I skal registreres for CBAM, hvis I fortsat skal kunne importere varer omfattet af CBAM

#
  • 21/11/24

Er I klar til at anmode om en CBAM-registrering?

Vi nærmer os hastigt 2025, og det betyder, at det snart er tid til at igangsætte anmodninger om at opnå autorisation for CBAM.

Fra 1. januar 2026 er det et krav, at alle virksomheder, der importerer varer omfattet af CBAM, skal være autoriseret og dermed have adgang til at rapportere til CBAM-registreret.

I kan først ansøge fra 1. januar 2025

Først fra 1. januar 2025 vil der blive åbnet et nyt modul i rapporteringsportalen for CBAM, hvorigennem man kan ansøge om at blive "autoriseret CBAM-klarerer".  Sagsbehandlingstiden forventes at være 90-120 dage, hvilket gør det vigtigt at få registreringen på plads i god tid.

Anbefalinger for ansøgningsprocessen

Vi forventer dog ikke, at det vil være muligt at ansøge om registreringen allerede fra 1. januar 2025, da der kan være opstartsvanskeligheder med systemet.

Vi anbefaler derfor, at virksomheder begynder at kigge på kravene til registreringen i starten af 2025, indsamler de nødvendige oplysninger, og påbegynder registreringen i 2. kvartal af 2025.

Konsekvenser ved manglende registrering

Det er vigtigt at bemærke, at hvis en virksomhed ikke har en korrekt registrering fra 1. januar 2026, vil Toldstyrelsen ikke tillade import af varer omfattet af CBAM uden en autorisation.

Vi står klar til at hjælpe

Vi er naturligvis klar til at hjælpe jer med at opnå den rigtige registrering, så I er klar, når kalenderen siger 2026.

Kontakt os

Joan Faurskov Cordtz

Partner, leder af afgifter og told, København, PwC Denmark

5135 7562

E-mail

Anne Neerup Krogh

Senior Manager, indirekte skatter, Aarhus, PwC Denmark

5151 0183

E-mail

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Følg PwC