Rabatter og indkøbs­ordninger

Rabat til medarbejderne på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, skal beskattes i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens avance. Det vil sige, at der skal ske beskatning, hvis medarbejderens købspris er lavere end virksomhedens omkostninger ved at producere eller indkøbe varen/tjenesteydelsen, inklusive moms og afgifter.

I et tilfælde, hvor en medarbejder købte varer (hvilket i den konkrete sag var biler) med rabat af sin arbejdsgiver og senere tilbagesolgte bilerne til arbejdsgiveren med økonomisk gevinst, vurderede Landsskatteretten, at købet og salget skulle bedømmes samlet. Dermed kunne købet ikke være omfattet af skattefriheden for rabatter på selskabets egne varer. Medarbejderen kunne derfor ikke udnytte ovenstående regel til at opnå en økonomisk gevinst ved tilbagesalg til selskabet til en højere pris, end hvad medarbejderen havde betalt for varerne. Den økonomiske gevinst skulle beskattes som yderligere løn. 

Er der tale om afprøvning af virksomhedens nye produkter, er værdien heraf også skattepligtig, men værdien er dog omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024).

Rabatter og indkøbsordninger

Efter skattemyndighedernes praksis er det nødvendigt at sondre mellem almindelige rabat-/indkøbsordninger og ordninger, hvor arbejdsgiveren enten direkte eller indirekte betaler for, at medarbejderen kan opnå rabat.

Kan medarbejderen opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer, og betaler arbejdsgiveren ikke til rabatordningen, er det et skattefrit personalegode for medarbejderen. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens rolle må således alene være formidling af rabatordningen.

Er der derimod tale om en rabatordning, hvor arbejdsgiveren direkte betaler for, at medarbejderen kan deltage i ordningen, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af arbejdsgiverens betaling.

Godet kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024).

Skatterådet har afgivet bindende svar om, at arbejdsgiverens betaling af et rabatkort til medarbejdernes brug hos diverse handlende var et skattepligtigt gode for medarbejderne. Arbejdsgiveren skulle betale et mindre årligt gebyr til kortudstederen for fremstilling af kort, administration mv. Skatterådet fandt ikke, at gebyret var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, da rabatkortet udelukkende var stillet til rådighed for medarbejderne af private årsager, ligesom der ikke var tale om en tingsgave af ubetydelig værdi. Gebyret var dog omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder (som i 2024 udgør 1.300 kr.) 

Indirekte tilskud

Yder arbejdsgiveren indirekte tilskud til medarbejderne i form af rabatter, kan dette også udløse beskatning af medarbejderne.

I en konkret sag tilbød arbejdsgiveren sine medarbejdere at downloade software til deres private computer til en markant billigere pris end markedsværdien af softwaren. Da arbejdsgiveren efter Skatterådets vurdering kun kunne tilbyde godet i kraft af, at arbejdsgiveren selv betalte en højere pris for sin egen softwarelicens, og da medarbejderne kun kunne få den fordelagtige pris i kraft af deres ansættelse, anså Skatterådet softwaren som et skattepligtigt personalegode. Medarbejderne skulle derfor beskattes af markedsværdien af softwaren fratrukket deres egenbetaling. 

Afhængig af den skattemæssige værdi kan godet eventuelt omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024). 

Moms på rabatter til medarbejderne 

Kan medarbejderne købe en vare til fremstillingspris eller til nedsat pris, har det ingen momsmæssige konsekvenser.

Kan medarbejderne derimod købe en vare til under indkøbs- eller fremstillingspris, skal der beregnes moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen, medmindre virksomhedens kunder har samme mulighed for at anskaffe sig varen til den nedsatte pris.

Moms i forbindelse med indkøbsordninger og rabatter 

Hvis virksomheden har udgifter til rabatordninger, betragtes disse som en form for naturalaflønning, hvorfor der ikke er fradrag for den moms, som virksomheden afholder i denne sammenhæng.