Under COVID19-pandemien ændrede arbejdsgangene sig i mange virksomheder som følge af rejserestriktioner og begrænsninger i medarbejderes adgang til deres sædvanlige arbejdsplads. Efter COVID19 er arbejdsmønstrene i mange virksomheder ikke vendt tilbage til den tidligere norm, men har udviklet sig mod arbejde, der i langt højere grad udføres fra andre lokaliteter end selve arbejdspladsen (såkaldt “remote working”).
Globale virksomheder har særligt i de seneste år etableret politikker for hybride arbejdspladser, hvor medarbejdere får mulighed for at arbejde helt eller delvist fra deres hjemadresse eller en anden relevant lokation.
Brugen af hybride arbejdspladser ses særligt i brancher med høj digitalisering, som fx konsulent, teknologi- og finanssektorerne, men hjemmearbejde ses også mere og mere udbredt i mange andre brancher.
Endvidere ses det mere og mere, at virksomheder rekrutterer ledere og specialister, som er hjemmehørende i et andet land end det land, hvor virksomheden er hjemmehørende.
PwC Global Workforce har i 2024 gennemført et survey, hvor 56.000 personer fordelt på 50 lande er blevet spurgt omkring deres arbejdsmønstre med særligt fokus på remote working. Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af respondenterne kan udføre sit arbejde remote, at mange respondenter faktisk arbejder remote helt eller delvist, og at mere end halvdelen af disse respondenter inden for de sidste 12 måneder har arbejdet remote i et andet land end der, hvor deres arbejdsplads/-giver er beliggende:
Undersøgelsen viser også, at andelen af respondenter, der arbejder remote i andre lande, er højest blandt topledere, senior executives og andre medarbejdere, der har ledelses- eller beslutningskompetence.
Endelig viser undersøgelsen, at det særligt er ‘Gen Zs’ og ‘Millennials’, som anvender den hybride arbejdsform til at arbejde fra et andet land, hvilket indikerer, at tendensen med hybridt arbejde over landegrænserne forventes at vokse i fremtiden.
Selvom der er en øget tendens til at tillade hybridt arbejde og arbejde over landegrænserne i mange virksomheder, er det vores erfaring, at der ikke altid er opmærksomhed på de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, der kan være forbundet hermed. Der er hverken i internationale eller nationale skatteregler taget højde for udviklingen i de nye arbejdsmønstre, som har vundet frem i virksomhederne.
Der er således ikke nogen fælles approach blandt skattemyndighederne i forskellige lande til vurderingen af, hvornår remote working udgør et fast driftssted, der vil udløse skattepligt for virksomheden. Dette kan i forskellige situationer resultere i dobbeltbeskatning af virksomheder, der har medarbejdere, som er placeret i andre lande. Dette gør det vanskeligt for virksomhederne at fastlægge, hvornår, hvordan og i hvilket omfang remote working kan foregå uden at risikere dobbeltbeskatning af virksomheden og de medarbejdere, der arbejder remote, ligesom der kan være risici forbundet med manglende overholdelse af indberetningspligter mv.
Vurderingen af, om remote working udgør et fast driftssted i Danmark, er baseret på dansk skattelovgivning og praksis samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det land, hvor virksomheden, som beskæftiger de pågældende remote workers i Danmark, er beliggende. I vurderingen inddrages desuden de vejledende kommentarer til OECD's modeloverenskomst.
Reglerne om fast driftssted definerer som udgangspunkt et fast driftssted som et sted, hvor en virksomheds erhvervsmæssige aktiviteter helt eller delvis udøves fra.
Et fast driftssted opstår navnlig, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Under COVID19 udgav Skattestyrelsen en vejledning om håndtering af fast driftssted under perioden med rejserestriktioner osv. I denne vejledning fastslog Skattestyrelsen principperne for, hvornår en medarbejder, der arbejder på et hjemmekontor, vil udgøre et fast driftssted. Det er en samlet vurdering, der afgør, om der etableres et fast driftssted på grund af arbejde på et hjemmekontor. I denne vurdering vil følgende faktorer tale for, at et fast driftssted eksisterer:
Disse faktorer har lige siden udgivelsen af vejledningen været anvendt af de danske skattemyndigheder, og der er i de seneste år offentliggjort en lang række afgørelser om fast driftssted i forbindelse med arbejde på et hjemmekontor.
Den danske fortolkning af reglerne om hjemmekontor er mere vidtgående end den fortolkning, som fremgår af OECD’s vejledende kommentarer. I dansk retspraksis ses der endvidere en klar tendens til, at de danske skattemyndigheder tager en væsentlig mere striks tilgang i sager med personer med ledelsesmæssige beføjelser end i andre sager omkring fast driftssted i forbindelse med arbejde på et hjemmekontor. Dette gælder også for medarbejdere, der arbejder direkte med salg af virksomhedens produkter eller tjenesteydelser - i modsætning til medarbejdere, der varetager rent interne funktioner.
Som nævnt ovenfor rekrutterer virksomheder i langt højere grad end tidligere ledere og specialister, som er hjemmehørende i et andet land end det land, hvor virksomheden, som de skal arbejde for, er beliggende. Dette kan medføre utilsigtede skattemæssige konsekvenser, da afgørelserne viser, at risikoen for et fast driftssted er højere, desto tungere medarbejderens rolle er ledelsesmæssigt.
Med hensyn til fast driftssteds-risici i udlandet er det værd at bemærke, at de enkelte lande har interne skatteregler og fortolkningspraksis, som medfører, at der kan være en væsentlig højere eller lavere risiko for at etablere et fast driftssted som følge af medarbejdere, der arbejder på et hjemmekontor for en udenlandsk virksomhed. Det er for eksempel vores erfaring, at der gælder forskellige tærskler for, hvor lang tid der skal til, førend en aktivitet anses som permanent, samt hvilke former for jobfunktioner, der typisk vil medføre et fast driftssted. Denne usikkerhed kan gøre det vanskeligt for virksomheder at fastlægge, i hvilken grad medarbejdere kan tilbydes at udføre deres arbejde helt eller delvist i andre lande, ligesom konsekvenserne af rekruttering af ledere og specialister, der er baseret i udlandet, bør vurderes konkret fra gang til gang.
PwC har en dyb praktisk erfaring med at rådgive virksomheder omkring risici for fast driftssted i Danmark og udlandet i forbindelse med remote working og ansættelse af specialister og ledelsesmedlemmer, der er hjemmehørende i andre lande. Vores rådgivning omfatter bl.a.:
Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.
Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.
Niels Reinau
Søren Ledet Risager
Mathias Johansen