Virksomheder, der tilgængeliggør emballage på det danske marked omfattes af nyt producentansvar

#
  • 16/12/24

Et udvidet producentansvar medfører, at virksomheder, der tilgængeliggør emballage, skal registreres i producentansvarsregistret og indberette emballagemængder.

Hvem berører det?

Det udvidede producentansvar for emballage (”EPR”) er en del af EU’s mål om at reducere mængden af affald og emballage i EU og sikre øget genanvendelse af særligt emballageaffald.

Producentansvaret medfører, at alle danske virksomheder, der tilgængeliggør emballage på det danske marked, fremover skal betale for håndteringen af det emballageaffald, de genererer.

At tilgængeliggøre betyder, at virksomheden producerer eller markedsfører/udbyder emballage eller emballerede produkter til enten forbrugere eller andre virksomheder – både mod og uden vederlag.

Hvilke produkter er omfattet af EPR?

Producentansvaret omfatter al emballage, der anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af varer.

Dette gælder følgende produktkategorier:

  • Pap
  • Papir
  • Glas
  • Aluminium
  • Jernholdigt metal
  • Mad- og drikkevarekartoner
  • Plast og ekspanderet polystyren
  • Træ.

Fra hvornår gælder EPR?

Virksomheder, der opretter sig eller begynder at tilgængeliggøre emballage omfattet af producentansvaret, skal registrere sig i producentansvarsregistret senest 14 dage inden de begynder at tilgængeliggøre disse produkter på det danske marked.

Virksomheder skal efter opnåelse af registrering indberette forventede mængder af emballage (i kg.) for 2024.

Fra 1. januar 2025 – 31. marts 2025 kan virksomheder korrigere i deres tal for 2024.

Fra (forventet) 1. oktober 2025 vil virksomheder skulle indbetale gebyr og indberette faktuelle emballagemængder til DPA.

Gratis guide

PwC har udarbejdet en gratis guide, som din virksomhed kan anvende til at undersøge, hvorvidt din virksomhed er omfattet af producentansvaret.

PwC’s EPR site

Du kan læse endnu mere om konsekvenserne og de enkelte produktkategorier mm. på vores EPR-hjemmeside.

Kontakt afgiftsgruppen

Vores team i afgiftsgruppen kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til det nye producentansvar for emballage. Vi kan ligeledes hjælpe dig med registrering i producentansvarsregistreret og lignende.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Joan Faurskov Cordtz

Partner, leder af afgifter og told, København, PwC Denmark

5135 7562

E-mail

Charlott Boldrup

Senior Manager, indirekte skatter, København, PwC Denmark

3945 9710

E-mail

Christian Bering Morsø Windberg

Manager, indirekte skatter, Aarhus, PwC Denmark

3945 9577

E-mail

Følg PwC