotehandelssystem, Nordsøen og olieraffinaderier samt færger, fiskere og indenrigsfly. 

Bundpris for CO₂-afgift 

Aftalepartierne er enige om, at der med aftalen indføres en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer som forventet. Bundprisen skal sikre, at der opnås de skønnede CO₂-reduktioner. 

Bundprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor være 1.125 kr. per ton CO₂ for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. per ton CO₂ for virksomheder indenfor mineralogiske processer mv. (2022-satser). 

Energiafgifterne 

Som en del af en høj og mere ensartet CO₂-afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en samlet CO₂-afgift fra 2025. 

Det betyder i praksis, at alle fossile brændsler pålægges en CO₂-afgift på 750 kr. per ton udledt CO₂. For nogle brændsler vil der herefter fortsat være en energiafgift, da den nuværende afgift overstiger 750 kr. per ton CO₂.  Dog vil alle brændsler som minimum være pålagt EU’s minimumsafgift.

Det nuværende bundfradrag i betaling af CO₂-afgift

Virksomheder med energiintensive produktionsprocesser, der i 2008 ikke var omfattet af EU’s kvotehandelssystem, kan i dag modtage et bundfradrag i betalingen af CO₂-afgift. Der er enighed om, at det nuværende bundfradrag CO₂-afgiften afskaffes fra og med 2025.

Lempelse af den almindelige elafgift

Den almindelige elafgift udgør fra 1. juli 2022 i dag 76,3 øre per kWh i 2022 faldende til 62,9 øre per kWh i 2030 (2022-satser). 

Det er primært private og ikke-momsregistrerede virksomheder, der betaler den almindelige elafgift, da momsregistrerede virksomheder får elafgiften godtgjort undtagen minimumsafgiften. 

Se PwC’s nyhed om elafgiften

PwC’s regneark er opdateret og kan hentes her

Der er enighed om at lempe den almindelige elafgift med yderligere 1,5 øre per kWh i 2028, 3 øre per kWh i 2029 og 7,5 øre per kWh i 2030 og frem. 

Grønt investeringsvindue 

Aftalepartierne er desuden blevet enige om at indføre et nyt grønt investeringsvindue. Ivesteringsviduet skal i lighed med det, der blev indført i forbindelse med aftale om en grøn skattereform i 2020, tilskynde til grønne investeringer i industrien. 

Ordningens konkrete udformning og de enkelte elementer fastlægges i 2023 på baggrund af et udspil fra regeringen. Ordningen vil tidligst gælde fra 2024.

Der afsættes samlet 1 mia. kr. i perioden 2023-2030.

Fond til grøn omstilling 

Aftalepartierne er også enige om at oprette en fond til grøn omstilling med udmøntningen af 7 mia. kr. frem mod 2030. Fondens midler skal fordeles på følgende områder:

• Omstillingsstøtte til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig (2 mia. kr. totalt i perioden 2025-2029)
• Målrettet støtte til fiskerierhvervet (350 mio. kr. totalt i perioden 2025-2029)
• Målrettet støtte til gartnerier (145 mio. kr. totalt i perioden 2025-2029)
• Pulje til fangst og lagring af CO2 (CCS) (2.975 mio. kr. totalt i perioden 2026-2030)
• Grøn efteruddannelse og opkvalificering (200 mio. kr. totalt i perioden 2025-2026)
• Reserve 

Fonden allokerer derved direkte støtte til CO₂-intensive virksomheder inden for gartnerier, færger og fødevareindustrien. Helt konkret fremgår det af aftaleteksten, for så vidt angår indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, at disse prioriteres i omstillingsstøtten. På samme måde vil fiskefartøjer, der ikke kan elektrificeres, prioriteres i målrettet omstillingsstøtte til fiskerierhvervet.  

Der gives desuden tilskud til fangst og lagring af CO₂ fra fossile og biogene kilder (biogas, biomasse og biogent affald). Tilskuddet skal fungere som en “negativ”-afgift. Puljen indrettes som en konkurrencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner modtager støtten. Der lægges samtidig et loft over støtten per reduceret ton CO₂.

Aftalepartierne er enige om at udvide det nuværende energisyn, der gælder for alle større virksomheder, til et klimasyn samt at udvide målgruppen til en række virksomheder med et højt energiforbrug. En udvidelse til et klimasyn vil konkret betyde, at der vil være et supplerende fokus på at identificere CO₂-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder. Klimasynet vil blive et krav for virksomheder, der ønsker at modtage omstillingsstøtte.