Arbejdsgiveren kan skattefrit stille en internetforbindelse til rådighed for medarbejderen, hvis det sker som led i etablering af en hjemmearbejdsplads. Skattefriheden omfatter dels selve internetforbindelsen, dels etableringsudgiften og tillægsydelser, der anses som sædvanlige og er en integreret del af abonnementet.
Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.
Det er et krav for skattefriheden, at medarbejderen via internetforbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk og dermed har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Adgang til arbejdsgiverens hjemmeside og egen mailboks er efter praksis ikke nok, men omvendt er det ikke et krav, at medarbejderen skal have adgang til alle funktionaliteter. Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen.
Skatteministeriet har udtalt, at adgang via datakommunikationsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. En datakommunikationsforbindelse, der via forskellige tjenester giver adgang til eksterne servere, hvor arbejdsgiveren har købt sig adgang, må i denne forbindelse sidestilles med ”adgang til arbejdsgiverens netværk”. Det afgørende er, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.
Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen.
Har medarbejderen ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen af værdien af fri telefon med 3.200 kr. pr. år (2024). Der sker dog ikke beskatning, hvis medarbejderen bliver beskattet af fri telefon.
Der gælder begrænsninger for, hvor mange internetforbindelser en arbejdsgiver skattefrit kan stille til rådighed for den enkelte medarbejder. Medarbejderens private rådighed over datakommunikation omfatter dog, at øvrige personer i medarbejderens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke, at arbejdsgiveren mv. direkte stiller goderne til rådighed for medarbejderens ægtefælles, børns, venners mv. private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en medarbejder eksempelvis får stillet to internetforbindelser til rådighed for privat benyttelse.
En årsag kunne være, at der rådes over flere boliger, at den ene forbindelse har en begrænset anvendelsesmulighed eller lignende.
Der gælder begrænsninger for, hvor mange internetforbindelser en arbejdsgiver skattefrit kan stille til rådighed for den enkelte medarbejder.
Stiller arbejdsgiver en mobiltelefon med internet til rådighed, og har medarbejderen via telefonens internetforbindelse adgang til arbejdsgiverens netværk, kan dette ikke fritage for beskatning af fri telefon (det kan en tro og love-erklæring og udelukkende erhvervsmæssig anvendelse derimod). I disse situationer behandles telefonen og den dertil knyttede internetforbindelse skattemæssigt som en telefon.
Stiller arbejdsgiver et simkort til rådighed, fx i forbindelse med en iPad/tablet, således at der kan opnås forbindelse til internettet, sidestilles simkortet skattemæssigt med en fri telefon, hvis simkortet tillige kan bruges til telefoni, når det flyttes til en mobiltelefon. Se mere under afsnittet “telefon”.
Tillægsydelser, som indgår i abonnementet, er også omfattet af skattefriheden, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles, og hvis ydelserne kan anses for en sædvanlig del af abonnementet. Det er desuden en betingelse, at der er tale om mindre tillægsydelser med en ganske lav værdi.
Gratis tillægsydelser (som download af musik) er således anset som en sædvanlig del af et internetabonnement og dermed skattefrit, hvis internetforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk.
Kan tillægsydelsen ikke anses som sædvanlig, eller har ydelsen et vist omfang og værdi, er medarbejderen skattepligtig heraf – også selvom internetforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk. I sådanne tilfælde skal medarbejderen beskattes med markedsværdien af tillægsydelsen.
Sædvanlige ydelser er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.
Arbejdsgivers betaling af tv, radio, streamingtjeneste eller lignende er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen.
Det forhold, at internetforbindelsen samtidig kan anvendes til IP-telefoni, medfører som udgangspunkt ikke beskatning af fri telefon, såfremt IP-telefoni er en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet, som arbejdsgiver ikke skal betale særskilt for (se nærmere ovenfor).
Skatterådet har vurderet, at en internetforbindelse, som gav adgang til arbejdsgiverens netværk, var skattefri, på trods af at internetforbindelsen samtidig indeholdt et integreret fastnettelefonabonnement, idet opkald blev faktureret til medarbejderen selv privat.
Modsat fandt Skatterådet, at der ville være tale om et skattepligtigt gode, hvis arbejdsgiver betalte særskilt for det integrerede fastnettelefonabonnement. I den konkrete sag var prisen på et fastnet-flatrate-abonnement henholdsvis 79 kr. og 165 kr., hvor prisen for selve internetforbindelsen udgjorde 299 kr. Skatterådet fandt dermed, at der ikke var tale om en mindre tillægsydelse, da arbejdsgiverens udgift til fastnettelefonabonnementet ikke kunne anses for en gratis tillægsydelse.
Momsfradrag for udgifter til bredbånd, herunder anskaffelse og forbrug, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den momspligtige anvendelse, som skal fastsættes efter et skøn. Momsfradraget for bredbånd følger således reglerne for mobiltelefoner og bærbare computere.
Som tommelfingerregel anerkender Skattestyrelsen, at halvdelen af udgiften anses for at være erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden.
Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi anbefaler (af hensyn til dokumentation over for Skattestyrelsen), at virksomheden har taget stilling til, hvad der ligger til grund for det skøn, der er udøvet, og at virksomheden kan dokumentere deres overvejelser.
Opdateret december 2023