Lovudkast vedrørende dele af Iværksætterpakken er sendt i høring

Lovudkastet følger op på dele fra Aftalen om Iværksætterpakken, som blev indgået den 21. juni 2024 mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. 

Da lovudkastet indeholder yderligere detaljer om initiativerne, har vi opsummeret lovudkastet nedenfor:

• Udbytte fra skattefri porteføljeselskaber: Lovudkastet indeholder en ophævelse af beskatningen på udbytter, som stammer fra skattefrie porteføljeaktier, dvs. unoterede aktier ejet af et selskab, hvor ejerandelen er mindre end 10 %. Dette vil gælde for selskaber beliggende i Danmark såvel som i udlandet. Ifølge lovudkastet træder ændringen i kraft pr. 1. januar 2025. Det overordnede formål med denne ændring er at gøre det mere attraktivt at investere i unoterede selskaber, både dem der opererer inden for landets grænser og dem udenfor. Ved at gennemføre denne ændring forventer man at forbedre de unoterede virksomheders adgang til den nødvendige kapital. Ift. regeringens udspil af 21. juni 2024 indeholder lovudkastet nogle præciseringer samt et par undtagelser til skattefriheden, der primært er vendt mod investorer i udlandet.
• Aktiesparekonto: Det foreslås at forhøje grænsen for indskud på aktiesparekonti til 160.000 kr. for kalenderåret 2025. Dermed forhøjes det aktuelle maksimum, som efter de gældende regler er på 137.200 kr. for 2025 og 140.800 kr. for 2026. Ved at øge indskuddet på aktiesparekonti til 160.000 kr. vil investorer få mulighed for at allokere flere midler i denne investeringsform, hvilket kan stimulere yderligere investering og udnyttelse af aktiesparekontoens fordele.
• Realisationsbeskatning af noterede aktier: Det nye lovudkast præsenterer som forventet en mulighed for selskaber, hvor de kan vælge at blive beskattet af realiserede gevinster frem for at anvende lagerprincippet ved salg af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være muligt i en begrænset periode på 7 år efter den første børsnotering. Dette valg er tilgængeligt for aktier, der bliver børsnoteret den 1. januar 2025 eller senere. Ved at benytte sig af realisationsprincippet kan virksomhederne undgå den økonomiske belastning, som lagerbeskatningen repræsenterer. Når de syv år er gået, vil virksomhederne skifte tilbage til lagerbeskatning, hvilket indebærer, at de skal betale skat af de gevinster, der ikke er realiseret, men som er opstået i løbet af de syv år.
• Ændret progressionsgrænse for aktieindkomst: Det foreslås at forhøje grænsen for, hvornår der skal betales højere skat af aktieindkomst, fra de nuværende 61.000 kr. til 80.000 kr. for enkeltpersoner (dobbelt for ægtefæller, dvs. 160.000 kr.), svarende til niveauet i 2024. Ændringen skal gælde fra indkomståret 2025. En sådan ændring vil formindske den skattemæssige byrde for dem, der har indkomst fra aktier, og det kan potentielt fremme en øget investeringsaktivitet på aktiemarkedet.
• Forhøjet fradrag for forskning og udvikling: Ifølge lovudkastet foreslås det at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 % til 120 % fra indkomståret 2028. Forhøjelsen indfases, så fradraget forhøjes til 114 % for indkomståret 2026 og 116 % for indkomståret 2027. Det forøgede fradrag gælder for udgifter op til 1 mia. kr. (2024-niveau). Udgifter over loftet vil fortsat kunne fradrages med 110 % for indkomståret 2026 og frem. Vi bemærker, at det i samme lovudkast foreslås at afskaffe muligheden for at straksafskrive edb-software, knowhow og patentrettigheder fra den 1. januar 2025.
• Forøget loft over skattekreditter: Det foreslås at hæve grænsen for udbetaling af underskud, der er opstået som følge af fradrag for aktiviteter inden for forskning og udvikling (benævnes ”skattekreditter”). I øjeblikket er det maksimale beløb, som virksomheder kan modtage i skattekredit, 25 mio. kr., men forslaget går ud på at øge dette beløb til 35 mio. kr. Denne ændring vil, hvis den vedtages, træde i kraft fra og med indkomståret 2027. Formålet med denne ændring er at stimulere virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling.
• Forskerskatteordning: Fra og med indkomståret 2026 foreslås det at gøre vilkårene for forskerskatteordningen mere attraktive. Ifølge denne ordning kan særlige nøglemedarbejdere, der kommer til Danmark, opnå en lavere beskatning af deres lønindkomst, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Ændringen vil ske ved at reducere det månedlige lønkrav fra de nuværende 75.100 kr. til 60.100 kr. justeret efter prisniveauet i 2024. Formålet med denne ændring er at forbedre danske virksomheders muligheder for at rekruttere internationale talenter.
• Underskudsbegrænsning: Det foreslås at ændre reglerne for fremførsel af underskud, så virksomheder fra og med indkomståret 2025 vil kunne trække et fuldt fremført underskud fra i skat op til et beløb på omtrent 20 mio. kr. Dette er en betydelig forhøjelse i forhold til det nuværende loft på cirka 9,5 mio. kr., som gælder for indkomståret 2024.