Ung privatøkonomi - PwC hjælper unge godt på vej

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet. Derfor klæder PwC gennem undervisningsforløbet Ung privatøkonomi folkeskoleelever i 8. klasse på med økonomisk forståelse og personligt lederskab. Forløbet stilles til rådighed for folkeskoler landet over. Det er en del af vores arbejde med samfundsansvar, hvor vi under vores fokusområde ‘Mindset’ bl.a. ønsker at skabe forandring gennem uddannelse og gode rammer for børn og unge.

Det er en samfundsmæssig opgave at opbygge unges økonomiforståelse

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger. Vi ønsker med vores kompetencer at gøre en forskel i samfundet - herunder hjælpe børn og unge med en bedre forståelse for økonomi. Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet.

I PwC ser vi det som en samfundsmæssig opgave at forebygge dette, og vi bidrager derfor gennem vores arbejde med samfundsansvar og projekt Ung privatøkonomi med vores viden og kompetencer til at løfte denne opgave. I Danmark har alle børn heldigvis adgang til gratis undervisning, og med projekt Ung privatøkonomi vil vi bidrage til, at folkeskoleelever også tilegner sig værktøjer, der gør dem til ansvarsbevidste beslutningstagere på den lange bane. Både når det kommer til økonomi og til at tage styring i deres eget liv.

PwC er en virksomhed, der består af mennesker, og vi ønsker at udvikle mennesker, herunder børn og unge. Med den rette støtte og udvikling tror vi på, at alle kan realisere sit potentiale, og alle fortjener gode rammer omkring sig. Børn og unge er vores fælles fremtid, og vi vil gerne være med til at hjælpe endnu flere godt på vej.

Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC

Om projekt Ung privatøkonomi

Projekt Ung privatøkonomi består af en en-dags-bootcamp, et tre ugers undervisningsforløb og en afsluttende kick-out, hvor elever gennem et specialudviklet spil får mulighed for at prøve kræfter med det, de har lært. Projektet skal helt konkret give folkeskoleelever i udskolingen viden om emner og færdigheder inden for budget, statistik, procentregning, opsparing, lån og personligt lederskab. Projektet har allerede været afviklet i flere byer, og målet er at nå ud til hele landet over de kommende år.

PwC har valgt Skoleglæde.nu til at assistere med udarbejdelse af undervisningsmaterialer og afvikling af undervisningsforløbet sammen med lærerne. PwC stiller materialet frit til rådighed for folkeskoler landet over, da vi ønsker at gøre en positiv forskel for så mange som muligt.

Afviklede forløb

- -

Odense

Elev, Odense:

“Synes det var et godt forløb, noget som jeg synes, der skal være noget mere af”.

 

     

Ringsted - Ung Privatøkonomi

Ringsted

Elev, Ringsted:

“Vi har lavet flere forskellige ting - først har vi bevæget os i 5 minutter, lavet lidt matematikopgaver, og så har vi bevæget os igen. Og vi har brugt nogle andre programmer, fx Excel, på nye måder. Det er også et spændende materiale med et andet layout end vores normale matematikbog. Det gør det mere spændende, og man bliver sådan mere nysgerrig.”

Hillerød - Ung Privatøkonomi

Hillerød

Elev, Hillerød:

“Sjovt, lærerigt, noget man kan tage med i livet.”

Esbjerg - Ung Privatøkonomi

Esbjerg

Elev, Esbjerg:

“Vi har talt meget om, at mange unge mennesker kommer i økonomiske problemer. Så kommer man til at kigge på sine klassekammerater og tænke over, om det mon bliver nogen af os, der en dag ender i luksusfælden. Det har helt sikkert fået mig til at tænke over, hvordan min økonomi skal være i fremtiden.”

 

Billede af computer

Aarhus

Elev, Aarhus:

“Jeg synes, det var fedt at lære om renter og lån og ting, du kan bruge i den virkelige verden.”

Billede af computer

Herning, Ikast og Holstebro

Elev, Herning: 

“Det var spændende og lærte mig meget om, hvordan jeg kan holde styr på min økonomi.”

Billede af computer

Gentofte

Elever, Hellerup:

“Fantastisk forløb med masser af information, man ikke får at vide i skolen.”

“Det var rigtig godt, og det er noget, alle burde have.”

Billede af computer

Trekantområdet

Elever, Kolding:

“Jeg synes, at forløbet er godt, især til at lære, hvordan man sparer og bruger sine penge på den bedste måde.”

“Det er en fin og sjov måde at lære om at holde styr på sine penge”

"Jeg synes, det var godt at lære om min egen økonomi."

Brug materialet på din skole

Ung privatøkonomi består af et kompendie, der bl.a. indeholder en masse sjove, reflekterende og lærerige øvelser samt film, som tilgås via kompendiet, hvor viden om de forskellige temaer, herunder budget, statistik, procentregning, opsparing og lån, formidles.

PwC ønsker at hjælpe så mange som muligt, hvorfor vi stiller kompendiet til rådighed for skoler landet over. Hør om mulighederne for at få materialet, som er henvendt til elever i 8. Klasse - kontakt PwC nedenfor.

Kontakt os

Pernille Stokholm Bøg

Partner, Marketing, Communications & Corporate Sustainability, PwC Denmark

Tlf: 3945 3579

Michelle Skjold Ahmedovski

Manager, Marketing & Communications, PwC Denmark

Tlf: 3945 9149

Følg PwC