Som udgangspunkt er gaver fra arbejdsgiver til medarbejdere skattepligtige. Der er dog en skattefri bagatelgrænse for mindre goder. Bagatelgrænsen reguleres årligt og udgør i 2024 1.300 kr. pr. medarbejder.
Arbejdsgiveren kan dermed skattefrit give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af 1.300 kr. årligt i 2024.
Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave skal medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse på 1.300 kr. (2024). Jule- eller nytårsgaven er dog altid skattefri, hvis der er tale om tingsgaver med en markedsværdi på ikke over 900 kr. inkl. moms (2024). Dette gælder, uanset om bagatelgrænsen på 1.300 kr. (2024) samlet set er overskredet.
Arbejdsgiveren kan skattefrit give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af 1.300 kr. årligt i 2024.
Værdien af lejlighedsgaver, der er skattefrie, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024).
Lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af private begivenheder som fx runde fødselsdage, bryllupper, fødsel og lignende traditionelle begivenheder beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi, der passer til anledningen. Også en sædvanlig gave ved andre lejligheder, der har tilknytning til privatsfæren, såsom færdiggørelse af uddannelse eller overgang til pension, er i praksis anset som en lejlighedsgave.
Giver arbejdsgiveren derimod en tingsgave, som overstiger det, som må anses for “passende”, er der tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen. Gaven bliver dermed skattepligtig. Der gælder dog ikke nogen fast beløbsgrænse for værdien af lejlighedsgaver. Er gaven skattepligtig, kan den evt. omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024).
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at medarbejdere i samme år skattefrit kunne modtage en julegave og en lejlighedsgave i anledning af en privat mærkedag, når begge gaver gives i naturalier. Skatterådet bekræftede endvidere, at medarbejderne kunne modtage en skattefri lejlighedsgave fra personaleforeningen, da arbejdsgiveren ikke blev anset for at have væsentlig indflydelse på personaleforeningen.
Gaver til jubilæer og andre arbejdsrelaterede begivenheder anses ikke som skattefrie lejlighedsgaver, og er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, medmindre de særlige regler om jubilæumsgratialer kan anvendes.
Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at en tingsgave til en værdi af 2.500 kr., der blev givet i anledning af medarbejderens 10-års jubilæum, var skattefri.
Kontanter er skattepligtige svarende til det fulde/pålydende beløb.
Kontanter omfattes ikke af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024) og heller ikke af reglerne om skattefrie julegaver og skattefrie lejlighedsgaver fra arbejdsgiver.
Et gavekort, der gives i stedet for naturalier eller en tingsgave, fx gavekort til en vase eller en ansigtsbehandling, kan muligvis efter omstændighederne anses for et naturaliegode – og ikke som kontanter. For sådanne naturalie-gavekort er det dog en klar forudsætning, at de ikke kan konverteres til kontanter, men kun til den ydelse, som gavekortet nævner.
Gives der et elektronisk gavekort (herunder såkaldte “e-penge”), vil modtageren i henhold til anden lovgivning næsten altid være sikret retten til at ombytte gavekortet til kontanter. Det må derfor forventes, at skattemyndighederne vil sidestille elektroniske gavekort med kontanter – også selvom den ting eller den ydelse, som modtageren kan bruge det elektroniske gavekort til, er så begrænset, at et ikke-elektronisk gavekort måske kunne sidestilles med naturalier.
Modtager medarbejderen et gavekort som julegave, hvor der kan vælges mellem en række forskellige tingsgaver (hvor værdien ikke overstiger beløbsgrænsen for julegaver), vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en skattefri julegave eller en skattepligtig kontantgave.
I praksis er der godkendt skattefrihed i en situation, hvor medarbejderne via internettet og en såkaldt “julegaveportal” kunne vælge mellem op til 25 forskellige gaver, og hvor gavekortet ikke kunne veksles til kontanter.
Skatterådet har desuden bekræftet, at en julegave i form af et gavebevis til en hotelovernatning, hvor der fx kunne vælges blandt ca. 50 hoteller, ikke var skattepligtig for de ansatte, forudsat at værdien ikke oversteg beløbsgrænsen for julegaver. Ligeledes skulle medarbejderne ikke beskattes af et gavekort, hvor gavekortet gav adgang til at vælge blandt tre af arbejdsgiveren på forhånd udvalgte menuer på en bestemt navngiven restaurant.
Skatterådet fandt derimod, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave fra deres arbejdsgiver i form af et åbent gavekort, som gav adgang til en bred vifte af gaver i form af mad og drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, sportsaktiviteter mv. Medarbejderne havde endvidere mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelses-gavekort sammen. Gavekortet var skattepligtigt, da det eneste, der begrænsede de ansattes valgmuligheder, var begrænsninger i arbejdsgiverens udbud/sortiment.
Der er ikke fradragsret for moms på gaver til medarbejdere og forretningsforbindelser, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse (jf. ovenfor). Gaven sidestilles med naturalaflønning.
Der er ikke fradragsret for moms på gaver til medarbejdere og forretningsforbindelser, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse.
Hvis virksomhedens navn og/eller logo er påført gaven, og hvis den koster under 100 kr. ekskl. moms, anses gaven som udgangspunkt for at være en reklamegave, som giver ret til fuldt momsfradrag.
Opdateret december 2023
Lasse Muff Højbjerg Jensen
Senior Manager, Tax, København, PwC Denmark, PwC Denmark
Tlf: 2028 0516