Skal arbejdsgiverbetalte forsikringer beskattes?

Arbejdsgiverbetalt forsikring – sondringen mellem arbejde og privatliv

En arbejdsgiverbetalt forsikring kan for eksempel være en sundhedsforsikring, som både gælder i arbejdstiden og i fritiden. Den er skattefri for modtageren, når den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis den også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie som udgangspunkt skattepligtig for den ansatte.

Nedsættelse af præmie og dækning på en heltidsulykkesforsikring

Efter dansk praksis accepteres dog en særlig bagatelgrænse, hvorefter heltidsulykkesforsikringer, betalt af arbejdsgiver, som går til dækning af den ansatte i fritiden, ikke er et skattepligtigt personalegode, hvis forsikringsdækningen ikke overstiger 500.000 kr. ved død og invaliditet. Forhøjelse af dækningen kan dog blive større end de 500.000 kr., hvis det kun skyldes almindelig indeksregulering. 

I en konkret sag, som Skatterådet afgjorde i december 2024, var forsikringssummen steget til 800.000 kr. alene på grund af indeksregulering. Arbejdsgiveren ønskede at nedsætte deres præmiebetaling og dermed forsikringssummen. Skatterådet blev derfor spurgt, om en nedsættelse af præmie og forsikringssum medførte en ændring af skattepligten for den ansatte.

En reduktion af dækningen fra for eksempel 800.000 kr. til 600.000 kr. og en nedsættelse af præmien blev af Skattestyrelsen anset for at være en så væsentlig ændring af den foreliggende aftale om ulykkesforsikringen, at der var tale om en ny aftale, som krævede accept af både arbejdsgiver og forsikringsselskabet. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om den nye aftale opfyldte betingelserne for skattefrihed for den ansatte.

Da den nye aftale ikke fik en forsikringsdækning, som oversteg den, der allerede var opnået med indeksregulering af den tidligere aftale, blev skattefriheden opretholdt for de ansatte. 

Tandforsikringer

Arbejdsgiverens forsikringspakker for deres medarbejdere er med tiden blevet mere omfattende.

Det er dog ikke alle typer forsikringer, der kan give skattefrihed for medarbejderen, eksempelvis tandforsikringer. Det afhænger af, under hvilke omstændigheder tandbehandlingen ydes. 

Hvis tandbehandlingen skyldes arbejdsrelaterede skader, beskattes den ansatte ikke. Tilsvarende er den ansatte ikke skattepligtig, hvis det skyldes en lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke. Det er dog en betingelse, at forsikringsudgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle ansatte.  

Skatterådet har tilbage i 2009 i et bindende svar fastslået, at hvis tandlægebehandling skyldes "almindelig slid og ælde" af tænderne, og dermed ikke skyldes en "lægelig" henvisning eller godkendelse, og som anført, ikke som følge af en arbejdsrelateret skade, er arbejdsgiverens præmiebetaling som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen som personlig indkomst. 

Dog kan en ansat hvert år modtage indtil 1.400 kr. som skattefri personalegoder. Hvis der modtages mere end 1.400 kr. årligt, skal medarbejderen beskattes af hele beløbet. Der gælder dog særlige regler for julegaver, som ikke beskattes, hvis de ikke overstiger 1.000 kr. i 2025. Med det øgede politiske fokus på generel folkesundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme samt det forhold, at mange afholder sig fra tandlægebesøget af økonomiske årsager, anbefales de nuværende regler for beskatning af arbejdsgiverbetalt tandforsikring revurderet i et "snarligt eftersyn”. Vi anbefaler i øvrigt, at du læser PwC’s artikel om arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsordninger. Du finder linket i bunden af denne artikel.

Du finder også masser af interessant læsning i PwC’s nylige publicering af "Personalegoder 2025", som du med fordel kan orientere dig om, hvis du har brug for en større indsigt i den skattemæssige behandling af en lang række personalegoder. Den har vi også linket til i bunden af denne artikel. 

Har du spørgsmål eller ønsker nærmere rådgivning, så kontakt os endelig.