Sådan kan investeringer i den grønne omstilling gøres mindre risikofyldte

Energiomstillingen burde være en gylden investeringsmulighed. Der er globalt fokus på at reducere forbruget af fossil energi, og verden over sætter stats- og regeringschefer mål om at reducere drivhusgasudledningerne i netop deres lande. Samtidig er der på papiret hverken mangel på kapital eller projekter, der har potentialet til at bringe energiomstillingen skridtet videre. Investorerne er dog fortsat tilbageholdende.

I en ny, international analyse sætter PwC fokus på, hvorfor det er en udfordring at skaffe kapital til energiomstillingen. Analysen er særligt fokuseret på Europa, hvor der ifølge Bloomberg NEF skal investeres mere end 29 billioner euro i løbet af de næste 25 år, hvis kontinentet skal blive klimaneutralt i 2050. For at nå det niveau, skal der hvert år frem mod 2030 investeres tre gange så meget i grønne teknologier som i 2023, hvilket kan blive en udfordring.  

PwC’s analyse viser nemlig, at investorerne mangler risikovillighed. Mange af de teknologiske løsninger, som vurderes at kunne reducere vores drivhusgasudledninger betydeligt, er endnu umodne. Fra investorernes perspektiv er de derfor forbundet med en betydelig investeringsmæssig risiko og et højt afkastkrav. 

I Europa bliver situationen ekstra udfordrende, da der også er mindre risikovillig kapital end i andre regioner såsom Nordamerika. Især i de tidlige stadier mangler der risikovillig kapital, og det bliver derfor svært at få modnet de nødvendige teknologier. Både investorer - og samfundet som helhed - vil dog have gavn af at få teknologierne modnet yderligere, da det vil bringe de mindre risikovillige investorer på banen. Deres midler kan være med til at sikre den fortsatte udvikling og skalering af teknologien, mens de investorer, der tog den første risiko, kan få afkast på deres investeringer.

Danske finansieringsmuligheder

I Danmark ser vi ikke blot, at det er en udfordring at skaffe finansiering til projekter med mindre modne energiteknologier som Power-to-X og CO₂-fangst og -lagring. Det er også blevet sværere at få investeringscasen for projekter med modne teknologiløsninger som hav- og landvind til at hænge sammen. Det ser vi fx i en analyse, som PwC Danmark har udarbejdet for Partnerskab for havvind, som viste, at prisen for 1 GW havvind over de seneste to år er steget med ca. 30%. Høje renter, stigende materialepriser, en presset forsyningskæde samt usikkerhed ift. de regulatoriske rammer og elpriser har bidraget til, at det er svært at etablere en investeringscase, der sikrer det afkast, som investorerne kræver for havvindprojekter.

En anden, central pointe i PwC’s internationale analyse er, at regeringerne kan hjælpe energiomstillingen på vej ved at tage en del af risikoen fx ved at skyde midler i udviklingen af de forskellige teknologiske løsninger. I Danmark lanceres der løbende puljer, der skal bidrage til at udvikle og kommercialisere teknologierne. I begyndelsen af oktober 2024 offentliggjorde Energistyrelsen fx udbudsmaterialet til en pulje på 28,7 milliarder kroner til fangst, transport og geologisk lagring af CO₂ over en 15-årig periode. Samtidig præsenterede regeringen sin pyrolysestrategi. Der vil i de kommende år blive afsat 10 milliarder kroner til at udvikle teknologien, som forventes at kunne bidrage til betragtelige CO₂-reduktioner i landbrugssektoren.

Puljerne bidrager alle til markedsmodningen af teknologierne. Alligevel er det stadig en udfordring at få investorerne og projektudviklere til at investere i teknologierne, da modningen set fra deres perspektiv stadig er forbundet med risici. En udfordring er fx, at finansieringsbeslutningen skal træffes samtidig med, at værdikæden for teknologien etableres, og de centrale aftaler færdigforhandles. I analysen udpeges inddragelsen af en delvis offentlig medfinansiering (blended finance) som en af flere mulige løsninger. I Danmark er det PwC’s erfaring, at udbuddet af de offentlige midler med fordel kan tilrettelægges således, at projektudviklerne får tid til at etablere værdikæden og dermed sikre den bedst muligt business case.

Med afsæt i anbefalingerne i analysen og PwC's erfaringer i Danmark kan en højere grad af offentlig involvering i forhold til fremtidige investeringer i en dansk kontekst komme i spil på flere måder, herunder:

• Flere udbud af støttemidler til konkrete projekter (som udbuddet af støttemidler til CCS-projekter samt planlagt udbud relateret til støtte pyrolyseprojekter og brintrør i de kommende år). Puljerne kan med fordel være designet i samspil med relevante aktører, således at risikoen for investorer og projektudviklere reduceres mest muligt.
• Udvidelse af mulighederne for statsligt medejerskab (via risikovillige egenkapitalindskud) i selskaber med særligt sigt på den grønne omstilling eller udvidelse af mulighederne for garantistillelse overfor projekterne (jf. Også eksisterende aktiviteter i EIFO)
• Sikre rammevilkår, der giver yderligere økonomiske incitamenter til grønne investeringer.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan risikoen for grønne projekter kan reduceres.

Vi kan hjælpe med at finde den bedst mulige løsning for finansiering og udarbejdelse af business case for grønne energiprojekter, og vi kan bistå i deltagelsen af offentlige støtteordninger.