Den 14. december 2023 er der indgået en politisk aftale i EU om et direktiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer due diligence-processer for bæredygtighed. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter større virksomheder.
En ny politisk aftale om direktivet CS3D er netop indgået i EU. Direktivet indfører en pligt til at etablere due diligence-processer for bæredygtighed. Det indebærer, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.
Direktivet indeholder også et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens variable vederlag skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.
Reglerne giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og fx afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).
Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 500 og mere end 150 mio. EUR i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. EUR i global nettoomsætning. Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen kun for deres leverandørkæde (upstream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.
Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, før direktivet kan betragtes som vedtaget, hvilket potentielt set kan ske i 1. kvartal 2024. Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.
Mette Schiøtz Sørensen