At invitere medarbejderne på en tur til de snebeklædte løjper, er ikke et nyt fænomen. Ofte ses rejsen kombineret med faglige og arbejdsrelaterede aktiviteter, såsom møder, teambuilding mv. Ordningen er både populær og for mange attraktiv, men det er vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan følge med i bagagen.
En medarbejder er ikke skattepligtig af egentlige forretningsrejser, studierejser, kurser mv., hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.
Deltagerne på rejserne sammen med medarbejderne kan f.eks. være forretningsforbindelser med det formål at pleje det gode kundeforhold. Andre rejser kan være ”teambuilding kurser” for alene medarbejderne med det formål at skabe et godt og konstruktivt arbejdsmiljø til gavn for virksomheden.
Men fælles for alle rejser er, at det faglige indhold til rejsen skal være det overvejende. Det er ikke afgørende i sig selv, at opholdet er f.eks. på et skisportssted, med det faglige indhold skal tidsmæssigt have den største vægt.
Hvor rejsen hel eller delvist har karakter af en ferie, indtræder der en beskatning for medarbejderen, fordi rejsen har et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, uanset om medarbejderen deltager frivilligt eller er blevet bedt om at tage med af arbejdsgiveren. Væsentligt er det således, at rejsen i overvejende grad består af et fagligt indhold, således at rejsen ikke får karakter af ferie.
Der foretages en konkret vurdering af den enkelte rejse fra sag til sag, hvor følgende kriterier blandt andet indgår:
Skattemyndighederne er i praksis meget tilbageholdende med at anerkende ”netværksrejser”, dvs. rejser med formål at danne og pleje netværksrelationer, som erhvervsmæssige.
Af den restriktive praksis på området tegner sig et tydeligt billede af, at skirejser som udgangspunkt ikke anerkendes som erhvervsmæssige rejser, herunder at skiløb og fritidsaktiviteter med medarbejdere mv. ikke anses for at indeholde teambuilding eller fagligt indhold, ligesom netværksdelen ikke anerkendes.
Den restriktive praksis blev i 2024 videreført i flere afgørelser, blandt andet i en afgørelse, hvor en arbejdsgiver havde afholdt udgifterne til skirejser for medarbejdere og kunder. Hovedformålet med rejserne var relationer og netværk. Selvom der forelå et program med faglige arrangementer, blev det underkendt og set som begrænset i forhold til rejsens yderligere indhold. Følgelig blev medarbejderen anset for skattepligtig af rejsen, ligesom arbejdsgiveren havde en indberetningsforpligtelse.
Ovenstående bekræfter, at det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, så størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen til dokumentation af det faglige indhold på rejsen.
For medarbejderen som deltager i en arbejdsgiver betalt rejse af turistmæssig karakter, vil beskatningen ske på baggrund af rejsens markedsværdi, normalt svarende til arbejdsgivers udgift inkl. moms. Beskatningen sker som B-indkomst uden AM-bidrag for medarbejderen, da rejsen betragtes som et skattepligtigt personalegode.
Arbejdsgiver skal indberette rejsens værdi i E-indkomst, når værdien af rejsen overstiger bagatelgrænsen for mindre personalegoder på kr. 1.400 (2025). Foretages der ikke indberetning kan det medføre bødestraf for arbejdsgiveren.
PwC vil meget gerne assistere med en drøftelse af indhold mv. i rejserne, så risikoen for beskatning minimeres.
Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.
Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.
Helene Højbjerg Engberg