Dansk opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland

Regeringen skal ifølge et netop offentliggjort lovudkast bemyndiges til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med Rusland. Opsigelsen er blevet aktuel, da EU i starten af året ”sortlistede” Rusland med den følge, at landet blev omfattet af reglerne om defensive foranstaltninger. Anvendelsen af disse regler antages dog for Danmarks vedkommende kun at kunne ske, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland opsiges. Med opsigelse af overenskomsten vil betalinger til Rusland ikke længere være fradragsberettigede i dansk indkomst, når betalingen sker til interesseforbundne parter (fx russiske moder-, søster- eller datterselskaber og visse fysiske personer), og udbytteudbetalinger til Rusland på datter- eller koncernselskabsaktier og på fysiske personers hovedaktionæraktier skal i alle tilfælde beskattes med 44%.

Costa Rica blev ved samme lejlighed også ”sortlistet”. Danmark har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Costa Rica, og der består derfor ingen hindring for, at reglerne om nægtelse af fradrag for betalinger og reglerne om højere udbyttebeskatning finder anvendelse. En stor dansk virksomhed rammes heraf og har i en henvendelse til skatteministeren dels forklaret de forretningsmæssige konsekvenser ved, at EU pludselig udmelder et nyt land som ”sortlistet”, og dels stillet forslag, der skal hjælpe virksomhederne med at kunne omstille sig.

Reglerne om defensive foranstaltninger

I dansk ret fremgår reglerne om defensive foranstaltninger bl.a. dels af ligningslovens § 5 H (vedr. nægtelse for fradrag) og dels af kildeskattelovens § 65 (kildeskattesatsen). Reglerne har deres rod i EU-retten og har til formål at virke som et værn mod skatteunddragelse og -undgåelse over for visse ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. To gange om året vurderes det på EU-plan, hvilke lande der skal ”sortlistes”, fordi de er ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. I februar 2023 førte det til, at Rusland og Costa Rica kom med på ”sortlisten” sammen med De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne.

Reglerne om defensive foranstaltninger er i Danmark implementeret således, at når et land ”sortlistes”, da omfattes det bl.a. dels af ligningslovens § 5 H, hvormed der ikke længere haves ret til fradrag for betalinger til et ”sortliste” land, og dels af kildeskattelovens § 65, hvor der på udbetalinger til et ”sortliste” land skal pålægges en ekstra høj kildeskat på 44%. Ligningslovens § 5 H nævner dog konkret, hvilke lande der er omfattet af bestemmelsen, hvorfor en ændring af landene på EU's ”sortliste” kræver en ændring af ligningslovens § 5 H for at have virkning i Danmark. Der er fremsat et lovforslag (L 73) om ændring af ligningslovens § 5 H, der dog for nuværende ikke har Rusland med på listen.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland, at opsigelse skal ske senest den 30. juni i et kalenderår med henblik på virkning fra den 1. januar det følgende år. Med lovudkastet sigtes der således mod, at opsigelsen kan ske senest den 30. juni 2023 og få virkning fra den 1. januar 2024.

Danmark og Rusland har begge tiltrådt den såkaldte ”MLI”, der supplerer alle indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. Det må formodes, at det under lovprocessen vil blive vurderet, om eksistensen af MLI’en nødvendiggør yderligere tiltag.

Hvor reglerne om defensive foranstaltninger kun omhandler fradragsret for betalinger og forhøjet udbyttebeskatning, da indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten regler, som har betydning for mange flere områder, fx stillingtagen til skattemæssigt hjemsted og beskatningsret i forhold til faste driftssteder eller renter. Også udbytte indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om. Her har Rusland og Danmark således fx en aftale om, at udbytte kan beskattes i det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet), men kun med 10%. På grund af den måde, hvorpå de danske regler om udbyttebeskatning er udformet, indebærer aftalen, at udbytte fra et dansk selskab kan udbetales til et selskab hjemmehørende i Rusland uden dansk beskatning, når udbyttet udbetales på datter- eller koncernselskabsaktier.

Med opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil betingelserne for skattefrit udbytte ikke længere være opfyldt, og udbetaling af udbytte til moderselskaber i Rusland skal da pålægges ikke blot den almindelige kildeskattesats på 22%, men derimod den forhøjede sats på 44%, som følger af reglerne om defensive foranstaltninger, hvis Rusland tilføjes til listen i ligningslovens § 5 H.

Opsigelsen medfører også, at hvis udbyttet kommer fra Rusland, da vil Rusland kunne gennemføre en beskatning, der er højere end de 10%, der nu følger som den maksimale beskatning efter overenskomsten.

Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har derfor ikke kun betydning i relation til defensive foranstaltninger, men kan vise sig at få konsekvenser på flere andre områder. Det er muligvis grunden til, at Skatteministeriet i bemærkningerne til lovudkastet selv angiver, at opsigelsen potentielt kan have stor økonomisk betydning for enkelte virksomheder, og at virksomhedernes imødegåelse af disse konsekvenser vil påføre dem administrative omkostninger.

Netop dette forhold har vist sig aktuelt for en større dansk virksomhed, der har aktiviteter i Costa Rica, som også blev ”sortlistet” af EU her i 2023. I et brev til skatteministeren (offentliggjort som bilag 5 til det verserende lovforslag L 73/2023) forklarer virksomheden om de vanskeligheder, der er forbundet med omstillingen. Virksomheden opstartede således en fabrik i Costa Rica tilbage i 2018, som i dag beskæftiger 400 medarbejdere. I Costa Rica er der lovgivningsinitiativer undervejs, der skal indrette lokal beskatning, således at den lever op til OECD-standarderne. Når virksomheden bliver omfattet af de defensive foranstaltninger som følge af Costa Ricas nuværende ”sortlistning”, mister virksomheden fradrag i Danmark for alle produktionsomkostninger i Costa Rica, mens virksomhedens indtægter fortsat skal beskattes i Danmark. Virksomheden foreslår derfor, at der knyttes en overgangsperiode til bestemmelsen i ligningslovens § 5 H, således at danske virksomheder får en vis tid til at reagere og beskytte deres forretning, inden de defensive foranstaltninger træder i kraft, når EU sætter nye lande på ”sortlisten”. Et meget relevant spørgsmål og forslag, som vi nu må afvente skatteministerens kommentarer til.