Beklædning, arbejdstøj, fri uniform

Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, beskattes de ikke heraf. Det er dog en forudsætning, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, og som ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug, fx kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode men anses i stedet som et arbejdsredskab.

Det er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis arbejdsgiveren enten betaler for eller refunderer medarbejderens udlæg til vedligeholdelse og rensning af uniform/arbejdsdragt, da dette sidestilles med vedligeholdelse/rensning af et arbejdsredskab.

Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt – også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er påtrykt arbejdsgiverens logo. 

Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan denne slags ”profiltøj” efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024). 

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at egentligt arbejds- og profiltøj efter en konkret vurdering kunne anses for at være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, selvom medarbejderne finansierede arbejdstøjet via en nedgang i bruttolønnen. Da indgåelse af en bruttolønsordning efter Skattestyrelsens opfattelse sædvanligvis indikerer så stor en privat brug af godet, at godet ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var det afgørende, at arbejdstøjet ved fratrædelse skulle afleveres til arbejdsgiveren, og at tøjet dermed forblev arbejdsgiverens ejendom.

Udbetaler arbejdsgiveren en kontant ”tøjgodtgørelse”, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. 

Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæg­gende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.300 kr. (2024) for private goder. 

Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj – med og uden virksomhedens logo – af en begrænset værdi, som fx en løbe-t-shirt. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en t-shirt af mindre værdi.

Sportstøj og andet fritidstøj – med eller uden virksomhedens logo – som medarbejderen får, hvor det ikke har sammenhæng med deltag­else i fx et motionsløb, er et skattepligtigt gode for medarbejderen.

Moms

Der er ret til momsfradrag for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civil beklædning, såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden.

Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhør­er virksomheden, og at den del af tøjet der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. 

Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.

Tilsvarende regler gælder for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne. Der kan dog være tilfælde, hvor sportstøjet kan anses som en ”reklamegave”, hvis det koster under 100 kr. ekskl. moms, eller er en decideret reklameudgift, og i så fald vil der være fuldt momsfradrag. Dette kommer dog an på en konkret vurdering af omstændighederne.