Denne fælles myndighedsindsats medfører bl.a., at Skattestyrelsen hvert år gennemfører landsdækkende kontroller på fx byggepladser med henblik på at sikre, at danske virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft, har kvalificeret og indberettet denne brug korrekt.
Det er derfor afgørende for danske virksomheder at kunne navigere i det komplekse landskab af skatteregler, når de benytter udenlandsk arbejdskraft, da det ellers kan have store uforudsete økonomiske konsekvenser.
Nedenfor har vi fremhævet en række opmærksomhedspunkter, som man som virksomhed med fordel bør være opmærksom på i forhold til skatteregler, hvis man enten overvejer at benytte eller allerede benytter sig af udenlandsk arbejdskraft.
Der er flere måder, hvorpå en virksomhed kan benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Disse kan overordnet indsnævres til følgende fire måder:
De skattemæssige konsekvenser af ovenstående måder for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det bringer os videre til, hvorfor det er vigtigt for danske virksomheder at have styr på skattereglerne.
Nedenfor er beskrevet, hvilke konsekvenser der er ved de forskellige former for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft som omtalt ovenfor, hvis der de facto er tale om den pågældende form. Det er dog vigtigt at bemærke, at klassificeringen ikke altid anses som den rette, da afgrænsningen mellem de forskellige former kan være vanskelig. Dette uddybes yderligere i de efterfølgende afsnit.
Ad nr. 1)
Hvis den udenlandske arbejdstager omfattes af et almindeligt ansættelsesforhold i den danske virksomhed, er det de almindelige regler om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for lønmodtagere, der gælder for den danske virksomhed.
Det er i den forbindelse vigtigt, at hver enkelt udenlandsk arbejdstager får oprettet et skattekort, da den danske virksomhed ellers bliver forpligtet at indeholde A-skat med 55% foruden 8% i AM-bidrag.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, hvilke personalegoder der gives, og at der foretages en vurdering af skattepligten for hver enkelt gode, fx flytning, midlertidig fri bolig, arbejdstilladelser mv.
Ad nr. 2)
Hvis den udenlandske arbejdstager hyres ind som selvstændig erhvervsdrivende, har den danske virksomhed ingen forpligtelser vedrørende betaling af skatter for det udførte arbejde. Dette står den selvstændigt erhvervsdrivende selv for.
Ad nr. 3)
Hvis der er tale om arbejdsudleje, er den danske virksomhed forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat (bruttoskat på 30%) og AM-bidrag af enten den faktisk udbetalte løn til de enkelte udenlandske arbejdstagere, selvom lønnen til disse er udbetalt af den udenlandske virksomhed, eller af den fulde fakturasum til den udenlandske virksomhed. I denne situation anses den danske virksomhed nemlig for den reelle arbejdsgiver.
Ad nr. 4)
Hvis der er tale om entreprisearbejde, har den danske virksomhed ingen særlige skattemæssige forpligtelser vedrørende den anvendte udenlandske arbejdskraft. Den danske virksomhed er derfor ikke forpligtet til at indeholde skat af fakturasummen til den udenlandske virksomhed, og den danske virksomhed hæfter heller ikke for skatten over for de danske skattemyndigheder.
Det er især afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt afgrænsningen mellem arbejdsudleje og entreprisearbejde, der volder udfordringer for de danske virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft.
Disse afgrænsninger er nemlig ikke alene komplekse, men det påhviler også den danske virksomhed at føre bevis for, at der er tale om enten en udenlandsk selvstændig erhvervsdrivende frem for lønmodtager eller entreprisearbejde frem for arbejdsudleje for det tilfælde, at Skattestyrelsen indleder en kontrol heraf og vurderer, at der er tvivl om de faktiske forhold.
Et lønmodtagerforhold er defineret ved, at arbejdstageren modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor arbejdet sker efter arbejdsgiverens anvisninger og for arbejdsgiverens regning.
Heroverfor står selvstændig erhvervsvirksomhed, der derimod er karakteriseret ved, at den erhvervsdrivende for egen regning og risiko udøver økonomisk virksomhed med det formål at opnå overskud.
Dér, hvor afgrænsningen mellem disse to bliver vanskelig, er, hvor en dansk virksomhed har hyret en selvstændig erhvervsdrivende ind til at udføre en given opgave, men hvor en række omstændigheder indikerer, at der i stedet kan være tale om et lønmodtagerforhold.
I disse tvivlstilfælde skal der foretages en konkret samlet vurdering af en række omstændigheder i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, som arbejdet udføres for.
Der bliver i denne vurdering bl.a. lagt vægt på følgende forhold:
Vurderingen af om der foreligger arbejdsudleje eller entreprisearbejde afhænger af, hvorvidt den danske virksomhed reelt skal anses som arbejdsgiver for de udenlandske arbejdstagere eller ej.
Denne vurdering foretages som en samlet konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor det afgørende bliver arbejdets (reelle) karakter og omfang.
Efter praksis forudsætter arbejdsudleje først og fremmest, at det udførte arbejde udgør en integreret del af aktiviteterne i den danske virksomhed. Selvom dette er tilfældet, er det dog ikke ensbetydende med, at der på den baggrund de facto foreligger arbejdsudleje. Der foreligger nemlig ikke arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed tilstrækkeligt har udskilt aktiviteten til selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, hvilket eksempelvis kan være tilfældet, hvis den danske virksomhed permanent har outsourcet den givne aktivitet.
I denne bedømmelse bliver der bl.a. lagt vægt på følgende omstændigheder:
Når man som dansk virksomhed indlader sig på brug af udenlandsk arbejdskraft, er det essentielt at være skarp på, hvilken kvalificering, og dermed regelsæt, brugen falder under, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse - særligt nu hvor skattemyndighederne har skærpet fokus på dette område.
Alt efter kvalificeringen af jeres virksomheds anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, er det nemlig jeres virksomhed, der over for de danske skattemyndigheder hæfter for den manglende indeholdte skat (A-skat eller arbejdsudlejeskat) og AM-bidrag, hvis Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol vurderer, at jeres klassificering ikke er korrekt.
Hertil kommer, at hvis I har kvalificeret brugen forkert i en længere årrække, har Skattestyrelsen i nogle tilfælde mulighed for at gå 1o år tilbage og inddrive den manglende indeholdte skat og AM-bidrag, hvorved I som virksomhed kan risikere at modtage en ganske betydelig regning og bøder.
Der eksisterer i princippet en mulighed for den danske virksomhed at gøre regres mod de enkelte udenlandske arbejdstagere for den efterbetalte skat og AM-bidrag. Men ofte er det en forgæves proces, hvis ikke virksomheden har taget sine forholdsregler, og regningen lander derfor alligevel i de fleste tilfælde hos den danske virksomhed.
For at minimere risikoen for at Skattestyrelsen vurderer, at I har foretaget en forkert kvalificering af jeres virksomheds anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, kan det være en god ide at foretage følgende skridt, der dog ikke er en udtømmende liste:
Generelt anbefaler vi, at I som dansk virksomhed, der anvender udenlandsk arbejdskraft eller overvejer dette, får professionel bistand med kvalificeringen af denne før arbejdets begyndelse.
Vi anbefaler endvidere, at I løbende er opmærksomme på, at indholdet af en aftale også afspejler virkeligheden. Vi har set en række sager, hvor små ændringer over tid har flyttet den skattemæssige kvalificering. Eksempelvis ved entrepriseopgaver, hvor den udenlandske virksomhed begynder at hjælpe mere ad hoc og evt. med opgaver, som allerede er en integreret del af den danske virksomhed.
Skulle uheldet allerede være ude, og Skattestyrelsen har indledt en kontrol, så tag endelig fat i PwC, hvor vi har stor erfaring med denne type sager.
Tag endelig også fat i jeres lokale PwC-kontakt eller en af nedenstående kontaktpersoner, såfremt I har spørgsmål til, hvordan jeres virksomhed skal agere, hvis den bruger udenlandske medarbejdere eller ønsker anden rådgivning.
Vijitha Pradeesh
Rikke Rodahl Thuesen