Udspil der skal gøre Danmark til et iværksætterland i verdensklasse

Regeringen har onsdag den 12. juni præsenteret hovedpunkterne i sit længe ventede iværksætterudspil. Regeringen har samlet afsat 2,1 mia. kr. til implementering af udspillet i årene 2024-2026 og herefter 1,1 mia. kr. om året fra 2027. Fra 2027 er der afsat over 750 mio. kr. årligt til at lempe skatten på områder, der har særlig betydning for iværksættere. 400 mio. kr. er blevet afsat til at styrke iværksætterne ved færre byrder og styrket viden- og teknologioverførsel samt målrettet risikovillig kapital.

Iværksætterudspillet indeholder følgende indsatsområder:

• Bedre adgang til kapital og lempet beskatning 
• Færre byrder for iværksættere og mindre bøvl 
• Flere talenter skal frem
• Flere vidensbaserede iværksættere
• Flere iværksættere i hele Danmark.

Bedre adgang til kapital og lempet beskatning

For at styrke Danmarks position som et attraktivt land for investeringer i unoterede virksomheder foreslås en række initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for både danske og internationale investorer at investere i sådanne virksomheder.

Et centralt forslag er at fjerne beskatningen af selskabers udbytter fra porteføljeaktier i unoterede selskaber, hvilket forventes at forbedre disse virksomheders evne til at tiltrække kapital.

Yderligere foreslås det at hæve grænsen for indtræden af den høje skattesats på personers aktieindkomst. På nuværende tidspunkt indtræder den høje sats ved en aktieindkomst på 61.000 kr., men det foreslås at hæve denne grænse til 80.000 kr. for enkeltpersoner og til 160.000 kr. for ægtepar, baseret på niveauet i 2024.

For at imødekomme problematikken omkring likviditetspres ved salg af aktiver, hvor betalingen sker som en løbende ydelse, fx som ved milepælsbetalinger, foreslås det at tillade udskydelse af skattebetalingen. Dette vil forhindre, at sælgere skal betale skat af en indtægt, de endnu ikke har modtaget.

Desuden introduceres en ny ordning, der tillader selskaber at vælge realisationsbeskatning for porteføljeaktier i nynoterede virksomheder. Denne ordning vil gælde i en femårig periode, hvorefter selskaberne vil overgå til lagerbeskatning, og de opbyggede urealiserede gevinster vil blive beskattet.

For at støtte virksomheder med store investeringsudgifter foreslås det at hæve loftet for fuldt fradrag af fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr. Dette vil give virksomhederne bedre muligheder for at udnytte tidligere underskud til at nedbringe skattebyrden.

En lempelse af beskatningen af aktionærlån fremgår også af udspillet. Forslaget går ud på at undgå gentagen beskatning, hvis et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. I stedet vil der kun skulle ske beskatning én gang for det største beløb, der er lånt.

For at øge anpartsselskabers adgang til risikovillig kapital foreslås det at lovliggøre såkaldt equity crowdfunding. Dette vil åbne for kapitaltilførsel fra en bredere kreds af investorer og dermed styrke selskabernes finansieringsgrundlag.

Pensionsopsparere vil også få større frihed til at investere en del af deres pensionsmidler i unoterede aktier.

Endelig foreslås en kapitalindsprøjtning på 2 mia. kr. til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Der skal også igangsættes initiativer, så ATP kan øge fokus på investeringer i iværksættervirksomheder som en del af sin investeringsstrategi. EIFO opfordres desuden til at arbejde for at skabe attraktive co-investeringsmuligheder for store institutionelle investorer som ATP og revurdere prospektreglerne for bedre at understøtte investeringsbeslutninger.

Færre byrder for iværksættere og mindre bøvl 

For at styrke iværksætterkulturen og erhvervslivet i Danmark foreslås en række initiativer, der skal gøre det nemmere at starte og drive virksomhed.

Først og fremmest foreslås det at sænke kapitalkravet for etablering af anpartsselskaber til 20.000 kr. for at matche niveauet i de øvrige skandinaviske lande. 

Derudover foreslås en række andre tiltag såsom:

• Bedre adgang til offentlige data til brug for iværksættere, virksomheder og forskere.

• Etablering af ”regulatoriske sandkasser” til udvikling, test og validering af innovative løsninger under kontrollerede forhold i samarbejde mellem myndigheder og iværksættere.

• Automatisering af indberetningspligter mv. med henblik på at lette de administrative byrder for iværksættere.

• Udarbejdelse af en iværksætterguide på Mit Virk som hjælp til iværksættere inden for en række områder.

• Lovfæstet ret til erhvervskonto i pengeinstitutterne.

Flere talenter skal frem

For at styrke iværksætterkulturen og diversiteten i dansk erhvervsliv foreslås en række initiativer, der skal fremme lige muligheder og økonomisk sikkerhed for iværksættere. 

I den forbindelse foreslås en række tiltag:

• Iværksætte målrettet indsats via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for at forbedre kvindelige iværksætteres adgang til risikovillig kapital.

• Udvidelse af dagpengeretten for iværksættere samt indførelse af bagatelgrænse på 3½ times arbejde om ugen under barsel for selvstændige.

• Indførelse af iværksætterundervisning i folkeskolen med henblik på at introducere eleverne for iværksætteri som en karrierevej, samt at give eleverne en grundlæggende forståelse for processen fra idé til produkt og et billede af, hvad det indebærer at starte og drive en virksomhed.

• Styrkelse af forholdene for iværksættere på erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner.

• Indførelse af en officiel pris med et tilhørende økonomisk legat til årets unge iværksætter med henblik på at inspirere og hylde unge iværksættere.

Derudover foreslås det at udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, der kan tilbydes som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og i stedet indføre et krav om en grundløn. Derudover vil det blive undersøgt, om ikke-børsnoterede virksomheder kan få et retskrav på at anvende en skematisk værdiansættelse for medarbejderaktier.

Endelig foreslås det at lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i bruttoskatteordningen med 15.000 kr. til ca. 60.000 kr. om måneden, hvilket vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække internationale nøglemedarbejdere ved at tilbyde dem gunstige skattemæssige vilkår.

Flere vidensbaserede iværksættere 

For at styrke innovation og iværksætteri på de danske universiteter foreslås en række initiativer, der skal fremme kommercialiseringen af forskning og et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet. 

Disse initiativer omfatter bl.a.:

• Målrettet tildeling af midler til universiteternes innovationsindsatser med henblik på at fremme iværksætteri og hjælpe med at bringe forskningsresultater ud på markedet.

• Fortsættelse af universiteternes projektsamarbejde, Open Entrepreneurship, som har til formål at styrke iværksætterkulturen og understøtte etableringen af nye forskningsbaserede startups.

• Etablering af ny fast track-ordning for immaterielle rettigheder til iværksættere og mindre virksomheder samt styrkelse af patentvoucherordningen, som yder tilskud til små og mellemstore virksomheders patenteringsudgifter.

• Matchfinansieringsordning via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) gøres permanent og revideres med henblik på forbedringer heraf.

• Indførelse af meriteringsstruktur som i højere grad belønner forskere og universiteterne for vidensspredning mellem universiteterne og virksomhederne.

• Etablering af et ensartet og effektivt system for videns- og teknologideling mellem universiteter og virksomheder. Det foreslås at nedsætte en task force til udarbejdelse af oplæg hertil.

• Etablering af et innovationscenter, Innovation District Copenhagen, som skal specialisere sig inden for life science og kvanteteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, Københavns Kommune samt øvrige relevante private og offentlige aktører.

For at øge incitamentet til at investere i forskning og udvikling vil loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling blive hævet fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. Dette betyder, at virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra disse udgifter, op til et beløb på 35 mio. kr. årligt pr. koncern. Med en selskabsskat på 22 pct. svarer dette til en potentiel udbetaling på op til 7,7 mio. kr. årligt, hvilket især vil gavne forskningstunge virksomheder.

Derudover vil der blive iværksat en undersøgelse for at vurdere, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende.

Flere iværksættere i hele Danmark 

For at styrke og udvikle det danske iværksætterøkosystem foreslås en række initiativer, der spænder bredt fra finansiering til erhvervsfremme og internationalt samarbejde. Disse tiltag er designet til at skabe synergi mellem forskellige sektorer og understøtte vækst på tværs af landet og omfatter bl.a.:

• Oprettelse af særligt finansieringsmandat i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

• Understøttelse af vækstpotentialet i sportstech-branchen gennem fortsat støtte til et inkubationsmiljø for iværksættervirksomheder inden for denne branche.

• Styrket adgang til finansiering for små virksomheder gennem EIFO.

• Anvendelse af iværksætterguider, som skal være i direkte kontakt med iværksættere med henblik på sparring og vejledning om relevante tilbud.

• Forbedret kommunikation omkring virksomhedsudvikling, så iværksættere nemmere kan finde den nødvendige hjælp til at starte og udvikle deres virksomheder.

• Samarbejde mellem Udenrigsministeriet, EIFO, relevante klynger, erhvervshuse og andre dele af det nationale erhvervsfremmesystem med henblik på at tiltrække udenlandsk kapital til danske iværksættere.

Videre forløb

Over den kommende tid forventer vi, at regeringen og Folketingets øvrige partier vil forhandle om indholdet af den endelige iværksætterreform, herunder virkningstidspunkterne, som ikke er beskrevet detaljeret i dagens udspil. Vi følger naturligvis forhandlingerne tæt og vil gennemgå elementerne i den endelige reform nøje.