{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Indtil for relativt nyligt har integrationen af bæredygtighed været en sekundær aktivitet for de fleste virksomheder. Med nye lovkrav og et stigende fokus på bæredygtighed i både Danmark og EU’s strategi for bæredygtig udvikling og klimaneutralitet er det nu blevet et centralt anliggende i erhvervslivet.
I dag betragtes bæredygtighed som en afgørende faktor for forretningsmæssig succes. Dog medfører denne stigende betydning også nye risici, hvis virksomheder kommer til at involvere sig i bæredygtighedssnyd, herunder det såkaldte greenwashing. Det er en praksis, hvor virksomheder forsøger at fremstå mere bæredygtige, end de reelt er. Antallet af klager og sager om greenwashing er stigende. I 2019 modtog Forbrugerombudsmanden 16 klager om greenwashing mod 95 i 2022. I 2023 forventes hele 150 klager.
Derudover viser PwC’s Global Investor Survey 2022, at 87 % af investorer opfatter, at virksomheders bæredygtighedsrapportering indeholder elementer af greenwashing. Det er afgørende at fokusere på bæredygtighedssvindel på linje med andre former for økonomisk kriminalitet og hjælpe virksomheder med sikker integration af bæredygtighed i deres organisation for at undgå, at virksomheder skaber en vildledende opfattelse af deres bæredygtige arbejde uden faktisk at praktisere det.
En virksomheds bæredygtighed kan have en betydelig indflydelse på forskellige aspekter, herunder værdiansættelsen af virksomheden. Det er især betinget af forholdet mellem virksomhedens langsigtede værdi og dens evne til at levere på bæredygtige parametre. Med det følger derfor ofte spørgsmålet om, hvorvidt et produkt faktisk lever op til de påståede positive indvirkninger på miljøet, og hvordan virksomheden kan markedsføre denne fordel. Dermed opstår risikoen for, at virksomheder præsenterer deres produkter som mere bæredygtige, end de reelt er – med andre ord: greenwashing.
Set ud fra et risikoperspektiv kan greenwashing og lignende bæredygtighedssvindel føre til uønskede scenarier for virksomheder. Disse inkluderer blandt andet økonomisk risiko gennem tab af fremtidig omsætning, omdømmerisiko grundet tab af tillid til virksomheden, juridisk risiko i form af retssager eller bøder samt risiko for at påvirke virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde kunder, investorer og andre interessenter. Det er afgørende at forstå disse risici, da de skadelige virkninger, som greenwashing kan have på både forbrugere og virksomheder, kan blive betydelige.
I marts 2023 præsenterede EU et nyt direktiv, der vil gøre op med greenwashing ved at forbyde generiske miljømæssige påstande og vildledende markedsføringspraksis. Direktivet har som formål at stille pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger om produkter og virksomheder til rådighed for forbrugerne og foreslår en ramme, som virksomheder skal følge, når de fremsætter miljømæssige påstande om deres produkter. Det inkluderer blandt andet nøjagtige mærkninger og uafhængige tredjepartsverifikationer, når produkter markedsføres som miljøvenlige. I direktivet lægges der op til harmonisering af sanktioner, herunder bøder op til maksimalt 4 % af virksomhedens omsætning, konfiskation af indtægter fra de omhandlede produkter, udelukkelse på maksimalt 12 måneder fra offentlige udbudsprocedurer samt adgang til offentlig finansiering. Med andre ord er der fra juridisk side stort fokus på at reducere risici forbundet med greenwashing, hvilket er afgørende for forbrugernes tillid og den grønne omstilling i virksomhederne. For at tilpasse sig disse risici må virksomheder implementere interne kontrolprocedurer og investere i reelle bæredygtige praksisser. Det vil kræve en tilgang, der prioriterer ærlighed og gennemsigtighed samt langsigtet bæredygtighed frem for kortsigtede gevinster.
Hvis du er interesseret i at høre mere om greenwashing eller ønsker en dialog herom, står PwC’s Forensic & Compliance-afdeling klar med rådgivning og sparring.
Anastassia Stukan