PwC´s Hackschool-forløb uddanner studerende i cybersikkerhed, databeskyttelse og sikkerhedsteknologier. Forløbet er en katalysator for samarbejdet mellem studerende fra forskellige uddannelsesbaggrunde, hvilket også har haft en central betydning for Tim Olsen, der har været en del af forløbet.
“Det har været en kæmpe læring for mig at samarbejde så aktivt med personer på tværs af forskellige uddannelsesbaggrunde. Jeg fandt ud af, hvad jeg er god til, og hvordan jeg kan bruge mine styrker til at skabe et bedre samarbejde i mit team,” fortæller Tim.
Tim Olsen er ansat i PwC´s Technology & Security-afdeling, hvor han er bindeled mellem it og forretning.
“Det er vigtigt i enhver virksomhed at bygge bro mellem it-afdelingen og resten af forretningen, så de digitale løsninger, der bliver søsat, også bliver ført ud i praksis,” fortæller Tim.
Selvom der kan være udfordringer ved at samarbejde på tværs af fagområder, er Tim fortaler for, at vi ved at imødekomme hinanden i højere grad kan løse de digitale problemstillinger, der er i samfundet.
“De fleste større sikkerhedsrelaterede problemstillinger skal løses på tværs af forskellige discipliner. I et samfund hvor hver anden virksomhed har været udsat for en cyberhændelse i løbet af de sidste 12 måneder, er der behov for, at vi samarbejder på tværs for at skabe en bredere forståelse for it-sikkerhed,” mener Tim.
Vil du være med til at skabe et sikkert og effektivt digitalt samfund? Så læs mere om PwC´s Hackschool-forløb og ansøg her.
Vi søger kolleger, der er vidt forskellige. Præcis som os og vores kunder. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Så se vores ledige stillinger her.
Få relevante karrierenyheder, ledige stillinger og invitationer til karriereevents.
Stort tillykke til vores 11 nye statsautoriserede revisorer, der er med til at styrke tilliden i samfundet. Mød dem her.
Læs interviewet med Madhu Ganesan.