Partner, Leder af ESG- og Bæredygtighedsydelser, PwC Denmark
Susanne Stormer er partner og leder af ESG og Sustainability-ydelser. PwC’s mere end 50 eksperter i sustainability-afdelingen beskæftiger sig med strategisk rådgivning om bæredygtig forretningsudvikling og rapportering, ESG due diligence og risikohåndtering samt uafhængig assurance til bæredygtighedsregnskaber.
Susannes ekspertise omfatter rådgivning om alle aspekter af ESG (Environment, Social, and Governance) som klimahandling og cirkulær økonomi, respekt for menneskerettigheder, ansvarlige leverandørkæder, antikorruption, inklusion og mangfoldighed og ansvarlig skat. Hun har lang og dyb erfaring med strategisk interessentdialog, bæredygtig forretningsudvikling og integreret rapportering.
Susanne er anerkendt som en toneangivende international ekspert inden for sit felt. Hun har 20 års erfaring fra Novo Nordisk, hvor hun var global bæredygtighedschef indtil hun i 2021 kom til PwC.
Susanne er en del af PwC’s globale ekspertgruppe om ESG-rapportering (PwC Global Sustainability Reporting Oversight Group), der er ansvarlig for udvikling af ydelser og indspil til nye internationale rapporteringskrav og standarder, herunder EU’s bæredygtighedsdirektiv og de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, EU-taksonomien samt IFRS’ globale standarder for bæredygtighedsrapportering.
Du er velkommen til at kontakte Susanne, hvis du har brug for rådgivning og sparring om bæredygtighed forretning.