Lempeligere beskatning af aktieindkomst fra 2025

#
  • 19/12/24

Fra 2025 kan investorer se frem til, at en større del af deres udbytte beskattes med den lavere 27 % aktieskat.

Folketinget har vedtaget at lempe beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje grænsen for, hvornår der skal betales den højere skat af aktieindkomst på 42% i stedet for 27%. Lempelsen indføres gradvist fra 2025. Der var ellers stillet i udsigt, at hele forhøjelsen skulle træde i kraft fra 2025.

Hvad kommer stigningen i beløbsgrænsen til at betyde?

Grænsen for en 27% skat af aktieindkomst i 2025 bliver på 67.500 kr. mod tidligere 63.300 kr. For 2026 hæves grænsen til 75.800 kr. (2025 niveau) og fra 2027 til 83.100 kr. (2025 niveau). I 2026 og 2027 bliver beløbene højere end de anførte, da de pristalsreguleres.

I 2025 har ægtefæller tilsammen to gange 67.500 kr. eller 135.000 kr., før der skal betales 42%, da uudnyttet bundfradrag i aktieindkomst overføres mellem ægtefæller.

Den laveste beskatning af løn eller udbytte i 2025, vil typisk for en hovedaktionær være som følger:

  1. Udbetaling af løn indtil topskattegrænsen på 665.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, forudsat ingen anden personlig indkomst.
  2. Udbytte indtil 67.500/135.000, forudsat der ikke er anden aktieindkomst og vedkommende er gift.
  3. Når den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen, vil det umiddelbart være bedst at udlodde udbytte, i stedet for at udbetale løn udover topskattegrænsen.

Hvad der er mest optimalt for den enkelte, vil ofte kræve en konkret beregning.

Kontakt os

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker anden assistance, så kontakt din rådgiver i PwC.

Claus Høegh-Jensen

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2366 3918

E-mail

Christina Mosegaard

Director, Tax, PwC Denmark

2944 3052

E-mail

Søren William Bech

Senior Tax Advisor, PwC Denmark

3945 9598

E-mail

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Følg PwC