PwC's seneste rapport '2024 Mid-Year Outlook: Global M&A Industry Trends' viser, at M&A-markedet i øjeblikket er præget af flere udfordringer såsom høje renter, ‘valuation gaps’ mellem køber og sælger, høj valgaktivitet verden over samt goepolitiske spændinger.
Typisk er der nogle industrier, som oplever en stigende M&A-aktivitet, på trods af et generelt faldende M&A-marked. I første halvår har vi dog set nedgang i antallet af virksomhedshandler på tværs af industrier. Selv de industrier, hvor globale megatrends påvirker positivt - såsom teknologi og energi - har oplevet tilbagegang.
I første halvdel af 2024 faldt antallet af virksomhedshandler i EMEA-regionen med 31 % på baggrund af den makroøkonomiske og geopolitiske modvind, der kendetegner markedet i øjeblikket. Målt på værdi, har virksomhedshandlerne holdt sig på et stabilt niveau, sammenlignet med året før, men ligger fortsat under niveauet i 2020-2022 og endda før COVID-19.
"I Danmark ser vi, at antallet af virksomhedshandler i dette halvår ligger lidt under første halvdel af 2023, men med en stigning i de større transaktioner, som ellers har været på et lavt niveau i nogen tid. Det betyder, at vi har set en stigning i den gennemsnitlige størrelse af virksomhedshandlerne, men trods alt stadig markant under niveauet i 2022."
Jan Hetland Møller,leder af PwC’s Deals-afdeling i DanmarkFlere faktorer har bidraget til en lavere M&A-aktivitet over de seneste to år. Vi har analyseret en række af de underliggende 'drivers' bag denne udvikling.
Mens ovenstående faktorer fortsat bidrager til forsigtighed i M&A-markedet, ser vi samtidig indikatorer, der kan hjælpe markedsaktører med at vurdere den kommende aktivitet. Vi fremhæver de primære herunder.
"Vi ser generelt en stigning i de forberedelser, som markedsaktører foretager sig i forhold til virksomhedsopkøb eller -salg, og når selvtilliden i markedet vender tilbage, forventer vi en positiv effekt på M&A-markedet. Dog skal både købere og sælgere være åbne for alternative strukturer, herunder partnerskaber, alliancer, medinvestering fra en sælger, ‘earnouts’ og andre former for kapitalstrukturering”
Jan Hetland Møller,leder af PwC’s Deals-afdeling i Danmark.