Mie Skovgaard Underbjerg

“For mig er PwC et ‘sweet spot’ mellem fællesskab og faglighed”

Mie Skovgaard Underbjerg

Vores kollega, Mie Skovgaard Underbjerg, er netop blevet udnævnt til director i skatteforretningen hos PwC i Aarhus. Til daglig arbejder hun med at styrke tilliden i samfundet ved bl.a. at assistere virksomheder med at fastlægge interne afregningspriser og principper, der sikrer at samhandel inden for koncernen sker på markedsvilkår.

Siden Mie startede som nyuddannet i PwC for knap ti år siden, har årene budt på masser af forandring og udvikling. 

“Det føles som om, at jeg har fået nyt job mange gange i den periode. Udover at PwC er et virkelig dejligt sted at være, så har PwC også givet mig muligheden for konstant udvikling - både fagligt og personligt. Man starter et sted, og derfra gælder det bare om at gribe de muligheder, der kommer,” siger Mie.

Tilliden fra kolleger og ledere, forklarer Mie, har været særlig afgørende for hendes udvikling.

“Der er tiltro til, at jeg gør mit bedste i den situation, jeg er i. Jeg har altid oplevet PwC som et sted med god og åben kommunikation, hvor jeg føler mig tryg i at dele mine tanker, bekymringer og ideer.” 

I løbet af Mies tid i PwC har hun fået mange gode relationer - og det er netop budskabet om at bruge det stærke fællesskab, som Mie drømmer om at kunne give videre i sin nye rolle som director. 

“Helt nede i min mave føler jeg, at PwC er et rart sted at være. Her er plads til alle, og jeg har tætte relationer til både kolleger og kunder, hvilket bidrager til et godt samarbejde og til en sjov hverdag. Det er netop vigtigheden af gode relationer, som jeg brænder for at kommunikere og give videre bl.a. som teamleder for yngre kolleger.” 

Ifølge Mie har karrieren i PwC budt på den helt rigtige kombination af fællesskab og faglighed.  

“Det, som PwC kan, det er at være et ‘sweet spot’ mellem et dejligt sted at være, hvor man har det sjovt på arbejdet og samtidig et fagligt stærkt videnhus med spændende kunder og betydningsfulde opgaver.” 

Udover de  mange forskellige opgaver i PwC, bruger Mie meget tid med sin familie og på et større renoveringsprojekt. For Mie er det vigtigt, at hun kan være sig selv uanset hvilken situation, hun er i.

Kontakt os

Pernille Stokholm Bøg

Pernille Stokholm Bøg

Partner, Marketing, Communications & Corporate Sustainability, PwC Denmark

Tlf: 3945 3579

Christian Østergaard

Christian Østergaard

Partner, Human Capital, PwC Denmark

Tlf: 3945 3686

Følg PwC