PwC-analyse for KL om:

Hvordan man kan styrke brugerstyring i danske kommuner og dermed øge samfundets robusthed

#

Organisation

Kommunernes Landsforening

Industri

Offentlig sektor

Vores rolle

Rådgvining

Årstal

2024

Rettigheder, systemadgang, sikkerhed.

Det er nogle af de grundlæggende komponenter i disciplinen brugerstyring, som handler om at administrere, hvilke medarbejdere der kan tilgå hvilke systemer, og hvor meget data, den enkelte medarbejder skal have adgang til. Data, der kan være fortrolige, og dermed yderst interessante for hackere. Derfor er der over de seneste år kommet øget fokus på at føre kontrol med brugeradgange, så data ikke ender i de forkerte hænder.

PwC har derfor senest udarbejdet en analyse for Kommunernes Landsforening (KL) med henblik på at give et bud på at forbedre og effektivisere brugerstyring i de danske kommuner. En standardkommune har omkring 500 it-systemer, og rapporten fra PwC indeholder en række anbefalinger til at automatisere systemunderstøttelsen og derigennem også højne organisationens sikkerhedsniveau.

Rapportens anbefalinger bidrager ifølge programleder Christian Christensen fra KL til at styrke robustheden i det danske samfund.

“Ved at øge kontrollen i brugerstyring kan det blive sværere for hackere at bryde ind i systemerne og få adgang til  de kommunale medarbejderes profiler og dermed borgernes data. Det gør følsomme informationer mere sikre, og er med til at give et mere cyberrobust samfund,” siger Christian Christensen.

“Vi tildelte opgaven til PwC, fordi vi gerne ville have sparring fra nogle fageksperter, som både havde kommunal erfaring og ekspertise inden for brugerstyring. Jeg synes, vi har fået et professionelt produkt, med anbefalinger, der også er meget handlingsorienterede.”

Christian Christensen —Programleder, KL

Professionelt produkt

Rapporten fra PwC har sigte på at give anbefalinger til at gøre det nemt og smidigt at tildele rettigheder til alle medarbejdere, så de kan tilgå præcis den data, de behøver for at kunne løse deres arbejdsopgaver – hverken mere eller mindre. Det handler både om at tildele de korrekte rettigheder og sikre sig, at brugerens rettigheder bliver inddraget, når man ikke længere har brug for dem. En mere strømlinet brugerstyring kan også bidrage til en langt bedre onboarding, hvis man som ny medarbejder skal vente i dage- eller ugevis på at få adgang til de systemer, der er nødvendige for, at man kan løse sine arbejdsopgaver.

PwC’s rapport kommer med en række konkrete anbefalinger. Det drejer sig både om tiltag, der kan gøres i de enkelte kommuner, og løsninger, der kan implementeres nationalt med inddragelse af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

Hos KL er programleder Christian Christensen meget tilfreds med udbyttet af samarbejdet.

PwC arbejder tæt sammen med det offentlige

Kontakt os

Marc Jerner

Partner, Technology Implementation, Technology & Security, København, PwC Denmark

4099 4698

E-mail

Esben Toft

Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, København, PwC Denmark

4072 5767

E-mail

Følg PwC