USA annoncerer store ændringer i skatte- og handelspolitik

Header billede

USA har annonceret en række tiltag, herunder væsentlige ændringer i global skatte- og handelspolitik samt ønske om at melde USA ud af globalt skattesamarbejde.

Ændringerne i skatte- og handelspolitik agter USA's præsident Donald Trump at implementere i sin tid som præsident, og han har med udstedelsen af en række Executive Orders indikeret, at ændringerne skal foretages hurtigt og effektivt samt inden midtvejsvalget i 2026, hvor flertallet i Kongressen kan ændre sig.

Tiltagene retter sig på nuværende tidspunkt primært mod følgende områder:

  • Reduktion af den amerikanske føderale selskabsskat fra 21 % til 15 %

  • Udtrækning af USA fra globale skatteaftaler indgået i OECD regi, såsom Pillar I og Pillar II

  • Indførsel af tariffer ved import til USA.

Der er endnu ingen konkrete forslag og praktiske informationer bag udmeldingerne, men afledt af den skattepolitik, der blev ført i Trumps seneste præsidentperiode samt udmeldinger under valgkampen, kan effekten af skattepolitikken få globale konsekvenser.

I rapporten 2025 Tax Policy Outlook har PwC US beskrevet mulige tiltag fra USA samt potentielle effekter af disse tiltag.

Hent rapporten her

Hent rapporten (PDF of 5.7mb)

USA’s exit fra globale skatteaftaler

Pillar II reglerne har hverken haft opbakning fra Demokraterne eller Republikanerne i USA, hvorfor indførslen af Pillar II reglerne i USA i forvejen har været tvivlsom.

Med USA's udmelding af Pillar II anbefaler flere eksperter, at flere lande bør genoverveje indførelsen af regelsættet, som allerede er implementeret i over 50 lande, herunder alle EU lande, som trådte i kraft i 2024.

Det er væsentligt at bemærke, at både vedtagelse af ny og fjernelse af eksisterende skattelovgivning i EU-regi kræver enstemmighed blandt EU-medlemslandene. 

Derudover er Pillar II reglerne vedtaget af OECD Inclusive Framework, som består af mere end 140 lande, som skal godkende ændringer til de eksisterende Pillar II regler samt implementeres i national lovgivning.

Hvis du ønsker at høre nærmere om indholdet af rapporten, 2025 Tax Policy Outlook, kan du downloade den her eller se det webinaret  ‘Tax Policy Outlook‘, hvor et panel af PwC eksperter drøfter mulige tiltag samt chancerne for at lovgivningen rent faktisk bliver gennemført.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Anders Neldeberg Nielsen

Director, Tax, PwC Denmark

2022 3021

E-mail

Anne Cathrine Primdal Allentoft

Partner, International Tax Services, København, PwC Denmark

3945 9435

E-mail

Følg PwC