Regeringen, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige har den 14. december 2023 indgået en aftale om en reform af personskatten. Den svarer stort set til det, som vi orienterede om den 7. november 2023. De nye regler får virkning tidligst fra 2025.
Udover en kort beskrivelse af de nye regler, og hvornår de får virkning, vil vi I denne orientering sætte fokus på, hvilken skattebesparelse forøgelse af fradrag og forhøjelse af bundgrænser m.v. får for den enkelte skatteyder.
Aftalen indeholder følgende elementer:
Forhøjelse af de almindelige beskæftigelsesfradrag, det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere samt nyt ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer
Forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag indføres gradvis i 2025 og er fuldt indfaset i 2026. I 2024 er satsen 10,65%, i 2025 bliver den 12,30% og fra og med 2026, på 12,75%. Beskæftigelsesfradraget beregnes af arbejdsindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag inkl. pensionsindbetalinger.
Beskæftigelsesfradraget i 2024 er begrænset til maksimalt 45.100 kr. (2024 sats – ekstraordinært forhøjet). Det svarer til en årsindkomst på 423.474 kr. eller ca. 35.300 kr. om måneden. Tjener man mindst 35.300 kr. om måneden i 2024, får man maksimalt beskæftigelsesfradrag.
I 2025 forhøjes satsen til 12,30% og det maksimale fradrag fra 44.800 til 51.700 kr. (2023 niveau). Det svarer til en årsindkomst på 420.325 kr. eller ca. 35.000 kr. om måneden. Endelig forhøjes satsen yderligere til 12,75% fra 2026, og det maksimale fradrag til 56.200 kr. (2023 niveau). Det svarer til en årsløn på 440.784 kr. eller ca. 36.700 kr. om måneden. jf. nedenstående oversigt.
Det almindelige beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag med en skattebesparelse på ca. 25%. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i 2025, vil med et 2023-niveau give en skattebesparelse årligt på op til ca. 1.700 kr. i 2025 og op til ca. 2.800 kr. fra og med 2026.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger markant med fuld virkning fra 2025. Det forhøjes fra de nuværende 6,25% til 11,5% og det maksimale fradrag fra 24.400 kr. (2023 niveau) til 44.900 kr. i 2025 (2023 niveau). Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag opnås med en indkomst på mindst 390.400 kr. eller ca. 32.500 kr. pr. måneden. Fra 2025 opnås det maksimale fradrag med en indkomst på mindst 390.400 kr.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag med en skattebesparelse på ca. 25%. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i 2025, vil med et 2023-niveau give en skattebesparelse årligt på op til ca. 5.000 kr. i 2025.
Lægger vi skattebesparelsen på det almindelige beskæftigelsesfradrag oven i for 2025, svarer det til en skattebesparelse på ca. 6.700 kr. årligt eller ca. 550 kr. pr. måned fra 2025 for en enlig forsøger, forudsat at arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger årligt er på mindst ca. 420.000 kr
Endeligt som noget nyt et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Det gives indtil 2 år før folkepensionsalderen og er på 1,4% af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger eller maksimalt 5.400 kr. i 2026. Det svarer til en minimumsindkomst i 2026 på ca. 385.700 kr., hvis det maksimale fradrag skal opnås.
I 2029 forhøjes satsen til 3,8% med et maksimalt fradrag på 14.800 kr. og fra 2030 til 3,9% med et maksimalt fradrag på 15.200 kr. (svarende til en årlig arbejdsindkomst inkl. pensionsindbetalinger på hhv. mindst ca. 389.500 kr. og ca. 389.700 kr.).
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, er også et ligningsmæssigt fradrag med en skattebesparelse på ca. 25%.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i 2026 vil med et 2023 niveau give en skattebesparelse årligt på ca. 1.300 kr. i 2026 oven i skattebesparelsen for de fleste på ca. 1.700 kr., i alt ca. 3.000 kr. eller ca. 250 kr. mere om måneden.
Oversigt over maksimalt fradrag i kr. (2023 niveau):
År | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
Det almindelige beskæftigelsesfradrag | 45.100 | 51.700 | 56.200 | 56.200 | 56.200 | 56.200 | 56.200 |
Ekstra beskæftigelsesfradrag, enligeforsørgere | 25.300 | 44.900 | 44.900 | 44.900 | 44.900 | 44.900 | 44.900 |
Ekstra beskæftigelsesfradrag, seniorer | 5.400 | 5.400 | 5.400 | 14.800 | 15.200 |
Nu genindføres ”mellemskatten” – den blev ellers afskaffet i 2010. Dengang var den 6%, nu bliver den på 7,5% og blev i øvrigt beregnet anderledes end nu.
Indtil indkomståret 2026 har vi fortsat kun en ”skattegrænse” for, hvornår vi skal betale topskat.
I 2023 udgør topskattegrænsen 568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Det svarer til en indkomst på ca. 618.400 kr. årligt eller månedsvis ca. 51.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Betales der topskat, svarer det til en skatteprocent på ca. 56% inkl. arbejdsmarkedsbidrag af de overskydende beløb og ca. 42% inkl. arbejdsmarkedsbidrag, hvis der ikke betales topskat.
Fra og med 2026 får vi en ny ”mellemskat” og en ny top-topskat.
Mellemskatten på 7,5% er et tillæg til bundskatten mv., og betales af personlig indkomst, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over en vis grænse, i intervallet 618.401 kr. og til og med 750.000 kr. (begge 2023 niveau før arbejdsmarkedsbidrag). På personlig indkomst over 750.001 kr., betales der topskat på 15%.
Top-topskatten på yderligere 5% til topskatteprocenten betales af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. (2023 niveau).
Hvad kommer de skattegrænser til at betyde?
Ja, det afhænger af ens samlede ”indkomst” (personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. for enlige og 97.600 kr. for ægtepar (2023 niveau), da den overskydende nettokapitalindkomst indgår i beskatningen af personlig indkomst).
Er indkomsten samlet under grænsen for ”mellemskat”, så bliver marginalskattesatsen den samme som under nuværende grænse for topskat, altså ca. 42%.
Hvis der skal betales mellemskat, så stiger marginalskattesatsen til ca. 49% (mod i dag ca. 56%).
Er indkomsten over 750.000 kr. (svarende til 62.500 kr. om måneden), skal der for den overskydende del betales ca. 56% i skat, svarende til den nuværende topskatteprocent over topskattegrænsen
For dem som har en indkomst over 750.000 kr. (2023 niveau), vil ændringen betyde en skattebesparelse på ca. 9.000 kr. årligt eller ca. 750 kr. om måneden.
Skatten bliver større når indkomsten overstiger 2,5 mio. kr. Så stiger marginalskattesatsen til ca. 60,5% af den del der er over de 2,5 mio. kr. (2023 niveau før arbejdsmarkedsbidrag).
I den situation er det ud fra en skattemæssig betragtning bedre at tage udbytte ud af et selskab end at betale top-topskat, såfremt den pågældende skatteyder har mulighed herfor. Dette gælder, selvom udbytte ikke er fradragsberettiget i selskabet. Den samlede skat (hos modtageren og selskabet) bliver på ca. 54,8% og er dermed mindre, end hvis indkomsten tages ud til beskatning som personlig indkomst til ca. 60,5%.
Nedenfor er anført de nye skattegrænser fra 2026 samt en ca. marginalskattesats inkl. arbejdsmarkedsbidrag:
Personlig indkomst (2023 niveau) | Ca. marginalskattesats |
Op til 618.369 kr. | 42% |
618.369 – 750.000 kr. | 49% |
750.000 – 2.500.000 kr. | 56% |
Over 2.500.000 kr. | 60.5% |
De anførte marginalskattesatser er opgjort uden indregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag mv.
Bundfradrag i boafgiften forhøjes og tillægsboafgift ved arv til søskende afskaffes
Som noget helt nyt, afskaffes tillægsboafgiften til søskende, men først fra 2027.
Søskende skal ved arv til og med 2026 betale en tillægsboafgift på 25%, så den samlede boafgift for disse arvinger vil udgøre 36,25%.
Fra 2027 ligestilles de med ”livsarvinger” som f.eks. børn og børnebørn, som alene skal betale 15% i boafgift.
Er det muligt at lægge skæringsdagen (hvor boet slutter) i 2027, og indgår der søskende som arvinger i boet, kan det måske hensigtsmæssigt betale sig at vente med at afslutte boet i 2027.
Bemærk, at de nye regler kun gælder ved død. Gaver mellem søskende er skattepligtig for modtageren som personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), medmindre de har været samboende de sidste to år før modtagelsen af gaven.
Herudover forhøjes bundfradraget i et dødsbo fra 321.700 kr. til 348.000 kr. (2023 niveau) i 2026 og yderligere til 375.000 kr. fra 2029.
Det medfører en lempelse i boafgift for livsarvinger og søskende på ca. 8.000 kr. fra 2029. Hensidder afdøde i uskiftet bo, er der dobbelt bundfradrag, og dermed en besparelse på ca. 16.000 kr. fra 2029.
Vi afventer stadig regeringens forslag til lempelse af gaveafgift ved generationsskifte i virksomhederne.
Oversigt over bundfradrag i boafgiften og tillægsboafgift ved arv til søskende (2023 niveau):
År | 2024 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 |
Bundfradrag i kroner | 333.100 | 348.000 | 348.000 | 348.000 | 375.000 |
Samlet boafgift ved arv til søskende i procent | 36.25% | 36.25% | 15% | 15% | 15% |
For personer som er i beskæftigelse efter opnåelse af folkepensionsalderen, er der indført en skattefri seniorpræmie i det første og det andet år efter folkepensionsalderen. Det forudsætter dog, at beskæftigelsen er på mindst 1.560 arbejdstimer inkl. ferie årligt, svarende til gennemsnit 30 timer om ugen. I 2023-niveau er det en skattefri præmie på 45.515 kr. det første år og 27.033 kr. det andet år efter folkepensionsalderen.
Den skattefri præmie det første år forhøjes i 2026 med 5.000 kr. til 50.415 kr. og yderligere 8.585 kr. til 59.000 kr. det andet år fra 2029 (2023 niveau).
I det andet år forhøjes præmien med 2.967 kr. til 30.000 kr. i 2026 og yderligere med 5.000 kr. til 35.000 kr. fra 2029 (2023 niveau), se nedenstående oversigt:
Oversigt over skattefri præmie i kr. (2023 niveau):
År | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 |
Første års skattefri præmie | 50.415 | 50.415 | 50.415 | 59.000 |
Andet års skattefri præmie | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 35.000 |
Der bliver afsat 55 mio. kr. årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har en uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og samtidig, har været uden beskæftigelse i en længere periode. Det nærmere indhold af denne del af skattereformen ligger ikke klar i skrivende stund.
Højere beskæftigelsesfradrag, indførsel af en mellemskat og en top-topskat – hvem får den største skattebesparelse?
Det gør personer med en personlig indkomst mv. før arbejdsmarkedsbidrag mellem 750.000 kr. og 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag (2023 niveau), men først fra 2026.
Skattebesparelsen i den personlige indkomst bliver på ca. 9.000 kr. fra 2026 og hertil kan man for de fleste tillægge større beskæftigelsesfradrag med en skatteværdi i 2026 på ca. 2.800 kr., eller i alt ca. 11.800 eller knap 1.000 kr. mere om måneden. Er man enlig forsøger, kan man yderligere lægge 5.000 kr. årligt oveni i 2026, som følge af det større ekstra beskæftigelsesfradrag.
For skatteydere med en personlig indkomst før AM-bidrag på mere end 2,5 mio. kr., vil skattereformen for mange medføre en forhøjelse af deres samlede skattebetaling.