Højesteret strammer praksis for anvendelse af den fordelagtige forskerskatteordning

Højesteret har med to domme af 2. februar 2024 skærpet praksis for anvendelse af den særlige (og skattemæssigt fordelagtige) skatteordning for forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet.

Forskerskatteordningen

Den særlige skatteordning i kildeskattelovens §§ 48 E – 48 F, også kaldet forskerskatteordningen, er en ordning rettet mod godkendte forskere og medarbejdere fra udlandet. Ordningen medfører en lavere flad skattesats på 27% + AM-bidrag af løn for den omfattede medarbejder i en periode på op til i alt 7 år, såfremt en række betingelser er opfyldt. 

Det er bl.a. en betingelse, at den pågældende person, der ønsker at anvende forskerskatteordningen, ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for anvendelsen af ordningen (den såkaldte 10-års betingelse). 

I to nye domme af 2. februar 2024 har Højesteret nu fastslået, at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, når den pågældende person, der vil anvende ordningen, fejlagtigt har været registreret som fuld skattepligtig. 

Konsekvens af dommene

Højesterets domme viser, at 10-års betingelsen for anvendelse af forskerskatteordningen skal fortolkes snævert. Det er ifølge Højesteret ikke tilstrækkeligt, at man reelt har været udtrådt af den danske skattepligt, hvis ikke formalia også er på plads. 

Selv hvor det beror på en fejl, at man i skattemyndighedernes systemer står angivet som fuldt skattepligtig til Danmark, men uden at det er tilfældet ved en eventuel materiel efterprøvelse heraf, er det ikke tilstrækkeligt for at opfylde 10-års betingelsen. 

Det er derfor vigtigt, at man ved fraflytning fra Danmark sørger for at foretage de rigtige og relevante skridt, således at man står anført korrekt i skattemyndighedernes systemer samt får indsendt en korrekt og fyldestgørende fraflytningsselvangivelse.

Vi kan hos PwC hjælpe dig med at sørge for, at du har foretaget de rigtige skridt, når du flytter fra Danmark, så du undgår uforudsete konsekvenser heraf. 

Vi kan hos PwC endvidere hjælpe dig, hvad enten det er som arbejdsgiver eller dig, der ønsker at blive omfattet af ordningen, med at foretage en vurdering af, om betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen ved tilflytning til Danmark er opfyldt. 

Sagerne kort

De pågældende sager omhandlede to personer, som havde været fuldt skattepligtige til Danmark i nogle år. I henholdsvis 2005 og 2007 flyttede begge personer fra Danmark til henholdsvis England og Tyskland. I begge tilfælde anmeldte personerne flytningen til folkeregisteret, hvori udrejsen blev registreret. Der blev dog ikke i samme forbindelse foretaget ændringer i SKATs systemer, hvor begge personer derfor fortsat stod anført som fuldt skattepligtige til Danmark, ligesom de begge fik udsendt årsopgørelser til og med 2010, hvoraf dette fremgik.

I 2016 og 2017 flyttede de begge tilbage til Danmark, i hvilken forbindelse de anmodede om beskatning efter forskerskatteordningen. SKAT afslog anmodningerne med den begrundelse, at de pågældende personer havde været skattepligtige til Danmark inden for de seneste 10 år. 

Højesteret har i begge domme fastslået, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om en person "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. 

Højesteret tiltrådte herefter, at de pågældende personer ikke opfyldte 10-års betingelsen for at kunne anvende forskerskatteordningen, idet de pågældende personer ifølge de foreliggende årsopgørelser for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdet havde været skatteansat som fuldt skattepligtige. 

Højesteret fandt i anden række i den ene dom endvidere, at det ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at den pågældende person fortsat blev skatteansat som fuldt skattepligtig efter sin fraflytning, men at det var personen, der ikke sørgede for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark.  På den anførte baggrund fastslog Højesteret, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af den pågældende persons skatteansættelser inden for de seneste 10 år, idet der ifølge Højesteret ikke forelå "særlige omstændigheder". Dette var en ændring af Landsrettens dom på dette punkt.

Sådan kan vi hjælpe dig

Har du spørgsmål til dommene eller ønsker rådgivning, så kontakt endelig din rådgiver i PwC.