Regeringen har fremlagt sit længe ventede udspil til en ny skattereform

Med sit udspil til skattereform ønsker SVM-regeringen at lette de personlige indkomstskatter med 6,75 mia. kr. Regeringen lægger dermed op til at lette personskatterne med 1,75 mia. kr. mere end de oprindeligt aftalte 5 mia. kr., som regeringsgrundlaget lagde op til.

Den konkrete skattebesparelse for den enkelte skatteyder vil afhænge af den pågældendes indkomstforhold. Som regeringens forslag ser ud i dag, vil reformen maksimalt medføre en besparelse i den samlede årlige skat pr. person på ca. 11.700 kr. (eksklusiv en eventuel effekt af det forhøjede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere).

Regeringen har givet udtryk for at ville forhandle om en skattereform med Folketingets øvrige partier og har med henblik herpå afsat en forhandlingspulje på 500 mio. kr., til hvad der i udspillet omtales som “socialt afbalancerede skattelettelser”.

Den endelige skattereform vil derfor afhænge af de kommende forhandlinger, men det er værd at bemærke, at SVM-regeringen (inkl. de nordatlantiske mandater) i sig selv har flertal, og at regeringen som følge heraf er i stand til at gennemføre en skattereform på egen hånd. Derfor må hovedelementerne i regeringens udspil forventes at blive gennemført.

Regeringens initiativer på personskatteområdet består af følgende delelementer:

• Ny mellemskat: Satsen for topskat halveres til 7,5 pct. (den nye mellemskattesats) for personlig indkomst mellem 618.400 kr. (2023-niveau) til 750.000 kr. før AM-bidrag.
• Top-topskat: Personlig indkomst på over 2,5 mio. kr. før AM-bidrag beskattes med yderligere 5 procentpoint (oven i den nuværende topskat på 15 pct.). 
• Beskæftigelsesfradrag: Det almindelige beskæftigelsesfradrag hæves fra 10,65 pct. til 12,75 pct., og det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves fra 45.600 kr. (2023-niveau) til 56.200 kr. 
• Støtte til enlige forsørgere: Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere hæves fra 6,25 pct. til 11,5 pct., og det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere hæves fra 24.400 kr. (2023-niveau) til 44.900 kr. 
• Uspecificerede skattelettelser: Regeringen vil afsætte 0,5 mia. kr. til uspecificerede ”socialt afbalancerede skattelettelser” (forhandlingsreserve). 

Ændringerne til topskatten foreslås at få virkning fra 2026. Ændringerne til det almindelige beskæftigelsesfradrag foreslås at blive indfaset henover 2025 og 2026, mens ændringerne til det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere foreslås at få virkning fra 2025. De uspecificerede skattelettelser forventes indfaset frem mod 2030. Lettelserne vil ifølge regeringens beregninger øge arbejdsudbuddet med 5.150 personer i 2030, når reformen er fuldt indfaset.

Ny mellemskat, topskat og top-topskat

I dag betales der topskat med 15 pct. af personlig indkomst før AM-bidrag på over 618.400 kr. 

Med udspillet halveres satsen for topskat til 7,5 pct. for personlig indkomst mellem 618.400 kr. til 750.000 kr. før AM-bidrag. Der vil herefter alene skulle betales topskat på 15 pct. af personlig indkomst over 750.000 kr. før AM-bidrag.

For personlig indkomst over 2,5 mio. kr. før AM-bidrag indføres en ny ekstraskat på 5 pct., hvilket øger den samlede marginalskat for lønindkomst til ca. 60,5 pct. (inkl. AM-bidrag).

Halveringen af topskatten (i form af indførelsen af mellemskatten) for indkomst mellem 618.400 kr. og 750.000 kr. før AM-bidrag medfører i sig selv en årlig skattebesparelse for den pågældende skatteyder på op til ca. 9.100 kr.

For skatteydere med en samlet personlig indkomst før AM-bidrag på mere end 2,5 mio. kr. medfører indførelsen af den nye top-topskat en årlig merskat på 4.600 kr. for hver 100.000 kr., som den pågældende skatteyder tjener over denne beløbsgrænse. Ved en personlig indkomst før AM-bidrag på ca. 2,7 mio. kr. vil besparelsen fra indførelse af mellemskatten derfor være udlignet af en tilsvarende stigning fra top-topskatten.

PwC har tidligere lavet en uddybende beskrivelse af konsekvenserne af de foreslåede ændringer vedrørende mellemskatten, topskatten og top-topskatten.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Alle skatteydere med AM-bidragspligtig indkomst (såsom lønindkomst, honorarindkomst eller overskud fra selvstændig virksomhed mv.) er berettiget til det såkaldte beskæftigelsesfradrag.

Fradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag (ligesom befordringsfradraget, A-kassefradrag, servicefradraget mv.), hvilket betyder, at fradraget har en skatteværdi på gennemsnitligt ca. 25 pct. afhængigt af skatteyderens skattekommune.

Beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentdel af den AM-bidragspligtige indkomst. Der er dog et loft på, hvor meget fradraget maksimalt kan udgøre.

Hovedelementet i regeringens udspil til skattereform (opgjort ud fra det samlede forventede provenutab for staten) består i at hæve det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 10,65 pct. til 12,75 pct. med en forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 45.600 kr. (2023-niveau) til 56.200 kr.

For en skatteyder med en gennemsnitlig kommuneskattesats vil ændringerne til beskæftigelsesfradraget således medføre en årlig skattebesparelse på op til 2.650 kr. 

Dertil foreslår regeringen at hæve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,5 pct. med en forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 24.400 kr. (2023-niveau) til 44.900 kr. For en sådan skatteyder med en gennemsnitlig kommuneskattesats vil disse ændringer således medføre en årlig skattebesparelse på op til 5.125 kr. 

Videre forhandlinger

Over den kommende tid forventer vi, at regeringen og Folketingets øvrige partier vil forhandle om indholdet af den endelige skattereform. Som beskrevet indledningsvist bør det imidlertid holdes for øje, at SVM-regeringen i sig selv har flertal, og som følge heraf vil være i stand til at gennemføre de reformer man måtte ønske og kan blive enige om internt i regeringen.

Det er derfor sandsynligt, at flere af (hvis ikke alle) ovenstående tiltag vil blive gennemført som foreslået. Vi følger naturligvis forhandlingerne tæt og vil gennemgå den endelige reform nøje.