Vi har rådgivet kunder og bidraget til at løse væsentlige problemstillinger i mange år. Historien om PwC begynder tilbage i midten af 1800-tallet, hvor to firmaer blev grundlagt i London. I 1998 blev det nuværende PwC etableret efter en fusion mellem firmaerne Price Waterhouse og Coopers & Lybrand. Her kan du se en række historiske milepæle for PwC globalt og i Danmark:
2022 | Årets flotte resultat med en omsætning på 3,4 mia. og en vækst på 10 % på den produktion, der er genereret af PwC's medarbejdere og partnere ansat i Danmark, afspejler, at vi i høj grad har formået at være relevante for det private erhvervsliv og den offentlige sektor gennem vores kompetencer inden for revision, skat og rådgivning | |
2021 | PwC Danmark leverer historisk flot resultat med en omsætning på 3,3 mia. kr. og en vækst på 10 % i gennemsnit over de seneste 4 år. Forretningen udbygges med 100 PwC’ere flere end sidste år til med 2.500 medarbejdere i Danmark og 300.000 medarbejdere globalt. Som de første i branchen rapporterer PwC Danmark på Net Zero-ambition i årsrapporten og har ekstern assurance på denne. | |
2020 | Vores formål om at bidrage til at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger blev i høj grad aktualiseret, da Danmark og resten af verden helt uventet blev hårdt ramt af COVID-19. Vi oprettede bl.a. en gratis hotline om regeringens hjælpepakker til erhvervslivet, tilbød en række gratis webcasts med praktisk viden og gode råd og sørgede for at klæde vores relationer på med seneste nyt om regeringens hjælpepakker. | |
2019 | Vi etablerer det globale strategikonsulenthus Strategy& i Danmark, og vi styrker PwC’s konsulentforretning ved opkøb af Aarhus-virksomheden 4Improve. Vi anerkendes desuden for det bedste omdømme i branchen ifølge analysevirksomheden IFO. PwC har siden fastholdt et brancheførende omdømme. | |
2016 | PwC's omsætning i Danmark runder for første gang 2 mia. kr. efter vækst på 11,4 % i regnskabsåret 2015/16. | |
2011 | Mogens Nørgaard Mogensen tiltræder som ny Senior Partner og administrerende direktør for PwC i Danmark den 1. oktober. Grant Thornton i Danmark bliver sammenlagt med PwC den 30. juni. I alt er der i PwC herefter cirka 1.919 medarbejdere og partnere. | |
2010 | I Danmark overtager vi Ernst & Youngs kontorer i Hillerød, Odense, Sønderborg og Aalborg samt deres Public-aktiviteter i København. Den 22. september får virksomheden nyt globalt brand, og virksomhedsnavnet ændres til ‘PwC’. | |
2006 | Kursusvirksomheden Academy lanceres. | |
2004 | Vi opretter rådgivningsforretningen Advisory. | |
2002 | PricewaterhouseCoopers i Danmark sælger sin konsulentvirksomhed PwC Consulting til IBM. | |
1998 | Verdensomspændende fusion mellem Price Waterhouse og Coopers & Lybrand og dannelsen af PricewaterhouseCoopers. | |
1962 | Coopers & Lybrand Danmark bliver i 1962 medlem af Coopers & Lybrand International. Medlemskabet etableredes via revisionsfirmaet KG Jensen/Coopers & Lybrand (KG Jensen blev etableret i 1947). | |
1957 | Cooper Brothers & Co. (UK), McDonald, Currie and Co. (Canada) og Lybrand, Ross Bros & Montgomery (USA) fusionerer og danner Coopers & Lybrand. | |
1948 | Price Waterhouse etablerer første kontor i Danmark (København). | |
1898 | Robert H. Montgomery, William M. Lybrand, Adam A. Ross Jr. og hans bror T. Edward Ross danner Lybrand, Ross Brothers and Montgomery. | |
1874 | Navn ændres til Price, Waterhouse & Co. | |
1865 | Price, Holyland and Waterhouse indtræder i partnerskab. | |
1854 | William Coopers etablerer egen virksomhed i London. Syv år senere omdannes det til Coopers Brothers. | |
1849 | Samuel Lowell Price etablerer firma i London. |