Sommerbolig

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. En bolig, der konkret bruges som fritidsbolig, kan ifølge skattemyndighedernes praksis skattemæssigt anses for at være en sommerbolig, uanset, at boligen er registreret som en helårsbolig. Det vil sige, at det er den konkrete brug af boligen, der er styrende for, om der skal ske beskatning af fri helårsbolig eller fri sommerbolig.

Stilles en fri sommerbolig til rådighed til medarbejderne, skal disse beskattes af værdien heraf.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. For ugerne 22-34 udgør den skattepligtige værdi af sommerboligen 0,5 % af ejendomsvurderingen, og for de øvrige uger udgør den skattepligtige værdi 0,25 % af ejendomsvurderingen.

For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. januar i året før brugsåret.

Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har anført ved fastsættelse af ejendomsvurdering til brug for beregning af ejendomsværdiskat.

Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderne i mindre end én uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skatte­pligtige værdi i antal døgn – dog mindst for ét døgn. Betaler medarbejderen leje for sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skatte­pligtige værdi af fri sommerbolig.

Sommerhus stillet til rådighed af en feriefond

Har arbejdsgiveren væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, fx fordi arbejdsgiveren har købt sommer­boligerne eller gennem tilskud i væsentlig grad har dækket (en del af) udgifterne til sommerboligens drift og vedligeholdelse, skal medarbejderne beskattes efter de skematiske satser, som nævnt ovenfor (henholdsvis 0,5 % og 0,25 % af ejendomsvurderingen), idet arbejdsgiveren – og ikke feriefonden – i denne situation anses for at stille sommerboligen til rådighed for medarbejderne.

Kan arbejdsgiveren derimod ikke anses for at have væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, skal med­arbejderne beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen. Det vil sige den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var udlejet på det almindelige udlejningsmarked.

De skematiske satser gælder heller ikke fri sommerbolig, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder nogen del af foreningens udgifter.

Sommerbolig til hovedaktionærer m.fl. 

Hovedaktionærer og ansatte direktører – eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning – som har adgang til en sommerbolig, der ejes af selskabet, formodes at have sommerboligen til rådighed hele året.

Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren mv. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendoms­vurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Der er tale om en rådighedsbeskatning, og der sker derfor beskatning, uanset om sommerboligen faktisk anvendes af hovedaktionæren mv.

Landsskatteretten har dog tidligere i en kendelse vurderet, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig, da selskaberne, som ejede sommerboligen i Frankrig – og dermed hovedanpartshaverne – effektivt havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Det var i den konkrete sag en forudsætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden, og at udlejningen blev varetaget af et eksternt bureau.

Betaler hovedaktionæren mv. leje for sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig.

Hvis der er flere hovedaktionærer eller ansatte direktører, der råder over den samme sommerbolig, bliver den skattepligtige værdi af sommerboligen fordelt ligeligt mellem parterne - også selvom parterne ikke bruger sommerboligen lige meget.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, formodes hovedaktionæren mv. ikke at have huset til rådighed hele året.

Formodningsreglen bortfalder, hvis sommerhuset i 13 eller flere uger pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hoved­aktionæren mv. Det er yderligere en betingelse, at mindst 8 ud af de 13 uger falder i højsæsonen, det vil sige i ugerne 22-34. Det vil ofte kunne dokumenteres, om sommerboligen har været stillet til rådighed for andre ansatte end hovedaktionæren, da arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte, uden at der er betalt fuldt vederlag for rådigheden.

Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren mv. alene af den faktiske anvendelse på samme måde som medarbejdere uden bestemmende indflydelse.

En tidligere afgørelse har fastslået, at der med betingelsen ”stillet til rådighed” menes en adgang til retligt at råde over sommerhuset. Det er dermed ikke nok, at sommerhuset er indkøbt og indrettet med det formål at fungere som personalesommerhus, hvis det ikke faktisk benyttes af personalet.

Moms ved anskaffelse og drift af sommerhuse som personalegoder 

Momsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus til virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettigede. Dette gælder også, selvom sommerhuset i et eller andet omfang anvendes i forbindelse med kundemøder og lignende.

Momsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus til virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettigede.