Lovudkast: Ændrede regler om bl.a. aktiesparekonto, aktiers status, fradrag for lønudgifter samt indberetning af likvidationsudlodninger

Skatteministeriet har sendt et lovudkast i høring, som vil have betydning for såvel personer som selskaber. For personer forslås loftet for indskud på aktiesparekonti forhøjet, og tab på aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet som fx First North skal kildeartsbegrænses på samme måde, som det sker for ”børsnoterede” aktier.

For visse udenlandske selskaber forslås en ny adgang til at modtage udbytte skattefrit på datterselskabsaktier, men det skal ske via tilbagesøgning af udbytteskatten.

For danske selskaber indføres der en pligt til at oplyse om selskabsdeltagerens andele af likvidationsprovenu, og fradragsretten for lønudgifter, der betales som armslængdevederlag mellem koncernselskaber, skal ikke længere afhænge af, at selskaberne faktisk indgår i en sambeskatning.

Få et overblik over de foreslåede regler

Lovudkastet, som Skatteministeriet har sendt i høring, indeholder forslag til nye regler med betydning for såvel personer som selskaber. Interesseorganisationer m.v. kan hen over sommerferien kommentere på lovudkastet, hvorefter lovforslaget – efter eventuelle tilretninger - må forventes fremsat som lovforslag i Folketinget, når det nye folketingsår starter til oktober. For at give et overblik over indholdet af lovudkastet, har vi nedenfor skitseret de foreslåede regler opdelt efter, om de får betydning for personer eller selskaber m.v. 

Personer: 

• Aktiesparekonto
  • Indskudsloftet: Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, kan efter særlige regler maksimalt indskyde 106.600 kr. på en aktiesparekonto (2023-sats). Loftet på 106.600 kr. justeres årligt efter en reguleringsmekanisme, der generelt anvendes i flere skatteregler. Ved en aktiesparekonto beskattes afkast med 17 % og ikke med de almindelige satser på 27 % og 42 % for personers aktieindkomst. For at øge incitamentet til at oprette en aktiesparekonto foreslås det, at loftet for indskud på en aktiesparekonto forhøjes gradvist frem til 2026. Med den skønnede reguleringsmekanisme skal der således i kalenderåret 2024 kunne indskydes op til 135.200 kr., i 2025 op til 136.500 kr. og i 2026 op til 140.100 kr. Der er ikke tale om årlige indskudsmuligheder, men om det maksimale indskud i alt, der som nævnt opgøres efter særlige regler.
  • Flere konti oprettet: Er der oprettet flere aktiesparekonti, er det kun den først oprettede konto, der anerkendes som den skattebegunstigede aktiesparekonto. Da det kan være uhensigtsmæssigt, forslås det, at en person skal kunne anmode Skatteforvaltningen om, at en senere oprettet aktiesparekonto tillægges gyldighed som den skattebegunstigede aktiesparekonto, i stedet for den først oprettede. Hvis Skatteforvaltningen afslår, skal der efter forslaget være adgang til at klage over afgørelsen. Den nye regel skal gælde for aktiesparekonti, der er oprettet den 1. januar 2023 eller senere. 
  • Betalingsfrist for skatten af aktiesparekontoen: Afkastet på en aktiesparekonto beskattes efter et lagerprincip, dvs. at forskellen mellem værdien ved årets slutning set i forhold til værdien ved årets begyndelse er beskatningsgrundlaget for det pågældende år. Beskatningen sker dermed, selvom der ikke er sket aktiesalg og realiseret fortjeneste. I lovudkastet foreslås en mindre udskydelse af forfaldstidspunket for skatten med virkning for betalinger, der forfalder 1. januar 2024 eller senere.
• Aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet
  • Aktier optaget til handel på en såkaldt multilateral handelsfacilitet er fx aktier optaget til handel på vækstbørsen First North. For personer har disse aktier hidtil haft skattemæssig status som ”unoterede” aktier, og har dermed ikke haft skattemæssig status som ”børsnoterede” aktier som fx aktier optaget til handel på Nasdaq Copenhagen (Københavns Fondsbørs), der anses for et såkaldt reguleret marked.
  • Det foreslås, at aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet skal overgå fra at være beskattet som ”unoterede” til at blive beskattet som ”børsnoterede” aktier. Ændringen indebærer, at realiseret tab på aktierne ikke længere skal kunne modregnes i skat af anden indkomst (negativ aktieskat), men derimod kun i gevinster og udbytte fra andre ”børsnoterede” aktier (kildeartsbegrænsning).
  • Statusændringen betyder også, at adgangen til at fradrage realiseret tab på aktierne gøres betinget af, at der inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktierne erhverves, sker oplysning om erhvervelsen til Skatteforvaltningen.
  • Ændringen skal have virkning fra 1. januar 2024. Lovudkastet må umiddelbart forstås sådan, at aktier i behold den 31. december 2023, som skifter status til ”børsnoteret”, også omfattes af den foreslåede ændring, dvs. ingen overgangsregler. Det kan være, at dette justeres i det endelige lovforslag. Lovudkastet må umiddelbart også forstås sådan, at aktier i behold den 31. december 2023, som skifter status til ”børsnoteret”, undtages fra kravet om oplysning til Skatteforvaltningen som betingelse for at kunne fradrage et tab på aktierne. 
  • Ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab er det for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet nu sådan, at hele salgssummen som udgangspunkt beskattes som udbytte uden fradrag af anskaffelsessummen for aktierne. Med ændringen af aktiernes status til ”børsnoterede” aktier bliver udgangspunktet ved tilbagesalg i stedet, at salgssummen skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler. Herved er det salgssummen ved tilbagesalget med fradrag af anskaffelsessummen, der bliver skattepligtig som fortjeneste/tab. Der vil dog være mulighed for at anmode om Skatteforvaltningen om, at salgssummen i stedet beskattes som udbytte, hvis det er ønsket. 
• Finansielle kontrakter
  • Tab på finansielle kontrakter kun som udgangspunkt kun fradrages i indkomstårets gevinster på andre kontrakter. Overskydende tab kan dog fradrages i nettogevinster på ”børsnoterede” aktier, hvis kontrakten udelukkende indeholder en ret eller en pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks, og enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, også er ”børsnoterede”. 
  • Det foreslås, at denne adgang udvides, sådan at fradrag også kan gøres i nettogevinster på aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, og at kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, også kan være optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Ændringen skal have virkning fra den 1. januar 2024.

Selskaber:

• Fradrag for lønudgifter: 
  • Selskaber har som følge af en særlig hjemmel i ligningslovens § 8 N adgang til at fradrage lønudgifter, uanset om disse knytter sig til selskabets løbende drift (driftsomkostninger) eller til anlæg/etablering mv. I koncerner er det ikke ualmindeligt, at nogle selskaber drager nytte af medarbejdere i andre selskaber, mod at der betales et armslængdevederlag herfor. Fradrag for armslængdebetalinger ifølge den særlige hjemmel er betinget af, at det betalende selskab er sambeskattet med det selskab, hvor medarbejderne er ansat. Det har forhindret, at der kunne opnås fradrag for armslængdebetalinger til udenlandske selskaber, idet der i de færreste tilfælde bestod en international sambeskatning.
  • I lovudkastet forslås det, at det med virkning fra den 1. januar 2024 ikke længere skal være en betingelse, at der rent faktisk består en sambeskatning, men det vil derimod være tilstrækkeligt, at selskaberne kunne indgå i en international sambeskatning.
  • Ændringen ved lovudkastet er begrundet i, at den nugældende regulering vurderes at være i strid med EU-reglerne. Det må derfor forventes, at selskaber, som ikke har kunnet fradrage armslængdebetalinger til udenlandske selskaber for lønudgifter, kan anmode om genoptagelse.
• Skattefrit udbytte til udlandet:
  • Udenlandske selskabers adgang til at modtage udbytte på datterselskabsaktier uden dansk kildeskat på udbyttet udvides til at omfatte udbytte, der modtages af selskaber hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (dvs. selskaber, hvor ingen deltagere hæfter med andet end deres indskud, og hvor overskud fordeles efter størrelsen af deltagernes indskud), og at deltagerne selv opfylder betingelserne for at modtage udbytte uden dansk kildeskat efter de almindelige relger. Reglen sigter mod udenlandske selskaber, der hverken er omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, og udvidelsen har til formål at sikre, at der ikke foreligger en uoverensstemmelse med etableringsretten ifølge EU-retten. 
  • Ved udlodning i disse tilfælde skal det udloddende selskab fortsat tilbageholde udbytteskat på 27 %. Skattefriheden efter de foreslåede regler skal dermed opnås ved, at det udbyttemodtagende selskab tilbagesøger udbytteskatten. Inden udbetaling vil Skatteforvaltningen dermed kunne foretage en konkret vurdering af, om betingelserne for skattefrihed er opfyldte.
• Likvidationsudlodninger
  • Der består i dag ingen indberetningspligt for et selskabs likvidationsudlodninger, men det foreslås, at et selskab, der foretager udlodning af udlodning af likvidationsprovenu, skal indberette oplysninger om de enkelte modtageres andel af udlodningen til Skatteforvaltningen. Indberetningen skal ske i det kalenderår, hvor likvidationsprovenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering. 
  • Den foreslåede regel skal have virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2025 eller senere. 

Investeringsinstitutter:

• Investeringsinstitutter, der har valgt skattemæssig status som minimumsbeskattet, skal indberette oplysninger om minimumsindkomsten og sammensætningen heraf til Skatteforvaltningen som led i kontrollen af, at instituttets deltagere bliver beskattet korrekt af afkastet af deres investering. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, er konsekvensen efter de nugældende regler, at deltagerne undergives lagerbeskatning i det år, hvori der ikke er foretaget rettidig indberetning, og de følgende 4 år. Det foreslås, at lagerbeskatningen ikke skal ske i de følgende 4 år.
• Krav om indsendelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen i den situation, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning fravælger denne skattemæssige status, skal gælde generelt og ikke kun i den situation, hvor instituttet får status som investeringsselskab. Tilsvarende skal Skatteforvaltningen have meddelelse, når et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt.
• Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregne gevinst, tab og løbende afkast på hybride udstedelser ved den årlige opgørelse af minimumsindkomsten. Ved hybride udstedelser forstås gældsinstrumenter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt. Forslaget omfatter sådanne gældsinstrumenter, uanset om de er udstedt af finansielle virksomheder eller af andre virksomheder.
• Definitionen af rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ændres således, at også obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har investeret i de nævnte hybride udstedelser, kan opnå status som et rent obligationsbaseret institut. 

Vil du vide mere om de foreslåede regler, er du velkommen til at kontakte os.