Den nye tekst adskiller sig væsentligt fra det oprindelige forslag fra februar 2022. Det gør den bl.a. ved at reducere antallet af omfattede virksomheder og ekskludere en række krav, men vil fortsat indebære væsentlige krav for store selskaber i Europa.
Baseret på den tekst, der har været tilgængelig op til dagens afstemning, vil CS3D hovedsageligt gælde for 1) EU-virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning globalt på mere end EUR 450 mio., og 2) virksomheder udenfor EU, der genererer en nettoomsætning på mere end EUR 450 mio. i EU. Det er en væsentlig reduktion i antallet af omfattede virksomheder i forhold til det oprindelige direktivforslag.
Virksomheder i såkaldte højrisiko-sektorer er ikke længere omfattet, men kan muligvis blive omfattet ved en senere ændring af reglerne. Den finansielle sektor er omfattet, men skal kun udføre due diligence på upstream-aktiviteter.
Reglerne træder i kraft i tre faser efter virksomhedsstørrelse og starter med de største virksomheder. Ikrafttrædelse for virksomhederne starter fra 3 år efter, at direktivet er trådt i kraft. Nedenstående gælder for EU-virksomheder:
Virksomheder uden for EU følger samme indfasning, men alene på baggrund af grænseværdierne for nettoomsætning.
CS3D fastsætter forpligtelser for store virksomheder til at udføre due diligence for at identificere deres faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og på miljøet samt tage skridt til at forebygge og afbøde sådanne negative påvirkninger - i forhold til egen drift og gennem aktivitetskæder, dvs datterselskaber og direkte og indirekte forretningspartnere.
Mikro-, små og mellemstore virksomheder (såkaldte SMV'er) er ikke direkte omfattet af CS3D, men SMV'er kan indirekte blive påvirket af direktivets bestemmelser som underleverandører eller kunder til de virksomheder, der er omfattet af direktivet. Reglerne kræver nemlig, at de store virksomheder har due diligence-procedurer på plads, der omfatter hele værdikæden.
Kravene til ledelsens ansvar er slettet i den nye tekst. I det oprindelige forslag indgik der krav om at forankre ansvaret hos ledelsen for at opsætte og overvåge due diligence-processer samt yderligere pligter til at tage bæredygtighed med i forretningsmodel og strategi.
Direktivudkastet kræver, at medlemsstaterne skal fastsætte økonomiske sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af due diligence-forpligtelser. Det maksimale beløb for disse bøder må ikke være mindre end 5 pct. af den globale nettoomsætning. Reglerne indfører også civilretligt ansvar for virksomheder i tilfælde af overtrædelse af deres forpligtelser til årvågenhed og skade forvoldt på en fysisk eller juridisk person. En virksomhed kan imidlertid ikke holdes ansvarlig for skader forårsaget af en af dens kommercielle partnere i dens værdikæde.
Virksomheder omfattet af CSRD skal stadig rapportere om due diligence-processer for bæredygtighed efter ESRS-standarderne. Derudover henviser EU-taksonomiens “minimum safeguards” fortsat til efterlevelse af FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’s retningslinjer, der ligesom CS3D stiller forventning om, at virksomheder implementerer due diligence-procedurer.
Få mere viden om, hvordan due diligence for bæredygtighed kan styrke bæredygtighedsrapporteringen i dette webinar. Her kan du hente inspiration fra PwC og virksomheders erfaringer til, hvordan bæredygtigheds due diligence-procedurer kan implementeres for at strukturere bæredygtighedsarbejdet og styrke det strategiske ESG-arbejde og -rapportering.
Mette Schiøtz Sørensen