EU's Nye Skabelon for Multinational Skatterapportering

Baggrund og formål

Store multinationale selskaber, der opererer inden for Den Europæiske Union, er forpligtet til at offentliggøre detaljerede oplysninger om de selskabsskatter, de betaler i hvert land, de opererer i. Denne offentliggørelse er en del af de årlige 'land-for-land' rapporter, som giver kontekstuelle oplysninger om selskabernes aktiviteter og skattebidrag. Hovedmålet med dette initiativ er at forbedre gennemsigtigheden og sikre, at disse rapporter er konsistente og let tilgængelige.

Hvem er omfattet, og hvad skal rapporteringen indeholde?

Multinationale grupper, herunder danske fonde og kooperativer, med en konsolideret nettoomsætning på EUR 750 millioner (DKK 5,6 milliarder) i de sidste to år er omfattet. Disse grupper skal udarbejde et datasæt, der inkluderer følgende:

• Samlede indtægter
• Resultat før skat
• Betalt skat (kontant basis)
• Påløbet skat (nuværende år)
• Antal ansatte
• Samlede akkumulerede indtjeninger

Gruppen skal også offentliggøre en liste over navne på de juridiske enheder og inkludere en kort beskrivelse af arten af deres aktiviteter. CbC-datasættet skal udarbejdes på landniveau for alle enheder i gruppen med EU-tilknytning, på geografisk niveau for hver EU-medlemsstat, sortliste- og grålistelande. Enheder uden for EU kan rapporteres på et aggregeret niveau.

Offentliggørelse af CbC-data.

Den første rapportering af CbC-data gælder for finansielle rapporter, der starter efter den 22. juni 2024, hvilket betyder, at grupper, der rapporterer for kalenderåret 2025, vil være de første, der er omfattet. CbC-dataene skal indsendes til Erhvervsstyrelsen for at blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister. Derudover skal der implementeres en henvisning til rapporten, der er tilgængelig i Det Centrale Virksomhedsregister, på gruppens hjemmeside.

Grupper kan frivilligt vælge at offentliggøre CbC-dataene på deres hjemmeside, selvom dette ikke er et krav. Danske enheder, der er undtaget fra at offentliggøre CbC-datasættet, fordi en udenlandsk gruppeenhed har udarbejdet gruppe-rapporten, skal indsende gruppe-rapporten til Erhvervsstyrelsen. CbC-dataene skal indsendes 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Offentliggørelse kan undlades, hvis det er skadeligt for gruppens kommercielle position, i op til fem år.

Væsentligste elementer i initiativet

• Standardiseret Skabelon: Initiativet introducerer en standardiseret skabelon for land-for-land rapporter. Denne skabelon sikrer, at alle relevante oplysninger indsamles ensartet på tværs af forskellige selskaber, hvilket gør det lettere at sammenligne og analysere data.
• Elektroniske Formater: For at strømline rapporteringsprocessen inkluderer initiativet også elektroniske formater til indsendelse af disse rapporter. Dette skridt mod digitalisering forventes at reducere administrative byrder og forbedre effektiviteten af dataindsamling og analyse.
• Offentlig Høring: Europa-Kommissionen afholdt en offentlig høringsperiode, hvor der blev indhentet feedback fra forskellige interessenter, herunder erhvervsorganisationer, akademiske institutioner og offentligheden. Denne høringsperiode løb fra den 1. august 2024 til den 6. september 2024 og havde til formål at indsamle forskellige perspektiver på de foreslåede skabeloner og formater.

Feedback og næste skridt

Den feedback, der blev modtaget under høringsperioden, har været overvældende positiv, med mange interessenter, der roser initiativet for dets potentiale til at forbedre gennemsigtighed og standardisering i finansiel rapportering. Vigtige forslag til forbedringer inkluderede:

• Sikring af, at rapporteringsskabelonen og formatet ikke afviger fra eksisterende bestemmelser for at undgå yderligere byrder for virksomheder.
• Inkludering af specifikke landekoder (ISO) for aggregerede regioner.
• Standardisering af tabeltitler og brug af unikke globale identifikatorer for multinationale selskaber.

Europa-Kommissionen planlægger at vedtage den endelige version af gennemførelsesforordningen i tredje kvartal af 2024. Denne forordning vil derefter blive obligatorisk for alle store multinationale selskaber, der opererer inden for EU, hvilket markerer et betydeligt skridt fremad i kampen mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Strategisk betydning af CbCR i lyset af Pillar II-reglerne

I forbindelse med introduktionen af Pillar II kommer CbC-data igen i spil. Som følge af Safe Harbour-reglerne kan selskabers administrative byrde og og potentielle skattebetalinger reduceres, hvis en af de tre Safe Harbour-tests opfyldes for en jurisdiktion. De potentielt betydelige fordele ved Safe Harbours er dog baseret på en forudsætning om, at CbC-datasættet er "kvalificeret." Dette betyder i bund og grund, at CbC-datasættet skal udarbejdes baseret på kvalificerede finansielle regnskaber, generelt dem, der er udarbejdet i overensstemmelse med anerkendte regnskabsstandarder, såsom International Financial Reporting Standards (IFRS).

Med dette perspektiv på CbC-datasættet er der endnu større grund – hvis det ikke allerede er overvejet – til at sikre, at datasættet er omfattende eller "kvalificeret." Dette sikrer intern sammenhæng og konsistens i dataene, hvilket er essentielt for integriteten af rapporteringen og den tillid, det skaber blandt interessenter.

Konklusion

Introduktionen af en standardiseret skabelon og elektroniske formater for offentlige land-for-land rapporter repræsenterer et stort fremskridt i EU's bestræbelser på at fremme finansiel gennemsigtighed og ansvarlighed. Efterhånden som den obligatoriske offentlige rapportering af CbC nærmer sig, og med Pillar II's Safe. Harbour-test baseret på CbC-datasættet, bør selskabernes fokus på CbC-data være endnu stærkere. Arbejdet med CbC-datasættet skifter fra at være en rapporteringsøvelse til skattemyndighederne til et strategisk rapporteringsværktøj og grundlaget for test af og opgørelsen af potentielle skattebetalinger under Pillar II.