Mia Marie Hynne:

"Jeg håber, at jeg kan inspirere andre kvinder"

Mia Marie Hynne

Mia Marie Hynne er netop blevet statsautoriseret revisor, og for hende er titlen mere end en personlig sejr. Hun ønsker at bruge sin nye rolle til at inspirere og motivere andre – især kvinder – til at forfølge deres drømme og karrieremål i revisionsbranchen.

En kvindelig rollemodel i revisionsbranchen

"Jeg håber, at jeg kan være en rollemodel for yngre kvinder og motivere dem til at gå hele vejen," fortæller Mia, der ser sin titel som en mulighed for at gøre en forskel i en branche, hvor kvinder stadig er i undertal.

Hun oplever ofte, at yngre kvinder i branchen savner nogen at spejle sig i, og Mia ønsker at udfylde den rolle. "Jeg håber, at andre kan se på mig og tænke, at de også kan gøre det samme."

En længere rejse end forventet

Mia's vej til at blive statsautoriseret revisor har ikke været uden bump. Efter en stærk start med en bestået skriftlig eksamen i første forsøg måtte hun gennem flere forsøg for at bestå den mundtlige eksamen. "Det har været et lidt længere forløb, end jeg havde håbet på, men det har uden tvivl gjort mig stærkere både fagligt og personligt."

Den ekstra tid Mia brugte på at forberede sig gav hende mulighed for at opdage og lukke faglige huller, hun ikke tidligere var bevidst om, og hjalp hende samtidig med at modnes og blive mere klar til rollen som statsautoriseret revisor.

Støtte fra PwC’s stærke fællesskab

For Mia har støtten fra PwC og det stærke fællesskab, hun er en del af, haft en afgørende betydning for hendes rejse. "PwC har både bidraget til min faglige udvikling og sørget for personlig opbakning hele vejen - med alt fra kurser og spørgetimer til kolleger, der har hjulpet med prøveeksamener og besvaret spørgsmål, selv på skæve tidspunkter." 

Særligt vigtigt har det været for Mia, at PwC giver medarbejdere plads til at prioritere forberedelsen til eksamensprocessen. "Det er virkelig unikt, at så mange, både tæt på og længere væk i organisationen, er villige til at hjælpe, uanset hvad der skal til."

Kontakt os

PwC Human Capital

Spørgsmål og vejledning, PwC Denmark

Tlf: 3945 3600

Følg PwC