Lempelse af transfer pricing dokumentations-krav i Danmark er sendt i høring

#
  • 04/02/25

Siden indkomståret 2021 har selskaber, der var over dokumentationstærsklen, skullet indsendefællesdokumentation (master fil) og landespecifik fil (lokal fil) til de danske skattemyndigheder inden for 60 dage efter fristen for oplysningsskemaets indsendelse. 

Siden indkomståret 2021 har selskaber, der var over dokumentationstærsklen, skullet indsendefællesdokumentation (master fil) og landespecifik fil (lokal fil) til de danske skattemyndigheder inden for 60 dage efter fristen for oplysningsskemaets indsendelse.

Et nyt høringsforslag hæver nu tærsklen for at være omfattet, så den afspejler grænserne for regnskabsklasse mellemstore C.

Ud over at grænserne hæves, så indføres der også en objektiv de minimis grænse på 5 mio. kr. for samlede kontrollerede transaktioner omfattet af TP-dokumentationspligten (dvs. som udgangspunkt udenlandske kontrollerede transaktioner), således at hvis man udelukkende har sådanne begrænsede transaktioner i koncernen, så vil man være undtaget for dokumentationspligten. Undtagelsen vil dog ikke omfatte transaktioner, der vedrører immaterielle aktiver, eller transaktioner med koncernforbundne parter, der er hjemmehørende eller beliggende i en fremmed stat, der ikke udveksler skatteoplysninger med Danmark.

Det er fortsat et krav at man efterlever armslængde princippet og kan sandsynliggøre/dokumentere dette, hvis Skattestyrelsen foretager en transfer pricing kontrol, også selv om man er undtaget fra dokumentationspligten.

De nye regler foreslås at træde i kraft for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere (regnskabsgrænserne foreslås lempet med virkning for indkomståret 2025).

Endvidere fjerner det nye høringsforslag pligten til at dokumentere kontrollerede transaktioner i form af udbytter og tilskud, der betales kontant.

Et selskab skal efter høringsforslaget udarbejde transfer pricing-dokumentation i Danmark, hvis der er 250 eller flere ansatte, eller hvis omsætningen overstiger DKK 391 mio. (tidl. 250 mio.) og balancesummen overstiger DKK 195 mio. (tidl. 125 mio.). Grænseværdierne måles på koncernniveau.

Sanktioner ved for sen indsendelse eller ikke rettidig udarbejdelse/mangelfuld dokumentation er en bøde på op til DKK 250.000 pr. selskab pr. år samt 10 procent af en potentiel indkomstjustering. Derudover er der en risiko for omvendt bevisbyrde i skattesager, der vedrører transfer pricing hvis ikke dokumentationen indsendes til tiden.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at vide mere omkring ændringerne af de danske transfer pricing-regler, er du velkommen til at kontakte os.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Klaus Okholm

Partner, Corporate Tax, statsaut. revisor, Aarhus, PwC Denmark

8932 5680

E-mail

Troels Kjølby Nielsen

Partner, Head of Transfer Pricing, København, PwC Denmark

3945 3213

E-mail

Følg PwC