For selskaberne i den danske liv- og pensionsbranche er der en lang række fordele ved i højere grad at automatisere sagsbehandlingen på tværs af virksomheden, fx ved hjælp af et moderne sagsbehandlingssystem.
Fordelene ved et sådant sagsbehandlingssystem er bl.a., at man:
Understøtter og forbedrer compliance-grundlaget. Det vil være muligt at benytte sig af leverandørernes eksisterende og velafprøvede compliance-løsninger til sagsbehandlingen.
Øger effektiviseringen af sagsbehandlingen. Flere sager vil kunne køres stort set automatisk, og risikoen for menneskelige fejl vil hermed også blive minimeret, samtidig med at behandlingstiden reduceres.
Ensretter og højner kundeoplevelsen. Ved at benytte et moderne sagsbehandlingssystem vil sagsbehandleren i højere grad blive assisteret og hjulpet i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette vil højne kvaliteten af de manuelle trin i sagsbehandlingen.
Forbedrer planlægningen og KPI-grundlaget. Man får et langt bedre overblik over de forskellige sager samt status på disse, hvilket kan bruges til planlægning og udarbejdelse af et KPI-grundlag for sagsbehandlingen.
PwC har udarbejdet fem typiske liv- og pensionssagsbehandlingsprocesser i et sagsbehandlingssystem. Processerne er udarbejdet i KMD WorkZone.
Formålet med dette er netop at illustrere de muligheder, der er ved i højere grad at automatisere sagsbehandlingen på tværs af en liv- og pensionsvirksomhed.
Der er flere årsager til, at sagsbehandlingen i et liv- og pensionsselskab ofte er kompleks. En af årsagerne er de øgede compliancekrav. En anden årsag er, at sagsbehandlingen ofte kræver involvering af flere systemer og interessenter (både interne og eksterne). Fx vil der i forbindelse med en invaliditets-/TAE-sag således altid være eksterne lægekonsulenter eller lignende involveret.
Derudover vil sagsbehandlingen ofte involvere flere afdelinger i virksomheden, og hver af disse afdelinger har typisk deres eget sagsbehandlingssystem, som kan bære præg af at være egenudviklet. Involveringen af alle disse interessenter og parter gør det ofte svært at følge status på en sag. Dette kan resultere i unødigt lange sagsbehandlingsforløb, hvilket bidrager negativt til effektiviteten i virksomheden og kundeoplevelsen. Derudover forøges risikoen for menneskelige fejl gevaldigt de steder, hvor sagsbehandlingen ikke er systemunderstøttet.
Ved at benytte et sagsbehandlingssystem, hvor sagsforløbet er systemunderstøttet på tværs af hele virksomheden, får man et langt bedre indblik i, hvad status er på de forskellige sager, og hvor i forløbet de befinder sig. Dette vil kunne danne grundlag for en langt mere KPI-drevet proces. Der vil kunne udarbejdes KPI’er på de forskellige typer af sagsbehandlingsforløb og oprettes SLA’er med de parter, der er involveret i sagsbehandlingen.
I liv- og pensionsbranchen spiller overholdelsen af compliancekrav en meget stor rolle, og der er i de senere år kommet flere compliancekrav til. Fx persondataforordningen (GDPR), hvidvasklovgivningen (KYC) og politisk eksponerede personer (PEP). En lang række af disse krav har indflydelse på sagsbehandlingen, hvilket er med til at øge kompleksiteten af sagsbehandlingen. Et godt eksempel på dette er hvidvasklovgivningen, som bl.a. kommer i spil i forbindelse med udbetalinger.
I hvidvasklovgivningen sættes der fx krav til dokumentation af hvem, der udbetales til. Ved at benytte et mere automatiseret sagsbehandlingssystem i forbindelse med udbetalinger, kan der indarbejdes en automatiseret proces i sagsbehandlingen, så KYC gnidningsfrit understøttes som en del af processen.
PwC har udarbejdet denne proces i KMD WorkZone for at illustrere, hvordan et mere automatiseret sagsbehandlingssystem kan være med til understøtte og forbedre compliance-grundlaget. Derudover er nye sagsbehandlingssystemer ofte bygget til at overholde den gængse lovgivning (et eksempel er GDPR-regulativet). Dette medfører bl.a., at systemet allerede har taget forbehold for at sikre konkrete områder i forbindelse med sagsbehandlingsforløbet, fx:
Det er vores erfaring, at mange virksomheder er rigtig gode til at digitalisere og automatisere deres front-end-systemer og -portaler og derved gøre dem langt mere bruger- og kundeorienterede, bl.a. ved hjælp af nye selvbetjeningsmuligheder.
Det halter dog med at få automatiseret back-end-sagsbehandlingen, hvilket skyldes, at mange ikke har et back-end-sagsbehandlingssystem, der kan følge sagerne til dørs. I dag udskrives sager i enkelte virksomheder stadig til manuel behandling eller oprettes manuelt i et autonomt system. Dette kan også være tilfældet, selvom sagerne er kommet ind via den automatiske og digitale front-end. De virksomheder, der ikke har et sagsbehandlingssystem, er yderst afhængige af menneskelig involvering, hvilket er omkostningstungt, men også behæftet med risikoen for menneskelige fejl.
Ved at benytte et moderne sagsbehandlingssystem vil den digitale front-end kunne integreres til sagsbehandlingssystemet, så sager automatisk oprettes i sagsbehandlingssystemet og automatisk fordeles til de parter/afdelinger, som vil være ansvarlige for den pågældende sag. Dermed kan der spares udgifter til den manuelle sagsbehandling og risikoen for menneskelige fejl kan mindskes.
Nutidens sagsbehandlingssystemer har ændret sig meget i forhold til tidligere systemer. Fokus er ikke længere udelukkende på dokumenter og opbevaring af disse. I stedet fokuseres der på at sikre et gnidningsfrit sagsbehandlingsforløb, der så vidt muligt kan automatiseres og systemunderstøttes på tværs af hele virksomheden. Dette er med til at sikre det rette sagsbehandlingsforløb og involvering af de rette interessenter på det rette tidspunkt. De steder, hvor det ikke er muligt at opnå en høj automatiseringsgrad, er der også fokus på, at sagsbehandlingssystemet skal fungere som et hjælpemiddel for sagsbehandleren. En lang række af de nye sagsbehandlingssystemer har integration til eksterne systemer, som fx e-Boks mv., hvilket er med til at sikre en systemunderstøttet end-to-end-sagsbehandling.
Derudover er de nye sagsbehandlingssystemer bygget til at overholde den gængse lovgivning (eksempelvis GDPR-regulativet). Dette er ikke tilfældet i de gamle sagsbehandlingssystemer, der stadig benyttes rigtig mange steder i liv- og pensionsbranchen. Den nye generation af sagsbehandlingssystemer bygger ofte på en nyere teknologi, der er langt mere smidig end de typiske workflow-systemer, hvor mange er processerne er designet til, at der kun er én vej til målet, hvilket i realiteten aldrig er tilfældet. Et godt eksempel på en sådan nyere teknologi er DCR-grafer, som bygger flere – lige valide – veje til målet, som blot styres af en række prædefinerede regler. Dette sikrer, at uanset den givne vej til målet, vil lovgivningen og virksomhedens regler blive overholdt.
De systemer, der bygges på denne type teknologier, er ofte langt lettere at konfigurere og kræver ikke en stor udviklingsopgave. I mange tilfælde vil nye sagsbehandlingsprocesser kunne oprettes og implementeres af en superbruger frem for en udvikler. Den nye generation af sagsbehandlingssystemer er langt mere tilpasset til den virkelighed, som sagsbehandleren står over for i dagligdagen. Derudover er de ofte lettere og billigere at konfigurere frem for et ældre workflow-baseret sagsbehandlingssystem.
Er du interesseret i at høre, hvordan PwC kan hjælpe din virksomhed med at automatisere sagsbehandlingen, eller kunne du tænke dig at se en demonstration af PwC’s fem typiske liv- og pensionssagsbehandlingsprocesser i KMD WorkZone, er du velkommen til at kontakte os.
Partner, Financial Services and Business Transformation, PwC Denmark
Tlf: 2220 2362