Nyt energibeskatningsdirektiv - Den europæiske energiafgiftsstruktur står til at blive ændret

Den europæiske energiafgiftsstruktur står over for en grundig revidering. Spørgsmålet er om den reviderede afgiftsstruktur vil låse de danske klimaambitioner, før de er rullet ud. 

I juli 2021 præsenterede EU-Kommissionen en ”Fit for 55”-pakke, der er en omfattende lovgivningspakke og et skridt på vejen mod EU’s målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 55% i 2030. 

Som en del af ”Fit for 55”-pakken præsenterede EU-Kommissionen også et revideret energibeskatningsdirektiv. I 2015 blev et forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet trukket tilbage grundet manglende enighed blandt medlemslandene. Nu ser det ud til, at de fleste lande kan se fordelene ved at ændre det nuværende energibeskatningsdirektiv, der på flere områder direkte har modarbejdet den grønne omstilling.      

Siden EU-Kommissionen præsenterede ”fit for 55”-pakken, har Rådet forhandlet direktivets enkelte elementer. Det var meningen at det reviderede energibeskatningsdirektiv skulle træde i kraft 1. januar 2023. Da medlemslandene ikke er enige, er dette er ikke realistisk. Til trods for dette, kan forslaget fra EU-Kommissionen få stor betydning for de kommende forhandlinger om energibeskatningen i Danmark, da politikerne vil være låst til en struktur i et direktiv, som endnu ikke er færdigforhandlet. 

De enkelte elementer i EU-Kommissionens forslag uddybes derfor nedenfor. 

Beskatning ud fra energiindhold 

Forslagets umiddelbare vigtigste ændring er omlægningen af afgiftsgrundlaget. Det betyder, at afgiften går fra at være baseret på energiproduktets volumen (kg, liter mv.) til at afspejle energiprodukternes miljø-, klima- og sundhedspåvirkning. 

Foruden energiprodukternes energiindhold, bliver der lagt en afgørende vægt på produkternes anvendelse, dvs. er der tale om anvendelse til motorbrændstof, brændstof til landbrug eller til varmefremstilling. 

Forslaget lægger desuden op til, at der ikke længere differentieres mellem erhvervs- og ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Dette betyder helt konkret, at afgiften på privat forbrug sættes ned, eller afgiften på erhvervsmæssig anvendelse sættes op. 

Det nugældende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskatningen af energiprodukter (kul, olie, gas og visse biobrændsler). Minimumsafgifterne er bindende, men EU’s medlemslande kan frit pålægge en afgift, der er højere end de fastsatte minimumsafgifter.

Et revideret energibeskatningsdirektiv vil få betydning for det danske afgiftsniveau. De nye minimumssatser foreslås at blive indført gradvist over 10 år med en årlig indeksering. Som noget nyt foreslås det at afgiftsbelægge biobrændsel, samt energi- og elektricitetsforbrug til fly og skibe.  

Afgifterne beregnes normalt ikke af GJ, men derimod på baggrund af forskellige enheder som liter, kg, kWh mv. For bedre at kunne sammenligne afgiftssatserne på tværs af energiprodukterne, har vi omregnet de nuværende afgiftssatser og minimumsafgifter til kr. pr. GJ. 

* På trods af at såvel energiafgifter som CO2-afgifter tæller med i forhold til overholdelse af minimumsafgiftssatserne er CO2-afgiften ikke indregnet
** Eksemplet er med blyfri benzin med 4,8 % biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g/l)
*** Afhænger af brændværdien for hhv. flaskegas og naturgas
**** I forhold til de danske afgifter på fossilt brændsel, er partierne bag aftalen om en grøn skattereform blevet enige om at forhøje andelen af energiafgiften som ikke kan godtgøres på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ som en del af første fase af reformen. Læs PwC’s nyhed her.      
***** I Danmark er der afgift på bioolie til opvarmning

Udfordringer for de danske klimaambitioner 

Med forslaget vil den fælles europæiske afgiftsstruktur nærme sig den, som vi har i Danmark i dag. Normalt er det en fordel, idet implementeringen for både myndigheder og virksomheder bliver nemmere. Ligesom det kan give en mere lige konkurrence. I denne situation risikerer direktivets faste struktur at låse den nuværende afgiftsstruktur, hvilket er bekymrende for den kommende nationale omlægning og de danske klimaambitioner. 

Det er vores vurdering, at det kan blive svært at gennemføre en omlægning og forenkling af de danske energiafgifter, hvis strukturen er fastlagt på europæisk plan.      

Bliver direktivet gennemført i dets nuværende form, vil det udfordre mulighederne for at omlægge beskatningen af energi til en CO2-afgift. 

Endnu sværere er det at se en løsning, hvor skatter og afgifter samlet set ikke stiger.   

Vi er klar til at hjælpe

Lige for tiden går det rigtig stærkt inden for afgifternes verden; nye politiske aftaler indgås, og ændringer til afgifterne, som vi kender dem, foreslås og indføres. Det er let at miste overblikket.

I PwC’s afgiftsteam har vi fingeren på pulsen og det fulde overblik. Har du og din virksomhed spørgsmål eller brug for sparring til at navigere i de komplekse og omskiftelige afgiftsregler, så er vi altid klar til en uforpligtende snak.