Flere kan bruge forskerskatteordningen

#
  • 19/12/24

Fra den 1. januar 2026 kan flere anvende forskerskatteordningen, da lønkravet sænkes.

I iværksætterpakken indgår blandt andet en nedsættelse af vederlagskravet for at kunne blive omfattet af forskerskatteordningen, men først fra 1. januar 2026.

Hvad er forskerskatteordningen?

Forskerskatteordningen er en skatteordning, der blev indført for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Personer, der er omfattet af ordningen, betaler en bruttoskat på 27 % i A-skat og 8 % i AM-bidrag på lønindkomst, hvilket samlet set udgør en skat på 32,84 %. Der er ikke mulighed for at foretage fradrag i den indkomst, eksempelvis befordringsfradrag eller fagforeningsfradrag osv.).

Til trods for, at ordningen populært kaldes ”forskerskatteordningen”, kan den dog også anvendes af højtlønnede nøglemedarbejdere, der ikke er forskere, hvis blot de i øvrigt opfylder betingelserne.

For at blive omfattet af ordningen som højtlønnet nøglemedarbejder, skal man blandt andet opfylde et vederlagskrav. I 2024 er dette vederlagskrav på en garanteret kontant månedsløn på minimum 75.100 kr. efter fradrag af ATP og eventuelle pensionsindbetalinger med bortseelsesret (det betyder, at indbetalingen er sket via arbejdsgiver). I 2025 er vederlagskravet sat op til 78.000 kr.

Vederlagskravet til månedsløn bliver fra 2026 nedsat til 63.000 kr., som dog er anført i 2025 niveau. Hvad beløbet endeligt bliver i 2026, kendes først i august 2025.

Udover vederlagskravet, er de øvrige betingelser blandt andet, at:

  • Medarbejderen skal først blive skattepligtig i Danmark i forbindelse med ansættelsen. Derfor må medarbejderen først flytte til Danmark 1 måned før første arbejdsdag.
  • Medarbejderen må ikke have været omfattet af fuld- eller begrænset skattepligt til Danmark inden for de seneste 10 år.

Hvad kommer ændringen til at betyde:

Nedsættelsen af vederlagskravet forventes at gøre det lettere for danske virksomheder at konkurrere med udenlandske arbejdspladser om at tiltrække internationale nøglemedarbejdere.

Betingelserne for at anvende reglerne kan i praksis dog være svære at navigere i, og konsekvenserne ved ikke at sikre sig, at alle betingelser er opfyldt, kan være umulige at få rettet op på bagkant, så medarbejderen risikerer en beskatning op til ca. 56% på lønnen Vi anbefaler derfor, at du altid indhenter ekspertvejledning, inden ansættelsen af nye medarbejdere, hvor forskerskatteordningen er relevant.

Kontakt os

Har du spørgsmål til ovenstående artikel eller ønsker anden assistance, så kontakt din rådgiver i PwC.

Claus Høegh-Jensen

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2366 3918

E-mail

Lasse Muff Højbjerg Jensen

Senior Manager, Tax, København, PwC Denmark

2028 0516

E-mail

Michelle Frederiksen

Associate, Tax, Aarhus, PwC Denmark

2017 0385

E-mail

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Følg PwC