Den 5. december 2024 står som en bemærkelsesværdig dag i Danmarks energipolitiske historie: Da fristen for at byde på landets hidtil største udbud af havvind på 3 GW udløb, var der nemlig ingen, der havde budt på de tre udbudte havvindmølleparker.
Havvindudbuddet blev sammen med flere andre ambitiøse energiprojekter lanceret for at realisere Danmarks ambitiøse mål om at blive klimaneutrale i 2045 og derefter uafhængige af de fossile brændsler i 2050. Projekterne tæller bl.a. energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm samt de store puljer til Power-to-X, grønne brændsler og CO2-fangst og lagring.
Da disse projekter blev søsat i 2020, som en del af klimaaftalen om grøn omstilling af energisektoren og industrien, var klimakrisen, de stigende temperaturer og behovet for CO2-reduktioner de vigtigste punkter på den energipolitiske dagsorden. Sådan er det ikke længere: Ruslands invasion af Ukraine i 2022, stigende energipriser og geopolitiske spændinger har gjort forsyningssikkerhed og geopolitiske hensyn til mindst lige så vigtige faktorer i energipolitikken som bæredygtighed.
Ruslands invasion af Ukraine har gjort det klart, at vi i både Danmark og Europa bliver nødt til at planlægge og udbygge vores energiforsyning, så vi kan klare os selv, hvis ulykken rammer
Sideløbende med at det energipolitiske fokus er blevet bredere, er de store energiprojekter kommet i modvind. Flere af dem er blevet forsinkede, og nogle af dem har mødt kritik, fx anbefalede de økonomiske vismænd i oktober at skrinlægge Energiø Bornholm, hvis projektet ikke giver samfundsøkonomisk overskud.
Udfordringerne skyldes i høj grad økonomien i de konkrete projekter. Tilbage i 2020 blev energiøerne fx præsenteret som en stor indtjeningsmulighed for Danmark; nu står de til at blive en samfundsøkonomisk udgift. Det skyldes, at det er blevet dyrere at realisere projekterne. En analyse, som PwC Danmark har udarbejdet for Partnerskab for havvind i forsommeren 2024, viste, at prisen for 1 GW havvind over de seneste to år er steget med ca. 30 %. Stigende materialepriser, en presset forsyningskæde, høje renter og usikkerhed ift. fremtidens elpriser har sendt udgifterne til havvindprojekter op.
For at undgå at regningen skal ende hos forbrugerne, fremstår ideen om at droppe projekterne måske som den mest samfundsansvarlige beslutning ved første øjekast.
Men måske er det på tide at bringe andre parametre end blot prisen i spil, når vi skal vurdere, om det er samfundsmæssigt ansvarligt at sætte et stort energiprojekt i søen?
I løbet af de næste 10, 20, 30 år vil vores energibehov stige. Og som samfund har vi brug for, at der er nok energi til alle – både til de private husstande og til industrien. Store energi- og energiinfrastrukturprojekter, som udbygningen af elforsyningen og elnettet, er nødvendige, hvis vi skal sikre langsigtet forsyning til den industri, som skal bidrage til, at Danmark står stærkt i fremtiden. Vil vi have en idé om, hvad konsekvenserne af ikke at planlægge langsigtet kan blive, behøver vi blot at vende blikket mod Tyskland, hvor effektmangel og stigende energipriser har presset og stadig presser den tyske industri og dermed landets økonomi.
Spørgsmålet om, hvordan vi sikrer forsyningssikkerheden, bør vægte tungt i de politiske diskussioner og beslutninger om energiprojekterne. Det samme bør de sikkerhedspolitiske hensyn. Ruslands invasion af Ukraine har gjort det klart, at vi i både Danmark og Europa bliver nødt til at planlægge og udbygge vores energiforsyning, så vi kan klare os selv, hvis ulykken rammer. Det kan måske betyde, at der skal igangsættes projekter, selvom de ikke er samfundsøkonomiske rentable.
Som samfund er det faktisk ikke noget, vi er uvant med. Ser vi for eksempel på infrastrukturpolitikken, kan vi finde flere vej- og baneprojekter, som er blevet igangsat, selv om de har en negativ samfundsøkonomi. Det gælder blandt andet flere projekter i Infrastrukturplan 2035, som omfatter en række store infrastrukturprojekter over hele landet i perioden 2022-2035. Projekterne igangsættes alligevel, fordi øget sikkerhed for bløde trafikanter, erhvervsmæssige effekter, mindre motorvejsstøj og lokalpolitiske effekter, vurderes at være vigtigere for samfundet end prisen.
Hvis Danmark skal stå sikkert og stærkt i fremtiden, er spørgsmålet, om tiden ikke er inde til, at vi kaster et kritisk blik på de energipolitiske prioriteter og inkluderer andre parametre i vurderingen af energi- og energiinfrastrukturprojekterne end konklusionen af den samfundsøkonomiske analyse? Det kan godt være, at projekterne som samfund kommer til at koste os penge, men måske er det den pris, der skal betales for at tage vare på klimaet, forsyningssikkerheden og sikkerhedspolitikken.
Denne artikel er tidligere bragt af Altinget.
Analyse af investeringsklimaet for havvind i Danmark
Læs havvindsrapporten her
