27/01/23
Ransomwareangreb er fortsat en stigende trussel mod virksomheder. Men hvordan holder bestyrelsen sig opdateret på en risiko, som hele tiden forandrer sig? Og hvordan sikrer de sig konstruktive diskussioner med ledende medarbejdere? Det kan du blive klogere på i publikationen Ransomware and the board’s role: what you need to know.
Antallet af ransomwareaktører fortsætter med at stige, samtidig med at metoderne bliver mere sofistikerede og krav til løsepenge bliver højere og højere. Udviklingen i angrebene er delvist drevet af nye ransomwareservices, der sænker adgangsbarrierer og tilbyder serviceydelser til de kriminelle, herunder professionelle forhandlere.
Hertil kommer digitalisering, eksterne arbejdspladser og et øget antal virksomheder, der samarbejder med tredjeparter. Alt dette er med til at skabe en større sårbarhed over for ransomwareangreb.
Derfor er det afgørende at stille virksomhedens ledelse spørgsmål og forstå, hvordan bestyrelsen passer ind i virksomhedens overordnede reaktionsstrategi - og forberede virksomheden på et angreb før det rammer.
Bliv klogere på, hvilke spørgsmål bestyrelsen kan stille om cybersikkerhed og i mulige ransomwaresituationer i publikationen.